Trykimprægnering eller ej…?
En læser spørger, om det er ok at bruge trykimprægneret træ i drivhuset - eller om det er noget, man skal holde sig fra? Det er ikke så enkelt at svare på, men Træ.dk giver et bud.
En læser spørger, om det er ok at bruge trykimprægneret træ i drivhuset - eller om det er noget, man skal holde sig fra? Det er ikke så enkelt at svare på, men Træ.dk giver et bud.
Foto: Pixabay
Gideon skriver:
Hejsa Træ.dk
Jeg har fornyligt udført en drivhus/orangeri i trykimprægneret træ og glas.
Jeg har fået grønt lys fra forhandleren til, at dette trykimprægnerede træ er helt fredeligt til brug for højbede og i drivhus.
Men nu læser jeg forskellige steder, at det er absolut ikke bliver anbefalet!
Kan I som eksperter sætte et punktum for dette???
På forhånd tak.
Kære Gideon
Tak for din mail.
Det lyder, som om du er løbet ind i den til tider noget følelsesladede diskussion om trykimprægneret træ. Er er OK at bruge kemi til at beskytte sit træværk – eller skal man for alt i verden undgå at bruge gift til at kontrollere uønskede mikroorganismer?
Der er sådan set gode argumenter for begge standpunkter, selvom holdningen på den ene side nogle gange kan virke helt religiøs og på den anden side eftergivende pragmatisk. Så den diskussion kan jeg nok desværre ikke sætte punktum for her!
Det bedste svar jeg kan give er, at det er fuldt lovligt og tilladt at bruge trykimprægneret træ.
Trykimprægneret træ, som er direkte udsat for vejrliget, fx stolper, hegn, terrasse, særligt uden overfladebehandling, vil afgive små mængder imprægneringsmiddel til omgivelserne. Det sker, fordi regn udvasker små mængder af midlerne.
Omfanget er dog vurderet som acceptabelt af Miljøstyrelsen for de midler, som er godkendt i Danmark. På den baggrund er der intet i vejen for, at du udfører dit drivhus i trykimprægneret træ.
Du kan evt. læse mere om trykimprægneret træ, miljøforhold, behandling, holdbarhed og brugsklasser mv. i denne læsevenlige folder fra Træinformation.
Håber du kan bruge svaret.
Mvh Simon Auken Beck/Træ.dk
3 kommentarer
Kære Gideon
Jeg forstår din bekymring, det er jo ikke et hegn der er tale om men direkte op af fødevarer.
Imidlertid er de kemikalier der er godkendt i dag så svage at det nok er OK ,men til gengæld er de heller ikke tilstrækkelig til at fyr kærnetræ kan klare direkte jordkontakt. Det samme med sibirisk lærk hvor kærnen er mere holdbar. Jeg anbefaler derfor cementfliser på højkant med en planke med fals til at styre dem. Det er samtidig en lille form for bænk.
Man burde måske lige tilføje årsagen til at man trykimprægnere !
Kære Charlotte
Hvis du selv er vidende, synes jeg du selv skulle svare på årsagen til trykimprægnering.
Hvis du er uvidende så kom igen, men det bliver en længere forklaring om –
højbed med: fugt, varme, ilt og masser svampespore lige ved hånden.