Produktionsassistent – en af træets uddannelser

Produktionsassistenter er specialiseret inden for produktion af døre og vinduer eller i møbler.

Uddannelsen til produktionsassistent er en relativt ny uddannelse inden for træbearbejdning. Som specialebetegnelsen antyder, er der tale om en uddannelse, som er tilpasset moderne træindustriproduktion, hvor vægten er lagt på specialisering og nicheproduktion med fremstilling af døre og vinduer eller møbler i massivtræ og møbelplade.

Produktionsassistent

En produktionsassistent arbejder i den moderne træ- og møbelindustri.

Uddannelsens indhold

Du kan i uddannelsen til produktionsassistent vælge mellem 2 specialer:

  • Døre og vinduer
  • Møbler

Uddannelsen varer 1½ – 2 år  og veksler mellem skole og praktikophold.

Uddannelsen omfatter et obligatorisk grundforløb, hvor du har mulighed for valgfri undervisning. Desuden et obligatorisk hovedforløb, der omfatter praktikuddannelse med indlagte skoleperioder.

Den afsluttende eksamen består af en projektopgave i form af dokumentation og det praktisk udførte arbejde i elevens to valgfri specialefag.

Uddannelsen til produktionsassistent udgør trin 1 i uddannelsen til maskinsnedker. Ved at fortsætte på trin 2 kan du således videreuddanne  dig til maskinsnedker. Derefter kan du også videreuddanne dig til f.eks. bygningskonstruktør og produktionsteknolog eller du kan læse videre til ingeniør, arkitekt, designer eller konservator.

Jobbet om Produktionsassistent

Uddannelsen til produktionsassistent sigter mod et job i den moderne træ- og møbelindustri. Den vil typisk give dig adgang til mellemleder- og lederjob i en træbearbejdende virksomhed.

Som produktionsassistent skal du kunne læse og anvende konstruktionstegninger. Du skal opstille, betjene og vedligeholde almindeligt forekommende standardmaskiner og specialmaskiner. Du skal også have teknisk faglige og personlige kompetencer og konkret viden, så du både selvstændigt – og i samarbejde med andre – kan vurdere, planlægge og gennemføre almindeligt forekommende arbejdsopgaver indenfor træ-og møbelindustrien.

Hvor finder du mere information?

Uddannelsen som produktionsassistent kan tages på tekniske skoler over hele landet.

Du kan finde mere information hos Snedkernes Uddannelser eller på Uddannelsesguiden

Snedkernes Uddannelser
Bygmestervej 5, 2
2400 København NV

Tlf: 7020 8630
E-mail: post@snedkerudd.dk

Fakta

MODTAG GRATIS NYT OM TRÆETS UDDANNELSER:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Læs også:

TEMA: Uddannelser med træ

Drømmer du om en liv med træ i skoven eller med at forarbejde træ? Så find din træuddannelse her.

Forstkandidat – en af træets uddannelser

Forstkandidaten forener naturens interesser med hensynet til både produktion og rekreative formål i en balance mellem benyttelse og beskyttelse af skov og natur.
Læs mere

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×