Tags: ,

Vinderen af årets tømrerpris er fundet

0

Godt tømrerarbejde og godt med lærlinge på entreprisen – det er succes-opskriften, der har sikret Jakon A/S årets tømrerpris.

Af -

Sidste år var det Zoologisk Have, der vandt den prestigefyldte tømrerpris. Og man kunne næsten forledes til at tro, at der gemmer sig en forkærlighed for eksotiske dyr hos dommerkomiteen hos Københavns Tømrerlaug, for med gadenavne som Elefantstrædet og Løvestrædet er det i år Nyboder, der er i centrum for prisen:

Tømrerprisen 2023 gik nemlig til Jakon A/S for den 5-årige restaurering af to af Nyboders længer – eller ”stokke”, som de kaldes.

83 lejligheder i de to stokke er nærmest blevet skrællet ned til de bare vægge. Alt blev registreret og enten restaureret eller genfremstillet i nøjagtig kopi, hvorefter længerne blev bygget op igen.

Tømrerpris 2023

Fra venstre mod højre ses administrerende direktør for Jakon A/S Stein Pettersen, oldermand i Københavns Tømrerlaug Michael Bach Sørensen og bestyrelsesmedlem i Jakon A/S Anja Olsen.

 

Nyboder blev fredet i 2006 og har i mange år været i forfald. Hele bebyggelsen trænger derfor kraftigt til restaurering og renovering og en opdatering til nutidige krav til isolering, ventilation, brand og varmeanlæg.

Jakon A/S har haft tømrerstorentreprisen i etape 1 og 2, og der er planlagt yderligere fem etaper, før man er helt igennem med en opdatering af boligerne.

Masser af lærlinge på pladsen

Årets tømrerpris blev givet for det omfattende og fagligt meget krævende arbejde med at sætte fredede bygninger i stand og samtidig opdatere boligen til nutidens boligmæssige krav.

Men priskomiteen har også lagt vægt på, at Jakon A/S har bestræbt sig på, at så mange lærlinge som muligt fik lov at være med i det fem år lange arbejde. Entreprisen er en sjælden mulighed for unge tømrerlærlinge til at se, hvordan tømrersvende har arbejdet for 3-400 år siden – og samtidig være med til at restaurere og renovere bygningerne.

20 svende og 18 lærlinge har deltaget i entreprisen i løbet af de fem år.

Kilde: Københavns Tømrerlaug

Fotos: Jan Hesselberg/Københavns Tømrerlaug

 

 

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×