“Der er fortsat mangel på grundlæggende viden om træer og skove”

0

Seks skarpe om træ til...

Af -

…Erik Dalsgaard, skovfoged hos Naturstyrelsen Himmerland. Erik Dalsgaard er blandt andet i gang med et projekt med iranske træer fra Elburz-bjergene på et 180.000 kvadratmeter stort areal midt i Himmerland. Træerne har en betydelig større genetisk variation end vores hjemlige af slagsen, så de kan bedre tilpasse sig klimaforandringer.

1. Hvorfra stammer din interesse for træ?

Primært fra min opvækst i Rold Skov, og naturinteresser som spejder, lystfiskeri, fuglekiggeri, jagt og øvrigt friluftsliv. Men senere fra min uddannelse og professionelle karriere som Skovfoged i Naturstyrelsen

2. Hvad kan træ, som andre materialer ikke kan?

Træ kan så meget forskelligt. Når det står levende i landskabet kan det inspirere os, glæde os, overraske os og meget andet. I træprodukter er det ”lækkert”, og så er det let at genbruge og i sidste ende bortskaffe.

3. Har træ og træproduktion en fremtid?

Ja i den grad!

Jeg ynder at sige at jeg tror på en stor fremtid for træprodukter, for det er et af de produkter, der har en positiv gevinst ved øget forbrug – særligt hvis vi substituerer jern, beton og plastik med træ.

Jo rigere vi bliver, jo mere ønsker vi at omgive os med smukke ting forarbejdet i træ. Lækre og smukke møbler i træ, lystbåde med masser af træ eller helt i træ, bygninger i træ eller fyldt med lækre detaljer i træ – det er den rigtige bæredygtige fremtid.

Udfordringen ved at øge brugen er, at vi skal formå at gøre det på en bæredygtig måde, så der bliver en bred accept af træforbruget.

4. Hvad er det mest spændende, der sker på træfronten lige nu, set med dine øjne?

Som skovdyrker at det meget spændende at opleve det paradigmeskifte, der er på vej som følge af klimaforandringer.

Skovejere og skovforskere orienterer sig mod en fremtid med ændrede vilkår. Hvordan skal vi håndtere det, når vi træffer beslutningerne nu på et ufuldstændigt grundlag? Praktikere og teoretikere er i gang.

Nogle er allerede langt i deres handlinger mod et nyt grundlag i skovene, imens andre fortsætter som hidtil.

5. Kan træ bidrage positivt til klimaet?

I den grad.

Som både FN og EU allerede har indarbejdet og påpeget, så er træer, skove og skovprodukter en meget væsentlig del af løsningen. Nogle steder i debatten er der dog fortsat mangel på grundlæggende viden om træer og skoves bidrag.

Eksempelvis er kommunerne i gang med at udarbejde klimahandlingsplaner, hvor det viser sig, at kommunerne har manglende viden om de basale effekter, som skove og træer bidrager med, og den rådgivning, kommunerne baserer sig på, benytter modeller, som i bedste fald er egnede for skove og træer i andre klimazoner, som f.eks. Sahel (halvtørt bælte i Afrika, red.) eller lignende.

Omvendt har danske skovforskere, som f.eks. IGN ikke ressourcer til at bidrage med fornøden rådgivning, selv om de sidder inde med en mere præcis og nyttig viden for træer og skoves klimabidrag i en dansk eller europæisk kontekst.

6. Hvilke misforståelser om træ støder du oftest på?

At det ikke er godt at fælde træer!

 

 

 

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×