Ligger den yngste årring i et træ yderst eller inderst?
0
Hej Træ.dk
Ligger den yngst årring i et træ yderst eller inderst?
Mvh.
Sonja
Hej Sonja
Mellem barken og veddet (træ) findes et ganske smalt lag af levende celler, vækstlaget (eller kambiet), der danner nye barkceller udadtil og nye vedceller indadtil. Træets tykkelsesvækst sker altså i vækstlaget, idet der hvert år vokser én ny årring udenpå den foregående. Derfor ligger de yngste årringe altid yderst.
Læs mere om hvordan et træ er opbygget og dets bestanddele.
Med venlig hilsen
Træ.dk