Ny guide til amerikansk hårdttræ
Designere, arkitekter, træhandlere og andre interesserede kan finde oplysning og vejledning om brugen af amerikansk hårdttræ i ny guide, som også byder på smukke illustrationer og interaktive kort.
American Hardwood Export Council (AHEC) har begået en ny guide, som på 100 sider giver et overblik over amerikanske hårdttræsarter, deres tekniske egenskaber og eksempler på, hvor og hvordan træet kan bruges. Interaktive kort viser tilvækst og træhugst i skovene.
”Ideen var at bevare de tidligere tekniske vejledninger som praktiske værktøjer, men samtidig gøre den nye guide mere visuel og engagerende, ” siger AHEC’s marketingchef Lauren Smith.
Teknik og flotte fotos
Publikationen reflekterer over den stigende internationale bekymring over miljø- og klimakrisen og er skarpt fokuseret på bæredygtigheden af den amerikanske hårdttræsressource. De interaktive kort viser omfanget af skovens ressourcer og tydeliggør, at mens der er rigeligt af nogle arter, er det mere knapt med andre.
”Det kan hjælpe brugerne til at træffe bedre miljømæssige valg”, mener Smith.
Ved hjælp af AHEC’s online værktøj til livscyklusvurdering kan man i guiden også få at vide, hvor lang tid det tager for skoven at reproducere hver kubikmeter fældet træ for hver af de enkelte træarter.
Udover detaljerede tekniske præstationsdata indeholder guiden eksempler på anvendelsen af træ – lige fra møbler i kirsebær og ahorn til beklædning i ask og gulve i rødeg.
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.