Podcast #5: Bæredygtigt byggeri skal være det almindelige byggeri

Lyt i stedet for at læse – afsnit 5:

Tilrettelæggelse og interview: Martin Einfeldt

Green Building Council Danmark blev stiftet tilbage i 2010, hvor en række aktører i byggebranchen satte sig sammen for at få en bæredygtighedscertificering for byggeri i Danmark. De første par år blev brugt på at finde ud af, hvilken international certificeringsordning, den danske version skulle baseres på. Valget faldt på den tyske DGNB, som på det tidspunkt var ret ukendt, men som havde livscyklusvurdering som den grundlæggende tanke bag en certificering.

I Danmark er den uden sammenligning det mest udbredte certificeringssystem for bæredygtigt byggeri, og på verdensplan er der certificeret over 6.000 bygninger efter systemet.

Er det sådan, at der er konkurrence mellem de forskellige certificeringssystemer for bæredygtigt byggeri?

– Jamen, det er der lidt, forklarer Lau Raffnsøe, teknisk direktør hos Green Building Council Danmark.

– Ikke rigtigt i Danmark. Men internationalt er der. De store er det amerikanske LEED-system, som udspringer af Amerika og deres fatale mangel på kvalitetsbyggeri, og så har vi fra Storbritannien BREEAM-systemet, der kommer nærmere på Europa, men som er baseret på engelske standarder, som nogle gange afviger fra europæiske standarder. Og så har vi det franske system, som er begrænset af, at man skal kunne snakke fransk for at være med der. Og så har vi DGNB-systemet, som jo stammer fra Tyskland, men som også fungerer internationalt og bliver brugt i Kina og Spanien og Danmark og selvfølgelig i de tysktalende lande, men også andre steder.

Baseret på livscyklusvurderinger

Og så siger du, at DGNB-systemet – i modsætning til flere af de andre – regner på livscyklusvurderinger?

– BREEAM og LEED er også kommet med på, at LCA er vejen frem, men tilbage i 2012 var det helt nyt, siger Raffnsøe og fortætter:

– Der er en anden del, hvor DGNB stadigvæk er ret unikt, og det er, at vi kigger på totaløkonomi – altså hvad koster det at bygge og drive et byggeri over 50 år? At det er billigt totaløkonomisk set, er i sig selv en kvalitet. Det finder vi ikke i de andre systemer. Det er ret interessant, fordi det jo siger, at vi er nødt til at gøre bæredygtigt byggeri til det almindelige byggeri. Det må ikke kun være fyrtårnsprojekterne, hvor vi har masser af penge. Det skal også være alt det, der skal bygges til markedspris. For ellers bliver det jo aldrig en bæredygtighed, der kommer ud i branchen – så bliver det altid bare sådan noget, vi putter oven på, når vi har råd.

Tror du, det gør det lettere for træbyggeri at blive DGNB-certificeret, efter at vi har lavet de nye miljøvaredeklarationer?

– Ja, det vil det til dels, og det vil også gøre det mere troværdigt, mener Lau Raffnsøe.

– De fleste af os ved godt, at træ er en fornybar ressource og et bæredygtigt byggemateriale. Det er jo ikke raketvidenskab. Og udover det er der lavet utallige rapporter, der understøtter det. Men der er jo det der med træ, at det er jo rigtig nok, men kun hvis træet kommer fra bæredygtig skovdrift. Det kan man så undersøge på forskellige måder. Men det er jo ikke bæredygtigt, hvis vi fælder regnskovene i Brasilien, eller hvor træet nu ellers kunne komme fra. Så derfor er der en masse diskussion om, hvor bæredygtigt er træ nu er. Men det er ikke den situation, vi er i på hele den nordlige halvkugle – der sker der en årlig tilvækst af skov, og det er derfra vi får byggematerialer i Danmark.

Er det et kriterie for at få DGNB-certificeringen, at man bruger certificeret træ?

– Nej, det er ikke et kriterie på den måde, men man skal opnå et vist antal points for at få en certificering, og certificeret træ tæller i den sammenhæng. Det gør det meget lettere at få en certificering, hvis man bruger certificeret træ.

Kæmpe potentiale ved at bruge mere træ

Lau Raffnsøe fortæller mere om pointsystemet, og at man får en ”straf”, hvis man bruger generiske i stedet for specifikke data:

– Der er stor usikkerhed omkring, hvor korrekt et generisk tal er. Hvis du har en miljøvaredeklaration til gengæld, så er der ikke nogen usikkerhedsfaktor, for så er det jo det specifikke produkt, vi kigger på. Det giver en incitamentsstruktur, hvor det at have en miljøvaredeklaration i sig selv forbedrer resultatet. Og så gør det det mere attraktivt for producenterne at bruge penge på at lave miljøvaredeklarationer. Udover at få en mere nøjagtig beregning, giver det også en konkurrencesituation, hvor man kan producent A med producent B. Hvem har den bedste miljøvaredeklaration? Nu er træ jo lidt særligt i den sammenhæng, for der er ikke så stor forskel på de forskellige producenter. Miljøbelastningen ligger jo ikke i at save træet op – det er ikke der, der er et særlig stort energiforbrug. Så det er mere sådan noget med, hvad der sker skovdriftsmæssigt. Så for træprodukter, altså konstruktionstræ og tilsvarende, da er det jo helt oplagt at lave en branche-EPD, hvor man ser på, hvor kommer træet fra, og i stedet for at kigge på hvert enkelt savværk.

Det er lige præcis ideen med de her miljøvaredeklarationer, der er kommet nu, at en spånplade er en spånplade, og et CLT-element er et CLT-element, så den enkelte producent ikke behøver lave dem – nu er de lavet på brancheplan. Fantastisk, hvis det så også gavner i pointsystemet, at man ikke får pålagt en eller anden usikkerhedsstraf.

– Lige præcis. Og så ser vi jo, at træ i øvrigt er en af de meget effektive metoder til at sænke CO2-udledningen fra et byggeri. Det er ikke den eneste metode, men det er et af de alternativer, vi har til at bygge i beton. Og der er et kæmpe potentiale for at sænke den globale opvarmning fra byggeriet ved at udskifte betonelementer til forskellige andre konstruktionstyper baseret på træ eller andre materialer. Det er ikke, fordi beton er et dårligt produkt, og der er mange steder, vi ikke kan undvære det. Det er bare ikke nødvendigt, når vi kommer op over terrænniveau og skal lave bærende konstruktioner, påpeger Lau Raffnsøe.

Hør hele interviewet i podcasten En verden af træ: