Tags:

Tørring af brænde

8

Af - , ajourført

Man kan ikke regne med at kunne købe alt det tørre brænde, man får brug for til vinteren, om efteråret. Køb ind senest foråret før og brug denne tørreproces:

  1. Træet fældes inden 1. april .
  2. Brændet saves og kløves hurtigst muligt . Allersenest 1. maj. Kløvningen hjælper brændet til at tørre hurtigere, fordi vand kun fordamper langsomt ud gennem træets bark. Brug en flækøkse eller lej en flækmaskine.
  3. Brændet lagres under halvtag sommeren over . I nødstilfælde kan en presenning bruges: Den beskytter brændet mod regn, men den holder også på fugten inde i brændestablen. Efter en sommer udendørs er brændets vandindhold nede på godt 20 %, afhængig af vejret, kløvning og brændelængde.
  4. I september begynder brændet at optage vand fra luften, selv når det ligger i et udeskur. Vinterens forbrug skal indendørs , for eksempel i en fyrkælder.
  5. Tag gerne brændet ind i stuen en uge før det skal bruges. Dunk stykkerne mod noget hårdt, så biller og stankelben ikke kommer med ind. Det er rarest
    for både dyrene og familien. I stuen kan brændets vandindhold bringes ned under de anbefalede 18 %.

 

Kontrol af tørheden

Man kan købe apparater til nøjagtig måling af vandindholdet. Prøv at google “måleinstrumenter”. Eller man kan forsøge sig med de gammeldags metoder:

  • Slå brændestykkerne mod hinanden. Tørt brænde giver en skarp klang. Vådt brænde giver en dump lyd.
  • Spyt på brændestykkets ene ende, eller dyp den i sæbevand. Pust hårdt på den anden. Hvis luften slipper igennem så spytklatten bobler, er brændet tørt …
  • Lad det komme an på en prøve: Hvis brændet ikke brænder let med en klar gul flamme, men udvikler meget røg, så er det ikke tørt nok.

Læs også artiklen Få styr på brændet med en elektronisk fugtmåler

Fakta

Læs mere:

8 kommentarer

  1. jan s. p. siger:

    hej, har fået muligheden for og fælde ca.800 m2 skov. er noget op på ca. 30 m3 men bruger kun ca. 3-4 m3 om året, hvordan opbevarer jeg det bedst ?

    1. Træ.dk siger:

      Så vidt det er muligt skal du sørge for at brændet opbevares uden jordkontakt, og under halvtag, evt. blot skærmet mod regn på stakkens overflade. Stakkens sider skal være åbne så der sikres størst mulig ventilation.

      Se fotoeksempler nedenfor hvor brændet er hævet af jordkontakt, ved hjælp af en gammel palle. Brændestakken er dækket med presenning der beskytter mod regn, mens siderne er åbne så der sikres optimal ventilation og tørring. Foto: Træ.dk

      Brænde skal opbevares fri af jordkontakt, som fx her vha gammel palle. Foto: Træ.dk

      Brændestakken overdækkes med presenning der beskytter mod regn. Siderne skal være åbne for optimal ventilation og tørring. Foto: Træ.dkog åbne sider

  2. Carl Jørgen siger:

    På YouTube har Roskilde Pejsecenter lavet nogle instruktionsvejledninger om brænding i pejse.
    Af den ene fremgår det, at træet skal tørre i mindst 1½ år og at eg skal tørre i 3 år, fordi det indeholde en syre (blåsyre) som kan skade bl.a. en metalskorsten.
    For det første er deres tørretider længere end alle andres og den med syren i egetræet kan jeg ikke finde bekræftet andre steder. Da jeg lige har fældet et stort egetræ i min have, vil jeg høre om I kan uddybe/bekræfte disse oplysninger om tørretider.

    1. Træ.dk siger:

      Hej Carl. Ofte er det ikke helt entydigt hvordan forskellige tørretids-anbefalinger skal tolkes. Det pejsecentret foreslår er derfor ikke helt skævt, selv om det måske ikke passer helt med andre anbefalinger. Det vigtigste er dog heller ikke tørretiden, men mere at brændet er tilstrækkelig tørt når det bruges, dvs. har et fugtindhold på 18 % eller derunder.
      Ifølge et studie på Skovskolen lyder anbefalingen således: Både bøg, eg og ahorn kræver som regel tørring i to somre for at nå ned under 18 % fugtighed. Granbrænde tørrer hurtigere end brænde af bøg, eg og ahorn. Ved skovning inden midsommer kan granbrænde nå under 18 % inden fyringssæsonen begynder.
      Det er korrekt at syren i egetræ kan forårsage korrosion i metaldele i brændeovn og skorsten. At syren skulle forsvinde efter 3 års lufttørring har vi ikke hørt om tidligere og kan ikke finde dokumentation for det nogen steder. Tværtimod. Ifølge en bogen ”Kiln-Drying of Lumber” fremgår det nemlig at syremængden i egetræ er uændret ved almindelig almindelig lufttørring, mens dele af syren er observeret at forsvinde ved ovntørring, dvs tørring ved høj temperatur.
      Tørretiden for eg i danske forhold er som nævnt 2 somre, men anbefalinger om 3 år forekommer også, hvilket måske er relevant ved andre klimaforhold end det danske.
      Se: Naturlig tørring af brænde

  3. Jesper Thorup siger:

    Hej. Jeg har hørt at nyfældet bøgetræ har godt af at ligge åbent i en regnfuld vinter / forår, da regnen så skulle tage syren ? Er der nogen, der ved noget om dette. På forhånd tak. Jesper????

  4. Træ.dk siger:

    Der er ikke syre i bøgetræ, så det har ikke noget på sig. Det forlænger blot tørretiden at ligge uden overdækning. Der er nogen der mener at egetræ, som indeholder garvesyre, får mindre syre ved uoverdækket opbevaring, men det har vi ikke kunnet finde dokumentation for. Anbefalingen er derfor overdækket tørring i alle tilfælde som beskrevet i artiklen.

  5. Kurt Christiansen siger:

    Hej. Da vi fyrer med flis bliver træerne ikke kløvet men bliver savet i 1-meter stykker og tørret under presenning på toppen. Vil det være mere hensigtsmæssigt (hurtigere tørring) at lade de nyfældede stammer (op til ca 25 cm i diameter) ligge på mark/skovbund så saften delvist trækkes ud af blade og nåle ved udspring og først save i meterstykker i det tidlige efterår? Og hvor lang tid skønnes tørring til under 18% vand at vare?

  6. Eva siger:

    Hvor længe skal birketræ ligge og tørre?

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×