Azobé og mahogni: Hvor lang tid kan det holde?
Azobé og mahogni har lang naturlig holdbarhed og derfor velegnet til bl.a. havnebyggeri.
Azobé og mahogni har lang naturlig holdbarhed og derfor velegnet til bl.a. havnebyggeri.
Hvor lang tids holdbarhed har træarterne Azobé og Mahogni ubeskyttet i det fri?
Mvh
Eigil
Hej Eigil
Træarternes holdbarhed klassificeres ifølge den europæiske norm EN350 således:
Azobé (Lophira alata): Klasse 2 – Holdbar. Høj modstandsdygtighed mod trænedbrydende svampe og en holdbarhed (levetid) på mellem 10 og 25 år uden behandling.
Mahogni, Amerikansk (Swietenia): Klasse 2 – Holdbar. Høj modstandsdygtighed mod trænedbrydende svampe og en holdbarhed (levetid) på mellem 10 og 25 år uden behandling.
Mahogni, Afrikansk (Khaya): Klasse 3 – Moderat holdbar. Moderat modstandsdygtig mod trænedbrydende svampe og en holdbarhed (levetid) på mellem 10 og 15 år uden behandling.
Husk at det kun er kernetræet der har den nævnte holdbarhed. Splintved betegnes i næsten alle tilfælde, og i hvert fald for ovennævnte, som ikke-holdbar.
Du kan se hvordan træarterne er fordelt i klasserne 1-5 i databasen MATBASE.
Bemærk i øvrigt at Amerikansk Mahogni betegnes som truet og at handlen med denne træart derfor er reguleret i henhold til CITES.
Håber du kan bruge svaret.
Mvh
Træ.dk
4 kommentarer
Det er muligt, jeg i hastigværk har overset det nævnt.
Men det er kun kernetræet, der har den omtalte holdbarhed. Det har splinttræet ikke.
Og det er svært f.eks. at skaffe Azobé uden en andel splinttræ, hvorfor man bl.a. anvender kreosotimprægnering af jernbanesveller i Azobé i de lande, hvor denne træsort er almindelig til sveller (typisk Afrika).
Tak for kommentaren, det er en vigtig detalje at få med. Det står i databasen, som der henvises til, at det kun er kernetræet der har den nævnte holdbarhed, og at splinttræet næsten altid betegnes som ikke-holdbar. Jeg får det tilføjet i vores egen artikel også, så der ikke er noget at være i tvivl om.
Mvh Simon Auken Beck
Bør i ikke beskrive at meget af de “røde” træ der sælges i dag ikke har noget med maghoni at gøre. Det gælder både nogle af de hårde terrassebrædder og nogle af det løsere “cigarkassetræ” der sælges.
Mewd venlig hilsen
Holger Broegaard
Hej Holger
Jo, du har helt ret. Der er er nok mange der har en forventning om, at rødt træ er mahogni, eller har egenskaber som mahogni, blot fordi det er rødt. Men det er langt fra tilfældet.
Der findes et væld af træarter der sælges som mahogni, men der er i virkeligheden kun én ægte vare (måske to), nemlig den Syd- og Mellemamerikanske mahogni (Swietenia ssp.), med underarter som fx benævnes Honduras mahogni, Brasiliansk Mahogni og Araputanga (Bemærk igen at alle Swietenia arter, altså alle ægte mahogniarter, er fredet under CITES pga. tidligere tiders overudnyttelse).
Og så er der den afrikanske mahogni (Khaya ssp.), som generelt også accepteres som ægte mahogni, eller så tæt på som man kan komme. Denne har også flere underarter.
Derudover findes arter som har en omdiskuteret benævnelse som mahogni, fx Sipo, Sapeli, men som faktisk er i familie med ægte mahogni, rent botanisk.
Til sidst findes der arter, som kaldes mahogni, men som intet har med mahogni at gøre, heller ikke botanisk. Det er fx Filippinsk Mahogni (Lauan), Meranti og Seraya. Brugen af navnet kommer af at de har udseende og egenskaber der meget minder om mahogni og de er velegnet og meget brugt til bygningsformål.
Dermed ikke sagt at alle de her nævnte arter er dårlig kvalitet – faktisk er flere af dem måske endda bedre end ægte mahogni og kvaliteten er langt fra som ”cigarkassetræ”.
Fælles for de fleste af de røde arter er at de gode at arbejde med, de er dimensionsstabile og har hæderlig modstand mod råd, veddet er smukt og træet findes ofte som store ensartede stammer uden fejl.
Men der findes også rødt træ, der ikke har god holdbarhed og som udbydes til bygningsformål, f.eks udvendig beklædning, sternbrædder m.v. Det kan evt. være af mindre tunge træsorter, deraf betegnelsen cigarkassetræ, og det kan være træ der på grund af vægten, og dermed holdbarheden, er mindre egnet til sådanne bygningsformål.
I sådanne tilfælde risikerer kunden at blive skuffet, når det alt for hurtigt viser sig, at det man købte var ”cigarkassetræ” og af en kvalitet der ikke egner sig til udendørsbrug i det danske klima.
Køber må derfor holde sig for øje, at rødt træ ikke er ensbetydende med kvalitet som mahogni, alene fordi træet er rødt. Vi kan derfor kun anbefale at gå efter træarter der har vist deres værd i det danske klima.
Wood Database har lavet en fantastisk oversigt der gennemgår egenskaber, udseende og holdbarhed etc. for de forskellige mahogniarter, ægte som uægte:
http://www.wood-database.com/wood-articles/mahogany-mixups-the-lowdown/