Træet på tilbagetog i fødevarebranchen

Brug af træ var tidligere vidt udbredt inden for den animalske fødevare-industri, men i dag er den stort set erstattet af andre materialer. Grunden til denne uheldige deroute er international lovgivning, der primært baseres på mistanke om, at træ er “uhygiejnisk”. Desuden har øgede krav til rengøring i produktionen bevirket, at andre materialer har overtaget de fleste af træets oprindelige anvendelsesområder.

Men det må fremhæves, at hele denne kampagne mod træ i fødevaresektoren baseres på mistanker og formodninger. Ikke én eneste seriøs undersøgelse har bevist, at træ, bearbejdet og anvendt på den rigtige måde, skulle være mere uhygiejnisk end eksempelvis plast, der er et af de vigtigste erstatningsmaterialer.

Selv på et så løst og utilstrækkeligt grundlag har lovgivningen vokset sig fast i Europa og på eksportmarkedet. Det vil kræve håndfast dokumentation, efterfølgende sund fornuft og hårdt arbejde at ændre på det.

Desuden findes der endnu mange anvendelsesområder for træ som skal fastholdes. Hvis træmaterialer skal sikres en fremtid i levnedsmiddel-branchen og i eksempelvis institutionskøkkener, slagter- og fiskebutikker, hvor reglerne stadig er mindre restriktive, er der brug for en hurtig indsats for at dokumentere træets styrke-, hygiejne- og miljømæssige muligheder og fortrin.

Dokumentationsgrundlaget er på vej via et fælles nordisk projekt.

Oprindelig anvendelse

Oprindeligt har træ været brugt til talrige formål i levnedsmiddelbranchen så som træ i konstruktioner, lofts- og vægbeklædninger, gulve, døre, hylder, borde ,bure og båse, baljer og kar, børrer og kærrer, transportkasser og paller, huggeblokke, knivblokke, skærebrædder, skæfter og skafter, skrabere til afhudning og så videre.

Heraf er ikke mange emner tilbage. Træ i konstruktioner, transportkasser og paller ses dog endnu.

Træets største problem i branchen er de retriktioner, der følger af europæisk lovgivning og internationale markedskrav.

Lovgivning og markedskrav

En af de sektorer, der er hårdest ramt med hensyn til restriktioner mod anvendelse af træ, er slagteribranchen.

Den danske lovgivning, der vedrører “fersk kød” tager udgangspunkt i EU-direktiver som “Fersk kød direktivet” og “Rammedirektivet for materialer og genstande, bestemt til at komme i berøring med levnedsmidler”.

Bestemmelserne er implementeret i diverse love, bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger. Der er tale om en meget omfattende lovgivning. De vigtigste bestemmelser står i Veterinærdirektoratets bekendtgørelse nr. 351 af 2. maj 1996: Bekendtgørelse om fersk kød, Bekendtgørelse nr. 673 af 14. oktober 1988 om udførsel af kødprodukter samt Bekendtgørelse nr. 1073 af 12. oktober 1996 om kødprodukter m.v.

Det fremgår bl.a., at

• anvendelse af træ (i værktøj, borde og hylder og andre flader, der kan komme i kontakt med fersk kød) er forbudt undtagen i lokaler, hvor der udelukkende findes fersk kød, som er hygiejnisk emballeret.
• i forbindelse med inventar, værktøj, borde og indretninger m.v. er anvendelse af træ forbudt.
• anvendelse af træ er tilladt i lokaler til røgning, saltning, modning og lagesaltning, til oplagring af kødprodukter og i forsendelseslokaler, når dette er nødvendigt af tekniske grunde, og for så vidt der ikke er fare for kontaminering af disse produkter. I disse lokaler må træpaller udelukkende bruges til transport af kød eller kødprodukter, der er emballeret.

Det er altså “svært at være træ” i den branche. Og ikke nok med det. Oven i disse restriktioner kommer der nogle specifikke markedskrav, der retter sig imod eksport-autoriserede slagterier. Fra veterinær side oplyses set, at USA har nogle mere vidtgående krav, der nærmer sig totalforbud mod anvendelse af træ, hvor også træpaller er på vej helt ud. Også andre lande har deres mere eller mindre specielle restriktioner mod anvendelse af træ.

Ny dokumentation på vej

Siden 1993 er der lavet forskellige arbejder, der viser, at træ under visse testbetingelser er mere hygiejnisk end bl.a. plast. Arbejderne er udført i bl.a. USA, Holland og Norge.

I et fælles nordisk projekt er de nordiske træinstitutter og laboratorier i samarbejde med industrivirksomheder i gang med at fremstille lødig information om træ i levnedsmiddelindustrien. Arbejdet omfatter bl.a.

• kortlægning af restriktionerne mod anvendelse af træ i branchen
• brug af træ i branchen før og nu
• udvikling af hygiejniske testmetoder
• gennemførelse af hygiejnetests for træ og andre materialer
• udarbejdelse af relevante rengøringsmetodikker for træprodukter
• udarbejdelse af brugsanvisninger
• udarbejdelse af dokumentationsmaterialer

Projektet er ca. midtvejs og afsluttes ultimo år 2000. Projektet er støttet af Nordisk Industrifond (Nordic Wood 2-programmet) og nationale myndigheder. Projektets resultater vil senere blive beskrevet i “Træ og Industri” og andre tidsskrifter med relevans for den nordiske træindustri.

Det vil styrke projektet, hvis flere industrivirksomheder bidrager til projektet. Hvis ikke der snarest bliver udarbejdet brugbar dokumentation for, at træ og levnedsmidler kan have en fælles fremtid er der alvorlig risiko for det modsatte.

Det haster

Uanset, at nogle undersøgelser har indikeret, at træ i visse situationer har tilsvarende eller bedre hygiejniske egenskaber end plast, har træprodukter i de store sammenhænge måttet vige for bl.a. plast- og rustfrit stålprodukter.

Det må på det foreliggende grundlag konkluderes, at anvendelse af træ inden for den animalske fødevare-industri er særdeles problematisk. Dels er EU-forskrifterne imod træanvendelse. Endvidere er bl.a. USA-krav meget restriktive i forhold til slagteribranchen. Der er således en klar tendens til, at også de sidste delområder, hvor træ endnu kan anvendes, er på vej mod at udgå, hvis ikke der bliver gjort en kraftanstrengelse i elvte time.

Der kan endvidere som følge af udviklingen i slagteribranchen være risiko for eventuelle yderligere veterinære restriktioner mod anvendelse af træ i institutionskøkkener, restauranter, slagterbutikker, fiskehandlere og så videre.

Hvis træanvendelsen indenfor kød- og fiskebranchen skal have en fremtid, vil det forudsætte,

• at der iværksættes en indsats for at fastholde de anvendelsesområder, som findes for anvendelse af træ,
• at træprodukterne styrke- og hygiejnemæssigt tilpasses brugsformålet,
• at der etableres en omfattende dokumentation for, at produkterne er styrke- og hygiejnemæssigt forsvarlige at anvende, og
• at der målrettes en indsats imod “forbud” mod træanvendelse.

Hvis træ skal have en fremtid indenfor levnedsmiddel-branchen, så skal der handles hurtigt. Og med den næsten automatiske selvfølge træet er blevet udfaset fra branchen, synes der at være al mulig grund til at frygte nye forbud der retter sig mod de sidste anvendelsesområder for træ i relation til fødevarer såvel forretningsmæssigt som til privat brug. Det er i denne henseende overordentlig vigtigt, at der hurtigst muligt tilvejebringes brugbar dokumentation for, at træ har et reelt anvendelsespotentiale og endog nogle miljøegenskaber, som overgår de materialer, der i stor udstrækning har fortrængt træet.

Træet har vitterlig nogle miljømæssige fordele i forhold til konkurrerende produkter, for eksempel kan nævnes:

• træ er en fornyelig ressource, der på europæisk og nordisk plan er i fremgang,
• træ er i livscyklusperspektiv CO₂-neutralt, når det stammer fra bæredygtig forvaltede skove og
• træ har høj genbrugsværdi og er et fortræffeligt brændsel efter endt brug.

Hertil kan vi så lægge nogle ofte gode brugsmæssige egenskaber og træets naturlige skønhed.

Når disse fortrin bliver sammenstillet med forhåbentlig veldokumenterede gode hygiejneegenskaber indenfor en række anvendelsesområder, så burde vejen være banet for at sikre træet en fremtid i levnedsmiddel-industrien og fødevare-branchen.