Drømmen om at bygge et træskib

0

Tænk at bygge et perfekt træskib med sine egne hænder og med de teknikker, der hører den danske skibsbyggertradition til! Det var drømmen for søfartshistorikeren, sømanden og formidleren Asger Nørlund Christensen, og nu har han skrevet en bog om projektet.

Af

For mere end 20 år siden fik Asger Nørlund Christensen den vanvittige idé, at han ville bygge et traditionelt træskib til sin familie.

Det skulle danne rammen om masser af oplevelser i harmoni med naturen, men som 36-årig med hustru og børn at passe samt ingen håndværksmæssig baggrund at prale af lå projektet ikke lige til højrebenet.

Alligevel blev Asger grebet af drømmen om Caroline, så snart han i en bog så skibsbygmester E. C. Benzons tegning fra 1866. Hurtig, smuk og elegant var hun: et sandt drømmeskib.

Den originale Caroline

For at komme så tæt på originalen som muligt måtte Asger igennem mange timers arkivstudier for at afdække Carolines historie. Bygget i 1865-66 målte skibet 12,70 m over stævnene og var netop klar til kapsejlads i juli 1866.

Her vandt Caroline over 21 andre fartøjer med hele fem minutter til næste konkurrent. En konkurrence, der dannede optakt til stiftelsen af Dansk Forening for Lystsejlads.

I bogen Drømmen om Caroline deler Asger nu den vilde rejse fra drøm til færdigbygget skib. Skabelsen af den nye Caroline bliver dog en lang og uforudsigelig proces, og vi følger skibsbyggeriet igennem op- og nedture, nye ideer og masser af udfordringer – fra hoveskader, der skal overvindes, til nye venskaber, der giver en hjælpende hånd med på vejen.

Derudover får vi også indblik i ikke bare dette skibs historie, men hele udviklingen af den tidlige kapsejlads i Danmark.

Drømmen om Caroline er udgivet på Muusmann Forlag

 

 

 

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum