Øko-landbrug med udkig til træ

0

Langt ude på landet i en kinesisk landsby ligger et lille udstillingscenter for en økologisk gård – og der er masser af lækre trædetaljer at kigge på.

Af

SHAW Architecture & Design Studio har oprettet et beskedent udstillingscenter for en økologisk gård i Loudi, en afsides landsby i Kinas Shanxi-provins. Gården fokuserer på at dyrke økologiske produkter og uddanne de lokale om det naturlige miljø.

SHAW Architecture & Design Studio ønskede, at centret skulle hylde det omkringliggende landskab, der udgør en del af Loess Plateau – et tørt område af højlandet i det nordlige Kina, der er kendetegnet ved sin smuldrende, gulgrå jord.

Det indre af centret er derfor bevidst gjort mørkt for at få de besøgendes blik til at søge udad. Træbjælker – hvoraf nogle er let forkullede – beklæder væggene, mens gulvet er indlagt med store sorte fliser.

De skrå vinduesrammer har studiet lavet af grene, som tidligere blev brugt til gårdens nu ødelagte hegn.

Indbyggede siddekroge til besøgende er placeret langs rummets sider sammen med en række skabe og hylder, hvor forskellige landbrugsgenstande vil blive udstillet. De eneste fritstående møbler i midten er to lange borde og en håndfuld skamler.

SHAW Architecture & Design Studio blev grundlagt af Xu Zhifeng i 2013.

Kilde: Dezeen

Fotos: Shuyin Wu

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum