Nordamerikas højeste træ-kontorbygning afsløret af Kronprins Frederik
Danske 3xN fik besøg af selveste kronprinsen, da modellen af deres nye, 42 meter høje kontorbygning i træ blev afsløret i Toronto.
Udover Justin Bieber, Bryan Adams og Degrassi Junior High er Canada især kendt for sin storslåede natur med brusende floder, livsfarlige brune bjørne – og gigantiske skovarealer. Nu skal nogle af de mange træer bruges til at realisere den kontorbygning i Toronto, som det danske arkitektfirma 3xN har designet.
En model af T3 Bayside, som bygningen skal hedde, blev afsløret af Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik ved åbningen af 3XNs soloudstilling ”Waterfront Architecture: Placemaking and Context” i Toronto.
T3 Bayside skal danne rammen om fleksible kontormiljøer og samtidig skabe forbindelse mellem Torontos nye havnekvarter og resten af byen. Bygningen bliver med sine 10 etager fordelt på 42 meter den højeste moderne kontorbygning udført i træ i hele Nordamerika. Facaden i glas sikrer en optimal udnyttelse af dagslys samt udsigt over Lake Ontario.
Trækonstruktion skaber et varmt miljø
T3 Bayside bliver den højeste, moderne kontorbygning i træ i Nordamerika. At bygge i træ har en lang række fordele både i forhold til bæredygtighed og indeklima, opførelsen tager kortere tid og selve konstruktionen er designet til at kunne skilles ad igen, så alle dele kan genbruges i en ny bygning eller til andre formål.
Da træ er et let materiale, kræver det færre ressourcer at håndtere og transportere og det er muligt at behandle materialet med naturlige midler uden gift for at forebygge råd. Træ skaber god akustik, og eftersom træ kan ånde, kan det optage og frigive fugt og bidrager på den måde til et naturligt reguleret indeklima.
”Med Canadas enorme skovarealer er det oplagt at bygge i træ. Den synlige trækonstruktion giver bygningen et markant udtryk og skaber samtidig et varmt og taktilt miljø for bygningens brugere. Desuden er miljøbelastningen ved en træbygning markant lavere end betonbygger”, siger Jens Holm, partner og leder af 3XNs kontor i New York, i en pressemeddelelse.
Kilde: 3xN
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.