Frøolie fra træer imod fugleinfluenza

0

Af -

Amerikanske forskere har fra Ambratræet udvundet det stof der bruges til vaccine imod influenza, tamiflu.

Et andet træ, Stjerneanis, har hidtil været hovedkilden til tamiflu, og der er hårdt brug for andre kilder.

Jagten på en vaccine

Frygten for en verdensomspændende fugleinfluenza epidemi har fået forskere verden over til at arbejde på højtryk for at udvikle en fugleinfluenzavaccine. Det er endnu ikke lykkes, men forskerne har tiltro til flere medikamenter der kan bremse virusspredningen og redde menneskeliv.

Mest kendt er måske influenzavaccinen Tamiflu, der siden de første tilfælde af fugleinfluenza blandt mennesker, i stigende grad efterspørges over hele verden.

Derfor frygter forskerne en mangelsituation. Det aktive stof i Tamiflu fremstilles nemlig ved at udvinde stoffet shikimisyre fra træet Stjerneanis (Illicium verum), men stjerneanis produceres kun i begrænsede mængder i Kina og Vietnam. Syren findes i flere planter, men indtil nu har stjerneanis været den mest righoldige plantekilde.

Amerikanere ser stort potentiale i Ambratræet

I søgen efter alternative kilder har amerikanske kemikere haft held til at udvinde shikimisyre fra ambratræets frø. Det skriver forskere fra American Chemical Society, der ser et stort potentiale i ambratræet i kampen for at bekæmpe fugleinfuenza.

Ambratræet (Liquidambar styraciflua) er vidt udbredt i USA, særligt i de sydlige stater og hvert træ producerer store mængder frugter – de såkaldte ’gumballs’- med frøkapsler der indeholder de eftertragtede frø.

Ambratræets blade og bark indeholder også stoffet og er traditionelt blevet anvendt til tyggegummifremstilling.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×