Designer – en af træets uddannelser

Overvejer du at blive designer? Så læs her om uddannelsens indhold og adgangskrav samt om jobbet.

Designuddannelsens indhold

Designuddannelsen er ikke udelukkende målrettet mod materialet træ, men flere fag handler direkte om træbaserede materialer og disses anvendelse. Og gennem hele forløbet på designer uddannelsen kan man vælge at specialisere sig eller selv sammensætte sin tværfaglige uddannelse, og dermed styre mod træet.

 

Designer med fokus på træ

Træ er et af de materialer en designer kan arbejde med. Foto: PP Møbler

 

Designuddannelsen skærper og udvikler dine evner for innovativ, æstetisk formgivning og problemløsning i en vekslen mellem konkrete, materialenære tilgange og abstrakte, teoretiske tilgange. På denne måde bliver du i stand til at løse både konkrete, teoretiske og abstrakte designopgaver på et kunstnerisk grundlag.

Uddannelsen er baseret på forelæsninger og projektarbejde og varer i alt 5 år, sammensat af en 3-årig grunduddannelse og en 2-årig overbygningsuddannelse. Uddannelsen er organiseret på to institutter, der tilsammen udbyder 8 studieretninger. Træaktiviteterne på Danmarks Designskole foregår på studieretningen “Møbel- og rumdesign”.

 

Jobbet som designer

For en designer er kreativitet og innovation eller nyskabelse nogle af nøgleordene, og i en bred forstand kan designeren siges at arbejde med at finde løsningen på et problem. Ofte vil designeren dog arbejde med at formgive og forene elementer som udseende, funktion, konstruktion i fremstillingen af konkrete produkter, eksempelvis rum, møbler eller brugsgenstande. Designere arbejder med alle materialetyper, herunder træ. Træ er et levende materiale og mulighederne for at udforske og formgive træmaterialet bliver aldrig udtømt.

Adgangskrav til designuddannelsen

Foruden en adgangsgivende eksamen (eks. en gymnasial eksamen) skal man bestå en optagelsesprøve for at kunne få adgang til designstudiet.

Hvor finder du mere information?

 

Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler
for Arkitektur, Design og Konservering
Philip de Langes Allé 10
1435 København K
Telefon: 4170 1500

www.danmarksdesignskole.dk

Designskolen Kolding
Ågade 10
6000 Kolding
76 30 11 00

www.designskolenkolding.dk

 

Uddannelses Guidens hjemmeside kan du finde mere om dine muligheder som Designer.

Fakta

MODTAG GRATIS NYT OM TRÆETS UDDANNELSER:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Læs også:

TEMA: Uddannelser med træ

Læs om andre af træets uddannelser.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig Træ.dk's nyhedsbrev. Så får du alle vores kommende træhistorier direkte i din mail.
Læs mere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×