Podcast #7: “Der er et fuldstændig gigantisk uopdaget potentiale”

Lyt i stedet for at læse – afsnit 7:

Tilrettelæggelse og interview: Martin Einfeldt

C.F. Møller Architects har travlt med træbyggeriet i Norge, Sverige og faktisk også England. I Danmark går det ikke nær så hurtigt, og det begyndte virksomheden at stille spørgsmål til og undersøge lidt nærmere.

Hvad var det for nogle barrierer, som I opdagede i Danmark, som ikke er i andre lande?

– De barrierer har nok også været oprindeligt i de andre lande – de er bare overkommet. Vi har koncentreret os i Danmark om andre teknologier, for vi har en – med rette – meget succesrig betonelementindustri, som fungerer rigtig godt og er fuldt integreret i alle lag af værdikæden i Danmark og dansk byggeri. Så det er klart, at vi ikke har set behovet på samme måde, hvor andre lande måske også har mere skov og er mere naturligt tilbøjelige til at bruge træprodukter i byggeriet som et alternativ til beton og stål, mener Lone Wiggers, og uddyber:

– Barriererne er brand, fugt, akustik og lyd, og så er der også økonomi i det. Og så har vi også haft et lille barriere-kapitel, der hedder arkitektur, men det kapitel er nok det mindste. For man kan udtrykke, hvad man vil arkitektonisk, både med den ene og den anden teknologi, men træbyggeriet giver bare nogle lidt andre arkitektoniske, sanselige oplevelser end det traditionelle byggeri. Men de andre fire barrierer er ret tydelige. Det ubekendte – det er nok mere ubekendte, end det er barrierer.

Og fordi de er ubekendte, så holder bygherrer, entreprenører, arkitekter, konstruktører sig tilbage?

– Ja, det gør de, og det gør de jo også lidt på grund af den meget succesrige teknologi, vi har i forvejen på betonelementindustrien. Det er jo betonelementer, der har drevet udviklingen af dansk industrialiseret byggeri de sidste 20-30 år. Det er det, vi alle er trænet i, det er det, vi er skolet i, det er det, vi ved noget om, det er det, vi kan lave 117.000 variationer af, og vi kan opfylde alle behov med den teknologi. Så den sidder jo lige i skabet, den der, siger Wiggers.

– Men nu kommer der så bare et andet behov: Byggeriet udleder så utrolig meget CO2, at vi er nødt til at få nye strategier frem for at finde ud af, hvordan vi kan nedbringe udledningen fra byggeriet. I Danmark har vi fået styr på vores drift i forhold til moderne byggeri. Men det er faktisk kun 25 procent af byggeriets CO2-udledning, der kommer fra driften. Det er ret overraskende. Hele 75 procent kommer fra materialer – den indlejrede energi der ligger i de materialer, vi anvender. Og det er derfor, det er et fuldstændig gigantisk uopdaget potentiale at få fat i det her.

De vigtige miljøvaredeklarationer

– Derfor har det også betydning, at I har lavet de her miljøvaredeklarationer på blandt andet træprodukter. I det hele taget skal vi have LCA-deklareret alle vores bygningsmaterialer, så vi nemmere kan foretage de sunde og klimarigtige valg. Og der kommer træbyggeriet ret stærkt ind på konstruktionssiden, fordi du på konstruktionerne kan spare rigtig meget CO2 ved i stedet for at bruge træ. CO2’en indkapsles jo i træet, indtil det en dag er udtjent. Men det er der sådan set ingen grund til, at det bliver. Altså, træ kan jo – hvis det er pakket rigtigt ind – holde sig uendeligt.

Det står på en eller anden måde også i miljøvaredeklarationerne – der står, hvor meget CO2 der er lagret i træprodukterne, og der står, hvad konsekvenserne er, hvis man enten genbruger træet, efter at huset er slut med at være hus, eller hvis man brænder træet af ved energiudnyttelse. Men en ting er alle de gode ting, som træet kan, og som nu er dokumenteret. Men det er jo ikke det, der får træhusene op at stå, er det det? Der skal også tages en hel masse beslutninger hos bygherre, arkitekter…

– Bestemt. Og det er hønen og ægget. Når den frivillige bæredygtighedsklasse engang ikke længere er frivillig, måske, så har man jo en mulighed for at CO2-beregne byggeriet hver gang, og det regnskab skal så måske normsættes, siger Wiggers og tilføjer:

– Der er brug for at få bygget nogle huse! Og også gerne på en måde, så branchen kan trække nogle læringer ud og dele dem med resten af værdikæden, så vi kan få spredt denne her nye viden bedre. Ny viden er det jo ikke i international kontekst, men i en dansk kontekst er det relativ ny viden. Så vi skal have det implementeret, alt det der findes derude af viden. Man bliver lidt usikker på, om man kan finde ud af det. Det kan vi sagtens!

Travlt med træ de næste to år

Lone Wiggers spår, at det vil gå rigtig hurtigt med træbyggeriet de næste par år, hvorefter der vil komme en afmatning.

– Jeg tror, der vil komme mange samtidige frontløber-projekter, som vil rulle af stablen inden for de næste to år. Men så tror jeg også, at der kan ske det, at det vil bremse lidt op, fordi de projekter vil suge de mennesker op, der trods alt ved noget om træbyggeri, lynhurtigt og ligesom aktivere dem. Så kommer der en risiko for, at værdikæden kan komme lidt til kort, fordi der kan blive mangel på både kloge hoveder og risikovillige bygherrer efter det her første skvulp. Der kan måske opstå nogle flaskehalse, fx hos de certificerede konstruktions- og brandingeniører. Der er ikke en særlig stor gruppe i Danmark, der har speciale i træ. Og så er der de projekterende, som skal omstille sig til træbyggeriets detaljering også, og arkitekt- og ingeniørskolerne skal også kunne følge med, og de skal uddanne nogle nye kandidater i træbyggeri, ligesom de tekniske skoler skal uddanne de håndværkere, som kan arbejde med industrialiseret træbyggeri i Danmark. Det er der ganske få håndværkere, der har erfaring med, siger Wiggers og uddyber:

– I den første tid vil alle de mennesker, der interesserer sig for træ – og det er mange – strømme hen og blive suget ind i de her projekter og få mere erfaring. Samtidig vil resten af værdikæden øve sig og gøre sig bedre og bedre og mere og mere klar. Så det er sådan en langsom lynlåseffekt, hvor du starter med slet ikke at have noget, og så når du er færdig om 3-5 år, jamen så har du så meget, at det ikke længere regnes for det store problem. Så finder det sit marked, og så finder det et leje, vurderer Lone Wiggers.

Hør hele interviewet i podcasten En verden af træ: