Birkepollen på langfart

0

Af -

Pollenallergi

Dansk pollenvarsling

I Danmark har der i en lang årrække været tradition for at udsende pollenvarsler på baggrund af danske pollenproducerende planters blomstringsperiode. Imidlertid har man kun medregnet pollen der produceres i Danmark. Grunden er, at det primært er lokalt producerede pollen der er årsag til de værste gener for pollenallergikere. Denne antagelse er da også langt hen ad vejen korrekt.

Grænseoverskridende pollentransport

Imidlertid kan de bitte små pollen igennem atmosfæren transporteres over lange afstande. Derfor kan birketræernes blomstring i vores nabolande resultere i en forlængelse af pollensæsonen i Danmark. Pollenallergikere kan derfor få sig en slem overraskelse når den vindtransporterede pollen kommer til Danmark uden at pollenvarslingen har gjort opmærksom på det.

Pollen (foto: Astma-Allergi Forbundet)

De bitte små pollen kan transporteres over lange afstande. Foto: Astma- og allergiforbundet.

Tidligere forår

Det er især pollen fra Tyskland, Polen og Finland der er årsag til overraskelse i Danmark. I Tyskland og Polen kommer foråret nemlig lidt tidligere end i Danmark og dermed er der potentiale for vindbåren pollentransport til Danmark til gene for uforberedte pollenallergikere. Under og efter den danske birkesæson er det pollen fra Finland, hvor foråret kommer senere, der kommer til Danmark.

Målinger i Danmark ikke nok

For at få et effektivt pollenvarslingssystem til de danske allergikere, er det derfor ikke nok, blot at måle koncentrationen af birkepollen fra danske birketræer. Derfor har Carsten Ambelas Skjøth, der er Ph. D.-studerende hos Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), forslået, at de transportmodeller der bruges til pollenvarslingerne bliver udvidet til at tage højde for de faktiske niveauer af birkepollen i vores nabolande og den efterfølgende transport via atmosfæren fra disse lande og hertil. ”Gør man ikke det, vil pollenepisoder før vores egen birkepollensæson ramme allergikere for fuld kraft. De vil sædvanligvis ikke være beskyttet af medicin på det tidspunkt” udtaler Carsten Ambelas Skjøth.

Pollentransport til undersøgelse

Carsten Ambelas Skjøth har i et samarbejde mellem DMU, Astma-Allergi Forbundet, polske og britiske forskerkolleger lavet en større undersøgelse af pollentransporten over landegrænserne.

Læs mere på trae.dk

På trae.dk kan du læse mere om pollen. For eksempel kan du få svaret på hvad pollen egentlig er for noget. Følg linket og få mere at vide om pollen.

Læs også hvordan pollen kan give nyttig viden. Ved hjælp af historiske polleanalyser, kan pollen nemlig fortælle skovens historie.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×