Pollensæsonen tidligt i gang – men hvad er pollen egentlig?

0

Af

Tidlig start i år

Den milde vinter og en varm marts og april har sat gang i bladenes udspring og overalt står træer og buske frodiggrønt og i blomst.

Grønt er godt for øjet – det mener de fleste. Men for landets mange pollenallergikere er foråret ikke nødvendigvis en glædelig begivenhed. For forår er lig med blomstring og blomstring betyder pollen.

Og lige nu er blomstringen i fuld gang for en af de største pollensyndere – birken. Pollen fra birk er blandt de pollen som de fleste træpollen-allergikere reagerer på. Reagerer man på birk, vil man ofte også være følsom for hassel og el.

Pollens funktion uundværlig for planter

Pollen er fra naturens hånd ikke skabt til at give snue og røde øjne.

Derimod spiller pollen en helt afgørende rolle for planter og træers formering. De fleste blomster, uanset om de sidder på træer eller urter, indeholder en hanlig og en hunlig blomsterdel. Den hanlige del producerer pollen og den hunlige del danner modne frø hvis den bliver bestøvet med pollen

Pollen er fint støv

Pollen er det latinske ord for fint mel eller støv. Støvet er så fint at man ikke kan se det enkelte korn med det blotte øje. Men hvis du knipser på en rakle på det rette tidspunkt, vil tusindvis af pollen hvirvle ud og ses som støv eller ”røg” omkring raklen.

Størrelsen af det enkelte pollenkorn varierer mellem nogle få mikrometer til over 200 mikrometer, afhængig af arten. Til sammenligning er et menneskehår mellem to og fem gange tykkere end et pollenkorn.

Vindbestøvende træer er skyld i balladen

For at bringe pollen fra en blomst til en anden, vælger planterne forskellige strategier som f.eks. insektbestøvning eller vindbestøvning.

For pollenallergikerne er det ofte de vindbestøvende træer med mange, små og lette pollen, som volder de største problemer. I Danmark er det el, hassel, elm, birk, græs og bynke som er de store syndere.

Insektbestøvning – en præcis og direkte bestøvningsform

Ved insektbestøvning lokker blomsterne insekterne til sig vha. nektar. For at insekterne skal kunne finde blomsterne, er insektbestøvede blomster ofte store og har stærke farver. Et eksempel er blomsterne på kirsebærtræet.

Når insektet søger efter nektar, bliver det pudret med pollen fra blomsternes hanlige del. Af hensyn til de forskellige former for insekter og et system med at placere pollen på det præcist rigtige sted på insekterne, har blomster så mange forskellige former og udseender. På sin vej fra blomst til blomst, rammer insektet også blomstens hunlige del hvorved pollen afsættes og bestøvningen fuldendes.

Vindbestøverne fylder luften med pollen

Meget mindre raffineret og målrettet er vindbestøvningen. Denne strategi kræver ikke smukke, store blomster eller servering med dyrt nektar.

Planter som satser på vindbestøvning har små blomster og små, lette pollen. Blomsteropbygningen og de lette pollen gør, at vinden kan blæse pollen væk fra en blomst. Planten kan kun ”håbe” at en eller flere pollen lander på en hunlig del af en blomst af samme art.

Idet denne type bestøvning er langt mindre direkte, er succesraten for vindbestøvende pollen meget lille. Derfor er planten nødt til at producere et meget stort antal pollen for at have gode chancer for reproduktion. F.eks. kan en enkelt birkerakle indeholde op mod seks millioner pollen. Et enkelt træ kan nemt have mange hundrede rakler, og birkepollen kan flyve op mod 50 km.

Det er derfor let at forstå at der er pollen over alt i blomstringstiden.

Formen varierer

Pollens form varierer i udseende fra art til art. Det unikke udseende gør det muligt at artsbestemme dem under mikroskop.

Samtidig kan pollen ligge i jorden i mange tusinde år uden at blive nedbrudt. Det udnytter forskere når de vil undersøge udbredelsen af træer i fortiden. Ved at analysere pollen fra forskellige lag i en mose har man kortlagt danske skoves udseende siden istiden.

På trae.dk kan du læse mere om de danske skoves udvikling .

Variationer i pollental

Over hele pollensæsonen er der forskellige planter der blomstrer og afgiver pollen. Pollen af en type kommer derfor i bølger på ca. samme tidspunkt hvert år.

Sæsonen for birkepollen begyndte i år cirka tre uger tidligere end normalt på grund af den rekordvarme marts måned. Men heldigvis slutter den også tidligere, for sæsonen for pollen er rimelig konstant. Du kan læse mere om pollensæsonen på Danmarks Meteorologiske Institut.

Mængden af pollen afhænger også af om der har været gode forhold for blomstring. Desuden er faktorer som regn, vind og tidspunkt på døgnet afgørende for mængden af pollen i luften. Generelt afgiver træer flest pollen om morgenen, men fordi pollen kan svæve rundt i dagevis, kan de også volde problemer på andre tidspunkter.

Mere information om pollen og høfeber

Mere information om pollen og høfeber kan findes på Astma-Allergi Forbundets hjemmeside. Forbundet vurderer at op mod 1 million danskere lider af høfeber.

Tags:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×