“Mit syn på træ har ændret sig”

…Ulla Lunn, arkitekt og uddannet fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1980. Ulla Lunn har arbejdet med kulturarv, historiske bygninger og håndværk og har skrevet flere bøger om kulturarven. Senest bogen “Eg”, om egetræets kulturhistorie på forlaget GAD.

1. Hvorfra stammer din interesse for træ?

Jeg bor i en skov og i et bindingsværkshus. Bindingsværket er af egetræ, der har vokset i skoven og fældet i 1825.

Skov og kultur hænger uløseligt sammen. Da den erkendelse blev en del af min bevidsthed, førte den ene indsigt i træernes personlighed og historie den næste med sig.

Jeg kom vidt omkring fra store monument-træer til krucifikser skåret af kæmpe egetræer engang i 1400-tallet, og fra vikingeskibe til designermøbler.

2. Har dit syn på træ ændret sig efter du skrev din bog ”Eg”?

Ja, mit syn på træ har ændret sig. Jeg har indset og vist i min bog, at træ – og især egetræ – har gjort, at Danmark har haft egne ressourcer til at udvikle vores civilisation og kultur.

En ressource som ikke løber ”tør”, hvis vi kender dynamikken i at plante og passe skov og oparbejde tømmer i en cyklus.

3. Hvorfor er det vigtigt at bruge træ (f.eks. i byggeri, møbler etc.)?

Det er vigtigt at bruge træ, fordi det er smukt, det kan bearbejdes med kendte metoder og teknologi, og fordi det er CO2-neutralt. Og frem for alt bærer det fremtiden i sig, for det er virkeligt, det er håndgribeligt og analogt.

4. Hvilke misforståelser om træ støder du oftest på?

Jeg møder ofte den misforståelse, at vi har gavntræ nok i Danmark til vores behov.

Vi skover og oparbejder kun cirka 1/3 af, hvad vi bruger på årsbasis. Vi får måske skov nok om 100 år, når de skovrejsningsprojekter, der er realiseret i de sidste 30 år, er vokset op og blevet til brugbart tømmer.

Og så er der en anden misforståelse, og det er, at man lukker for drænene og lade skoven klare sig selv som urørt skov. Det vil ikke give tømmer, og det vil slå egetræer og andre lysfølsomme træer ihjel. Vi vil få skov domineret af ahorn – simpelthen.

Men hvis en stor del af vores skove, som især for statsskovenes vedkommende er drevet med stor klogskab, bliver lagt om til urørt skov uden drift af gavntræ, så skal vi importere endnu mere fra andre egne – og det gavner hverken naturen eller CO2-balancen.

Skal skoven klare sig selv og ligge urørt hen, vil eg og andre arter dø, og vi ender med en skov domineret af ahorn, mener Ulla Lunn

5. Hvad synes du er det mest overraskende ved træ?

At det gror. At det bedste, man kan gøre for verden, er at plante træer, der optager CO2 når de gror. At når vi brænder træet frigøres CO2, men af en letnedbrydelig slags til forskel fra CO2 fra gas/olie.

At vi får skønne, krogede og personlige træer, hvis det bare gror af sig selv på det rette sted. Men at det kræver omhu og viden at få det til at gro til gavntræ og stor viden og håndelag at få det til at blive til genstande.

6. Hvordan ser du på træbranchens udvikling i fremtiden?

Træ kan genbruges, og den del af træbranchen bliver udviklet i disse år.

Det er også nødvendigt for at få gavntræ ind i en længere livscyklus. Jo, et bindingsværkshus kan stå i 400 år, men et hus af blokhusbrædder står kun i 50 år. Et gammelt bindingsværk kan oparbejdes til nyt gavntræ, endda af meget smuk kvalitet. Gamle blokhusbrædder kan kun blive brændt.

Altså hårdt og langsomtvoksende træ er bedre for CO2-regnskabet end det hurtigtvoksende. Dertil skal man udvikle måder at bruge det materiale, der tyndes ud i skoven og skæres fra på savværket, for at udnyttelsesprocenten af det enkelte træ bliver højere.