Træbygninger Danmark rundt
Peter Olesen tager os med på en rejse gennem Danmarks fortryllende træbygninger i sin nyeste bog.
Først tog forfatter Peter Olesen os med rundt i København i den forrygende bog Træhuse i København.
Nu har han bredt danmarkskortet ud og viser os 25 (og lidt til) af rigets skønneste træbygninger – og opfordrer os til at opleve dem med egne øjne.
“Træbygninger har altid fascineret mig, både de store og de små. Træbygninger er levende, de ånder, og vi mennesker trækker vejret langt bedre i træhuse end i murstens- og betonhuse. Det er i hvert fald min klare fornemmelse” lyder det fra Peter Olesen.
Fra Pakhusene i Skagen til Kyllingemoderen i Almindingen
Bogen er en tour de force gennem Danmark fyldt med farver og mønstre, som udsmykker disse nøje udvalgte bygninger. Fra Skagen til Maribo støder vi på alt fra kulturhuse og skovpavilloner, forskellige former for pakhuse, et par skibsværfter, badehoteller, et kolonihavehus og en kongehal ved Lejre, en højskole og Nordeuropas største trælade til to mindre stationsbygninger. Der er rigeligt at tage fat på og lade sig blive inspireret af.
Træbygninger Danmark rundt er en guidebog, der tager dig med på en rejse ud over storbyens beton og asfalt – for selvom vi hverken er Sverige, Norge eller Finland, har vi stadig godt at byde på herhjemme. Bogens fotos er taget af Henrik Bjerregrav.
Peter Olesen (f. 1946) er forfatter og journalist. Siden 1988 har han skrevet og redigeret 68 bøger, og gennem årene har han modtaget en lang række priser og legater.
Bogen Træbygninger Danmark rundt kan købes i boghandler og hos Forlaget Frydenlund fra den 13. september 2023
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.