Livgivende byrum med bevægelsesmøbler af træ
tuderende konkurrerede om at skabe byrumsmøbler der bringer mere liv og aktivitet i byrummet. Konkurrencens vinder blev en stilistisk bølgebænk af træ.
Livgivende byrum med bevægelsesmøbler af træ
Byggefestivalen ’Bevægelsesmøbler’ løb i sidste uge af stabelen på Østerbro i København.
Under festivalen konkurrerede en studerende om at bygge byrumsmøbler der skal bringe mere liv og aktivitet i byrummet og invitere til bevægelse og mødesteder i hverdagen.
Innovative byrumsmøbler
10 hold studerende fra Snedkeruddannelsen ved Københavns Tekniske Skole og Landskabsarkitektur og Planlægning ved Københavns Universitet havde fem dage til at konstruere innovative byrumsmøbler. Det primære byggemateriale var naturligvis træ
Fredag den 17. maj var møblerne klar til at blive afprøvet af områdets beboere og andre nysgerrige. Og den mulighed blev flittigt udnyttet i varme forårsvejr.
Håndværksmæssige kvalitet
Fredag var samtidig dagen hvor de bedste byrumsmøbler skulle udpeges af festivalens dommerpanel, som vurderede møblerne ud fra deres æstetiske udtryk, den håndværksmæssige kvalitet og møblernes evne til at skabe fællesskab og bevægelse.
Stilistiske bølgebænk
Efter dommernes votering blev den stilistiske bølgebænk ’Urban-Surf’, skabt af en gruppe studerende fra Landskabsarkitektur og Planlægning ved Københavns Universitet, udråbt som vinder.
’Urban-surf’ vil nu blive produceret i høj kvalitet med henblik på permanent brug i byrummet.
Vindermøblet og de øvrige 9 midlertidige møbler kan afprøves over sommeren i Skt. Kjelds kvarteret på Østerbro i København.
Byg Det Op
Den netop afholdte konkurrence på Østerbro i København er led i et landsdækkende medie- og arkitekturevent, kaldet ‘Byg det op’ der skal sætte arkitekturen og den potentialer på den nationale dagsorden.
’Byg det op’ tager herunder på Danmarksturne hvor der i en række byer stilles skarpt på borgernes behov og ønsker om at gøre deres by til et bedre sted at være.
Bag ’Byg det op’ står Dansk Arkitektur Center og Danmarks Radio, i partnerskab med Realdania, Lokale og Anlægsfonden, og Statens Kunstfonds Arkitekturudvalg med rådgivning fra COWI.
Læs mere:
- Copenhagen International Wood Festival
- Images of Danish Furniture - Stor udstilling om danske møbler
- Møbelsnedker - En af træets uddannelser
- Træmøbler skal skabe dialog i det offentlige rum