Podcast #4: ”Træ svarer til kål i madpyramiden”

Lyt i stedet for at læse – afsnit 4:

Tilrettelæggelse og interview: Martin Einfeldt

Træ.dk og Træinformation har udgivet miljøvaredeklarationer for otte typiske træprodukter til byggeriet.

Miljøvaredeklarationerne består af en uhyrlig bunke tal som de fleste af os aldrig kommer til at læse eller forstå for alvor. Så spørgsmålet er:

Kan tallene og miljøvaredeklarationerne oversættes til viden som kan bruges og gøre gavn, uden at man behøver at sætte sig ind i alle tallene? Og er der nogen derude som kan hjælpe med det?

Ja, det er der! Der er fx Pelle Munch-Petersen. Han har udviklet Materialepyramiden for at fremme cirkulær økonomi i byggeriet. Det vil sige en økonomi, som muliggør både vækst og en balanceret og bæredygtig påvirkning af miljøet. Og det er jo dér vi gerne vil hen.

Hvad er cirkulær økonomi?

– Det ville jeg ønske, jeg kunne svare på kort og præcist! griner Pelle Munch-Petersen og fortsætter:

– Den cirkulære økonomi vil to ting. På den ene side er den en vækstøkonomi, så den vil grundlæggende gøre vores økonomi større. På den anden side vil den skabe en økologisk balance i forhold til at vækste og hæve vores forbrug og samtidig gøre det på en måde, så vores natur ikke knækker over på midten.

Pelle Munch-Petersen arbejdede som ph.d.-studerende med at finde ud af, hvordan man kunne operationalisere tankerne om den cirkulære økonomi, så det giver mening for arkitekturen. Og det arbejde resulterede blandt andet i materialepyramiden.

– Det blev til mange forskellige designstrategier. Nogle var mere heldige end andre. Når man laver videnskab, så må man jo prøve en masse ting af, og nogle af mine modeller blev alt for komplekse. Og så er de i virkeligheden ikke operationelle. I et kreativt dynamisk rum hvor tingene går hurtigt – især i de tidlige faser – og der skal være plads til at tanken kan flyde frit, så der var mange af mine modeller, der ikke virkede så godt. Men pyramiden virkede, fordi den på mange måder var noget, der kunne indgå og var meget kompatibel med den proces, der i forvejen var i gang, forklarer Pelle Munch-Petersen.

Ikke bare et værktøj

Pyramiden viser, hvor meget CO2 der er udledt i produktionen af de materialer, vi vælger. Den sætter de cirka 60 mest gængse materialer i byggeriet ind i forhold til hinanden og ser på, til hvor meget CO2 de har udledt, når du står med et kilo af dem i hånden.

Pelle Munch-Petersen betoner, at han ikke nødvendigvis ser pyramiden som et værktøj, men snarere som en måde at sætte gang i tankeprocesserne:

– Pyramiden er på mange måder ikke interessant som et entydigt svar på noget. Men den er rigtig god der, hvor den vækker undren. Der, hvor jeg kan se, at den gør noget interessant i designprocessen, det er, når man fx tager fat i beton. Vi bruger så meget, at beton er superproblematisk i byggeriet. Men beton ligger faktisk ikke særlig højt i pyramiden. Og så tænker man, at hvordan kan det så være, at beton er så stort et problem? Jamen, så har det jo nok noget at gøre med, at ét kilo beton ikke så slemt, men når vi bruger beton, så bruger vi sindssygt meget af det. Så måske skal jeg tænke mere over mine mængder i byggeriet. Hvad er det, jeg bruger meget af, hvad bruger jeg lidt af? Og den type diskussion kan lede til nogle virkelig interessante synergidiskussioner, og det er der, den begynder at ændre vores design og vores måde at tænke byggeri på, uddyber han.

Træet har plads i bunden af pyramiden

Nu skal vi tale om træ. Hvor er træet henne i pyramiden?

– Træet er rigtig godt placeret. Alt det organiske materiale lægger sig i bunden af pyramiden. Pyramiden er jo en analogi til madpyramiden, og når vi er nede i bunden af pyramiden, så kan vi gnaske løs uden så meget betænkningstid. Man skal stadig tænke sig om, men det er ikke det samme, som når du er oppe i toppen af pyramiden; der skal du virkelig sikre dig, at du får de gode effekter ud af dit materiale, som du har sat dig for, hvor man i bunden af pyramiden kan være lidt mere ukritisk.

Så træet svarer til rugbrød eller broccoli?

– Kål! Det kan ikke blive bedre, men samtidig skal vi huske at være kritiske, og det skal vi også være, når vi bruger organiske materialer. Det er jo ikke uvæsentligt, hvordan man sætter et stykke træ ind i et byggeri. Hvis du lægger det ude på terrassen uden overfladebehandling, jamen så kommer det stykke træ ikke til at holde så længe. Der hvor det bliver rigtig interessant, er, når den der store diskussion kommer i gang. Hvad hvis du bruger ubehandlet træ, men du har det under et udhæng, og der samtidig er ventileret facadebeklædning – jamen, så har du lige pludselig et stykke træ, der kan holde 60 eller 80 år. Så pyramiden er ikke en undskyldning for at slå hovedet fra, understreger Pelle Munch-Petersen.

Ser kun på de første faser

Pyramiden ser kun på de første faser af et materiales livscyklus. Og det er helt bevidst, fortæller Pelle Much-Petersen:

–  Jeg vil hellere gøre det med levetid til et designproblem. Alt efter hvordan du behandler træet eller murstenen eller betonen, eller hvad du bruger, så kan du få det til at leve meget lang tid eller meget kort tid. Det er også meget væsentligt, hvordan du sætter ting sammen. Kan du høste materialet, genbruge det meget nemt og intuitivt, så der ikke er nogen grund til at smadre vores bygninger på den måde, som vi gør i dag?

– Når vi kigger på de første faser, kan vi med ret stor sikkerhed sige noget om, hvad det er, der er sket med det her materiale. Hvor mange processer er der i, at I fælder et træ, kører det til et savværk og det bliver savet op, I transporterer det, får noget emballage omkring det… Der er nogle belastninger forbundet med det undervejs, ligesom der er med alle andre materialer, og dem kan man redegøre for ret præcist. Men hvad der sker herfra – i det øjeblik jeg står med dit stykke træ i hånden – altså, jeg kan jo gå ud og smide det på bålet lige med det samme, og så er det ikke en særlig god historie. Men jeg kan også vælge at sætte det ind i mit byggeri, så det holder i 120 år, og når det engang er færdigt, så genbruger vi det i et nyt byggeri, så har vi en rigtig god historie. Det er også det, jeres nye miljøvaredeklarationerne viser.

Hør hele interviewet i podcasten En verden af træ: