Tags:

Træ.dk tager kritik til efterretning

6

Flere aktører kritiserer en række ældre artikler om brændefyring for at være misvisende. Træ.dk anerkender kritikken og fjerner misvisende indhold.

Af -

En række ældre artikler om brændefyring på Træ.dk får kritik for at være misvisende. Artiklerne er ikke blevet opdateret med seneste viden og i takt med nye retningslinjer på området, og det er en fejl, erkender Træ.dk. Artiklerne bliver nu rettet eller fjernet fra hjemmesiden.

Kritikken kommer i kølvandet på forbrugerombudsmandens nye retningslinjer for ”grøn markedsføring” fra december 2021. Træ.dk er opmærksomme på de nye retningslinjer og er derfor allerede i gang med en generel gennemgang af artikler på hjemmesiden. Dette vil nu få højeste prioritet.

Kritikken kommer blandt andet fra Rådet for Grøn Omstilling som henviser til undersøgelser fra Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet, der viser, at brændeovne er skyld i mere end 200 for tidlige dødsfald på grund af brændeovnenes partikeludledning. Desuden kritiseres Træ.dk for ikke at oplyse om sodpartikler, der udledes ved brændefyring, og som bidrager til global opvarmning.

Træ.dk er træbranchens fælles oplysningsprojekt, hvor relevante vidensinstitutioner og myndigheder bidrager med information.

I mere end 25 år har formålet været at formidle veldokumenteret viden om træ.

Samarbejdet har haft politisk opbakning siden etableringen i 1995, hvilket har været med til at sikre en balanceret formidling om skove, træproduktion og anvendelse af træ i Danmark.

Træ.dk altid bestræbt sig på at formidle indhold med høj troværdighed. Det er derfor beklageligt, at der har optrådt misinformation på hjemmesiden.

Det er fortsat relevant at samle hele træbranchen og vidensinstitutioner på området for at kunne fortsætte den vigtige formidling om bæredygtig skovdrift og træ som fornybart råstof til samfundets grønne omstilling.

 

 

Fakta

Læs mere:

Modtag gratis nyt om træ:

6 kommentarer

  1. Torkel Stentorp siger:

    Hejsa når man spøger om hvorfra div. dødsfald stammer fra er svaret mange gange ( det er meget sandsynligt ) hvad kan det bruges til ? mvh Torkel Stentorp

  2. Vagn Hvvam Pedersen siger:

    Som tidligere brændeovnsproducent har jeg været meget involveret i brændeovns udvikling test og produktion i over 40 år. Brændeovnsbranchen har udviklet sig betydeligt gennem alle årene, i tæt samarbejde med internationale testinstitutter, hvor Teknologisk Institut i Aarhus har været markant i det Internationale arbejde.
    I Danmark har miljø debatten været voldsom og ude af proportioner gennem en meget lang årrække, det har imidlertid bevirket at Dansk producerede brændeovne er de bedste i verden.
    Rådet for Grøn omstilling (Tidligere Økologisk Råd) har gennem en lang årrække køret en voldsom hets mod brændeovne, typisk henviser de til seriøse undersøgelser, hvor de selv gå ind og tilpasser og fordrejer tekste eller tager sætninger ind i en anden sammenhænt. I mit tidligere virke forsøgte jeg at finde en årsag til det voldsomme engament, det viste sig, at Kåre Press-Kristensen og Økologist Råd var financieret af Dansk Energi A/S, som er hovedorganisation for El og Fjernvarmebranchen, med et beytdeligt million beløb.
    De miljø messige skader Kåre Press-Kristensen fremturer med er udokumenterede og i skarb kontrast til både danske og udenlandske undersøgelser. Force Teknokogi København, Lund Universitet i Sverrige mm.
    Kåre Pres er dygtig til at få pressen til at skrive dramatiske artikler med mange døde.
    Brændeovnsbranchen fortsætter arbejde med seriøst produktforbedringer, af hensyn til den store eksport af Danske brændeovne.
    Det er forståeligt at El-og Fjernvarme branchen ser brændefyring som en konkurent, de har udlagt kabler og rør til at forsyne forbrugerne med energi/varme. Der mangler blot en helhedsannalyse for de rette sammenhænge, brændeovne og brænde kedeler er u undværlige uden for fjernvarme områderne, men de bruges primært når varmebelastningen er størst, så uden brændeovne skal fjernvarme værkerne investere i en stor overkapacitet.
    Ligeledes med El opvarmning / varmepumper, der skal investeres i stor overkapasitet for at sikre varmen i de koldeste perioder, I den Danske brændeovnsbranche er man ikke i tvivl om, hvor forbrugerne investerer i en Varmepumpe er samme forbruger en potentiel brændeovnskunde to år senere.
    Brændeovns branchen opstod under Energikriserne i 1970erne. Branchen havde da været i dvale i ca. 10, så det var af nød folk investerede i det nyopståene produkt, over en periode på 30 år. blev der solgt ca. 700.000 brændeovne og 50.000 brændefyr i Danmark. I 1988 kom den første kvalitetsgodkendelse af brændeovne i et sammarbejde med Branchen, Teknologisk og Dansk Standard som den første i Europa.
    I 2009 lavede Anders Evald Force Teknologi en undersøgelse af brændeforbruget i Danmark (kan findes på nettet under EvaldBrændeforbrug Danmark) Her kan man bl.a. læse: Brændeforbruget var i 2009 svarende til 25.059 TJ det det var 20% af den vedvarende energi på det tidspunkt, hvis alternativet var fochille brændsler var der en CO2 besparelse på 1.6 mio. tom.
    Jeg håber mit indlæg lever op til retningslinierne, mit mål er at man undersøger lødigheden af den omtalte kertik i har modtaget.

  3. Gunnar Sørensen siger:

    Lyder som en meget plausibel forklaring på de horrible angreb der er på os der varmer primært op med brænde, og der jo sandsynligvis nok brændt meget mærkeligt af rundt omkring igennem årene i div. villa kvarterer uden hensyn til omgivelserne og bebyggelses procent. Men vi er jo stadig mange der bor hvor fjernvarme ikke er tilgængelig og el/gas og olie opvarmning koster kassen. Har selv fyret med træ de sidste 40 år og når den er købt og betalt, ingen efterregning og en rigtig god varmekilde (en lise for gamle kællinger)

  4. Peter Rasmussen siger:

    Jeg er helt enig med Vagn Hvam Pedersen. Når TRÆ.DK nu bliver “politisk korrekt” ser jeg ingen grund til at abonnemere på det længere.

  5. Karsten Holm siger:

    Er TRÆ.DK et politisk eller fakta/fagligt forum ?

  6. Jesper siger:

    Der er meget få der har modet og evnen til at stå imod når “woke” segmentet raser.
    Næsten alle bøjer sig I angst – og beklager og undskylder.
    “misinformation, “få højeste prioritet” hysteriet skinner igennem – Slap nu af……

    Tager TRÆ.DK fat i Vagn Pedersen og behandler hans saglige indlæg ?

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×