Træleksikonet
Masser af viden om træ

Danske skove og vandmiljøet

Resumé: 
Skove gavner vandmiljøet. Danmarks reneste grundvand ligger under skovene, og flere skove i Danmark kommer til at give mere rent grundvand.

Forfatter:
Informationschef Martin Einfeldt

Adressen på dette dokument:
http://www.trae.dk/Dokumenter/
Dokument.asp?DokumentID=136

Danske skove og vandmiljøet

Skove er gode for vandmiljøet. Danmarks reneste grundvand ligger under skovene, og flere skove i Danmark kommer til at give mere rent grundvand.

Forklaringen er at skovbruget bruger meget lidt sprøjtemiddel og kunstgødning i forhold til landbruget. Der er højst tale om brug i ganske få år af en bevoksnings samlede levetid på 50-150 år.

Produktion af juletræer og pyntegrønt kræver flere kemiske midler, men selv her bruges der mindre mængder end i landbruget. Skovbruget og forskningen arbejder på at udvikle, forbedre og udbrede metoder til f.eks. mekanisk bekæmpelse af ukrudt og biologisk bekæmpelse af skadedyr i stedet for kemisk bekæmpelse.

Næringsstofhusholdning i skoven

Skoven udveksler mange næringsstoffer med omgivelserne gennem massevis af kemiske processer. Nogle processer øger mængderne af næringsstoffer i skoven, og andre mindsker dem.

I bæredygtig skovdrift skal man sørge for at dyrkningsgrundlaget bevares eller forbedres. Det betyder at ingen væsentlige næringsstoffer må fjernes permanent fra skoven.

Processer som mindsker næringsstofpuljen:

  • Udvaskning. Det er når stofferne opløses i regnvand og siver ned gennem skovjorden til grundvand, åer og søer. På denne måde kan skoven miste vigtige næringsstoffer, fx kvælstof (N) og fosfor (P) som til gengæld kan give problemer i vandmiljøet med overproduktion af alger.
  • Hugst af træ. Skovdriftens største påvirkning af dyrkningsgrundlaget sker når man fjerner træ og de indeholdte næringsstoffer fra skoven.


Processer som øger næringsstofpuljen:

  • Forvitring. Jordbundens mineraler kan nedbrydes og frigive næringsstoffer som så kan optages i træerne eller udvaskes. Således kan jordbunden selv (afhængigt af jordtypen) helt eller delvist erstatte tabet af næringsstoffer fra udvaskning og hugst.
  • Tilførsel fra atmosfæren. Skoven får tilført stoffer fra atmosfæren gennem nedbør og som partikler og gas afsat direkte på træernes overflade. Det gælder især forbindelser med svovl (S) og kvælstof (N) samt kalcium (Ca), kalium (K) og magnesium (Mg).
  • Gødskning. Hvis der gødes med de rette næringsstoffer, kan fjernelsen af næringsstoffer ved udvaskning og hugst undgås. Gødskning anvendes dog ikke så ofte i de danske skove.

Tålegrænser

Den mængde luftforurening, som skoven kan tåle kaldes tålegrænsen. Det er den belastning med et eller flere forurenende stoffer som skoven kan modtage uden at der opstår skader - i henhold til den aktuelle viden.

Skaderne kan f.eks. være tab af nåle og blade, forringelse af dyrkningsgrundlaget eller af træernes kvalitet og tilvækst.

Forskerne forsøger at beregne tålegrænser for luftforurening, at sætte grænserne i forhold til den målte luftforurening – samt løbende at overvåge skovenes sundhed og tilvækst.

Forsuring af skovjorden

En jord bliver sur når den får tilført mere syre end den kan neutralisere. Syren bytter plads med vigtige næringsstoffer som fx kalcium (Ca), magnesium (Mg) og kalium (K) som derefter vaskes varigt ud af jorden. Desuden kan koncentrationen af aluminium (Al) og tungmetaller som bly (Pb), cadmium (Cd), zink (Zn) og mangan (Mn) i jorden stige. Aluminium og visse tungmetaller kan være giftige for træernes rødder i større koncentrationer.

Forsuringen har to væsentlige årsager:

  • Tilførsel af forsurende svovl- og kvælstofforbindelser fra atmosfæren.
  • Optag af næringsstoffer i træerne under væksten.

Jo mere sandet en jord er, desto færre næringsstoffer indeholder den, og desto lettere forsures den. Omvendt kan en fed lerjord være påvirket af forsurende processer gennem lang tid uden at det får betydning for træer og mikroorganismer.

Træartsvalget kan påvirke forsuringen: Forsuringen er generelt større i nåleskov end i løvskov.

Grundvandskvalitet og -mængde

Rent drikkevand er en vigtig ressource. I Danmark er der tradition for at indvinde drikkevand direkte fra f.eks. søer i stedet for at rense brugt vand.

Sprøjtemidler og kvælstof i form af nitrat (NO3) kan ødelægge drikkevandet og er uønskede i områder hvor der indvindes drikkevand.

Grundvandet under skove har generelt en god kvalitet. Udvaskning af nitrat er meget mindre fra skove end fra landbrugsjord fordi der gødskes så lidt i skovene.

Skovdyrkningen kan have indflydelse på udvaskningen af nitrat fra skoven. Umiddelbart efter en renafdrift er der ingen træer til at optage nitrat der derfor lettere udvaskes fra systemet. På langt sigt er denne udvaskning dog mindre end udvaskningen fra landbrug.

Der dannes mindre grundvand under skov end under andre vegetationstyper som f.eks. landbrug. Det skyldes dels at en del af nedbøren bliver hængende i trækronerne og fordamper til atmosfæren, dels at træernes opsuger mere vand end andre planter.

Der dannes mere grundvand under løvskove end unde nåleskove. Nedbøren om vinteren danner mest grundvand, og da står løvtræerne uden blade, mens nåletræerne står grønne med en meget større overflade og dermed større fordampning fra trækronerne. Tilsvarende stiger grundvandsudbyttet når man tynder skoven i modsætning til en tæt skov.

Politik for vandmiljøet og skovene

De sidste årtiers danske skovpolitik og vandmiljøpolitik spiller sammen:

Tilplantningen med ny skov, især løvskov, og udviklingen af totalt pesticidfri skovdrift mange steder er med til at sikre Danmark nye ressourcer af rent grundvand i fremtiden.

Til toppenTil toppen

Træ Er Miljø
3F - Brancheforeningen Danske Byggecentre - Dansk Skovforeningen - Dansk Træforening
Danske Træindustrier - Miljøstyrelsen - Naturstyrelsen - Træ- og Møbelindustrien - Træinformation