En overnatning højt i træets grønne top
Det er ikke juleglansen, men derimod en hytte med indlagt vand og lys, der til sommer stråler fra trækronen i en lille skov i Nordjylland. Folkene bag Løvtag-projektet glæder sig til at byde turister velkommen til en anderledes overnatning i skoven.

Illustration: Løvtag
Drømmer du om at tilbringe natten blandt skovens træer og lytte til vindens sagte susen og natuglens tuden, men er knap så begejstret ved tanken om ubekvemme bivuakker og gennemblødte telte? Så kan du godt begynde at glæde dig til sommer, hvor den første trætop-hytte – hvis alt går efter planen – står færdig.
Det er syv år siden, Rasmus Lybæk fik ideen til at bygge hytter højt oppe i trækronerne, og nu er Løvtag, som projektet hedder, endelig ved at materialisere sig: Syv meter oppe i luften bygges den første af flere træhytter på 25 kvadratmeter, komplet med køkken, bad, toilet og fire sovepladser.
Træerne tager ikke skade
Finansiering og byggetilladelse er på plads, og den første skrue er på plads i skovbunden. Skruerne skal udgøre fundamentet for de søjler, der skal bære hytterne, og det er mere skånsomt end at støbe et fundament i beton.
”Skruerne skrues gennem rødderne og jorden, og træerne tager ikke skade”, fortæller Rasmus Lybæk, som er direktør i Løvtag.

Illustration: Løvtag
Trætop-hotellet bygges i en lille skov ved Als Odde ved Mariager Fjord. Skoven er en blanding af løv- og nåleskov, og i store dele af den er skovbunden dækket af et fint lag mos. Træhytterne bygges på en lille høj i skoven, der lokalt er kendt som Dværghøj.
Ny oplevelse af naturen
Folkene bag Løvtag-projektet glæder sig til at give turister og andre gæster en helt unik oplevelse:
”Det er vildt spændende at tænke på, at man om nogle måneder kan sidde på vores tagterrasse i trækronen og nyde denne her smukke skov. Vi håber og tror, at rigtig mange har lyst til at tage en pause fra deres travle hverdag og opleve naturen på den måde”, siger Rasmus Lybæk i en pressemeddelelse.
Hytterne er tegnet af arkitekt Sigurd Larsen og består af et åbent stueplan med soveplads, stue og køkken samt separat bad og toilet. Omdrejningspunktet er træet, som går gennem træhyttens centrale del. En trappe leder ude til terrassen på hyttens tag, så man kan sidde i fred for bidende myrer og fugtig jordbund og nyde udsigten og skoven.
Andre hytter i trækronerne
Der findes også andre trætophytter rundt omkring, som kan lejes til konference eller romantiske overnatninger. Se fx her:
Ryegaard konferencer og events
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.
8 kommentarer
Meget interessant omkring disse hytter i trætoppene. Hvor og hvornår kan man leje sig til sådan en skøn oplevelse??
Hej Anita. Forhåbentlig til sommer! Du kan sende en mail til info@lovtag.dk, så bliver du skrevet på listen og får direkte besked, så snart vi åbner for bookingen. Mvh. Rasmus, Løvtag
Pris pr overnatning ?
Hejsa
Er meget interesseret, hvad koster det pr nat ?
Hov, beklager sent svar. En overnatning koster mellem 1750 og 2750 alt efter sæson. Man kan booke her: http://www.lovtag.dk/book-nu
Til Rasmus Lybæk/ Løvtag hytter,
Har lige set jeres indslag på TV2, og det ser fantastisk ud.
Spørgsmål: Er der mulighed for lidt opvarmning, hvis man foretrækker et ophold i de kølige måneder?
Mh H.C.
Er der ikke et tlf nr eller en hjemmeside ????
Må man egentlig gerne bygge sådanne træhuse oppe i træer til privat beboelse?