Fossilfri bygningselementer med lignin-lim
En række virksomheder har sammen udviklet en lim til krydsfinerplader og bygningselementer, der er 100 procent fossilfri. Det betyder også, at produkterne efterfølgende kan cirkulere og genanvendes i en anden funktion, såkaldt kaskadebrug.
Den lim, man bruger i byggeelementer, er som regel baseret på komponenter af fossil oprindelse.
I projektet ”100 % fossilfri byggeplader og byggeelementer” har de svenske virksomheder Rise, Isotimber, Moelven og Stora Enso imidlertid udviklet, testet og evalueret et nyt ligninbaseret klæbemiddel med succes, skriver Isotimber i en pressemeddelelse.
Målet er at reducere byggebranchens klimaaftryk ved at bruge lignin-limen som et fossilfrit alternativ til de konventionelle klæbemidler.
Produktionen af fossilfri krydsfiner er på pilot-niveau, mens fossilfri bygningselementer er opskaleret til industriel skala.
”Jeg er enormt glad og stolt over det, vi har opnået. Ikke alene har vi bevist, at det er muligt at fremstille højtydende plader og byggeelementer med en fossilfri lim, vi har også opfyldt de skrappe ydeevnekrav til industriel fremstilling. Jeg er særligt stolt af NeoLigno, Stora Ensos fossilfri lim, som spillede en nøglerolle i projektet”, siger Sara Fäldt, R&D specialist (udviklingschef, red.) hos Stora Enso.
En samlet værdikæde
Rise mener, at det var afgørende at kunne samle hele værdikæden i projektet.
”Da Isotimber kontaktede os og bad om alternativer til at gøre bygningselementer fossilfri, begyndte vi at se os omkring. Vi opdagede hurtigt, at Stora Enso arbejdede aktivt på et nyt produkt, som kunne testes med det samme. Det, vi havde brug for dengang, var en producent, som også så værdien i at udvikle deres produkter, og så kontaktede vi Moelven. Sammen udgør vi hele kæden – lige fra limproducenter til brugere af byggeplader, alle med et ønske om at mindske byggebranchens klimaaftryk”, siger Magdalena Sterley hos Rise.
Cirkularitet og kaskadebrug
Janina Östling, bæredygtighedschef hos IsoTimber, fortæller, at de nye produkter åbner muligheden for såkaldt kaskadebrug, hvor varen kan bruges til en anden funktion, efter at bygningselementerne er blevet genbrugt.
I projektet er der nemlig især lagt vægt på at arbejde med produkternes cirkularitet, og muligheden for genanvendelse af fossilfri bygningselementer er blevet vurderet med lovende resultater, skriver Isotimber.
Kilde: Isotimber
Trækaskade
”At beholde træets økonomiske værdi og samtidig lagre kulstoffet så længe som muligt, før det bruges til biomasse som vedvarende energi.”
Kilde: Træ bygger bioøkonomien
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.
En kommentar
Hej træ.dk.
Vedr. fossilfri bygningselementer. Træ består af milliarder mikroskopiske celler. Disse er lukkede og indeholder luft, luft som ikke kan undslippe. Denne luft isolerer og kan kun køre rundt i sin egen celle, p.g.a. temperatur forskelle på indvendig og udvendig side af cellen, indvendig og udvendig side af konstruktionen. Dette giver et meget lille varmetab.
Hvorfor saves der slidser i reglerne og laves afstand mellem samme?
Her vil ske konvektion fra bund til top og derved afgive mere varme. Opvarmet luft stiger op på indersiden af elementet og presse kold luft ned fra udvendig side af elementet, som bliver opvarmet på indersiden af elementet, som presser den tidligere varme luft, der nu er afkølet, ned.
D.v.s. at luften kører rundt i mellemrummet, mellem reglerne og slidserne i disse.
Ville det ikke nedsætte varmetabet med lidt større afstand mellem reglerne og udfylde dette mellemrum med f.eks. papiruld?
Haengoda.