Vejtræer skånes med nyt vejsalt

0

Af -

Vejsalt er det rene gift

Salt er godt til at forhindre is og sne på vejene, men skidt for bilerne, miljøet og de planter, der vokser i rabatterne, herunder vejtræer. Rent faktisk er vejsalt det rene gift for træerne.

Saltet forringer vækstvilkårene på flere måder: Salt er giftigt for planterne, og det skader jordens struktur, hvilket bl.a. gør det sværere for planterne at få fat i det nødvendige vand og ilt.

Vejsalt er det rene gift for vejtræer - foto Skov og Landskab

Træer langs vejene lider under vinterens saltning. Nu undersøges effekten af det alternative tømiddel kaliumformiat (Foto: Skov og Landskab)

Alternativt tømiddel

Der findes imidlertid andre metoder til at fjerne is og sne fra veje og fortove der ikke skader planterne. Bl.a. kan man anvende det alternative tømiddel kaliumformiat.

3 årigt forsøg

I samarbejde med Skov og Landskab har Københavns Kommune derfor sat gang i et nyt projekt, der skal undersøge, hvordan træer påvirkes forskelligt af almindeligt vejsalt og kaliumaformiat.

Projektet skal over en periode på tre år kortlægge, hvordan træer påvirkes forskelligt alt efter, hvad der saltes med om vinteren.

Projektet omfatter træer langs Center Boulevarden ved Bella Centret, hvor der saltes på normalvis, samt 140 nyplantede træer på Øster Allé ved Parken, hvor man prøver at salte med alternativet kaliumformiat og træer i Fælledparken, hvor der ikke saltes.

»Alt efter hvad resultatet viser, vil vi udvide projektet til de strækninger i København, hvor der er træer, der kræver særlig beskyttelse,« siger Kim Sørensen, fagansvarlig i Vintertjenesten i Københavns Kommune til ingeniøren.dk.

Det er første gang Københavns Kommune afprøver alternative midler til saltning i så stor målestok.

Smelter isen nedefra

Kaliumformiat laver revner i isen og smelter den nedefra. På den måde undgår man, at der lægger sig vand på overfladen. Produktet er derfor specielt godt ved isslag og benyttes blandt andet på Storebæltsbroen og i Kastrup Lufthavn.

Kaliumformiat er dyrere end almindeligt vejsalt, men det har den fordel at træer langs vejene ikke skal afskærmes og at kaliumformiat ikke giver rust på biler og cykler, og ikke ødelægger asfalten. Det kan måske opveje de ekstra omkostninger.

Planter og vejsalt

Læs mere om vejsalt og planter i pjecen fra Skov og landskab og Vejdirektoratet: Planter og vejsalt

Kilde:

Ingeniøren

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×