Træfag triumferer ved EuroSkills

0

Med fem sølvmedaljer og tre af bronze ved det netop overståede EuroSkills i Polen har Danmark opnået det bedste resultat nogensinde for Skills-landsholdet. Flere unge træ-folk var blandt medaljetagerne.

Af -

Medaljerne regnede ned over det danske Skills-landshold ved afslutningsceremonien til EuroSkills 2023 i den polske by Gdansk. De 21 dygtige danske fagatleter lod sig tiljuble på Polsat Plus Arena og høstede ikke mindre end fem sølvmedaljer, tre bronzemedaljer og seks Medallions for Excellence (hædersbevisning til deltagere der udmærker sig udenfor podiet, red.)

Skillslandsholdet kommer altså hjem med otte medaljer og seks udmærkelser, hvilket gør dem til det absolut mest vindende landshold nogensinde i dansk Skills-historie.

”Det er et helt fantastisk flot resultat – vi har aldrig før fået så mange medaljer med hjem fra en international konkurrence. Jeg er så stolt af vores ekstremt dygtige landshold, der har knoklet i måneder og år for det her resultat”, siger formand for SkillsDenmark Søren Heisel.

Euroskills 2023

Glæden på det danske hold var ikke til at tage fejl af. Foto: Lasse Skov

Gode træ-resultater

Træuddannelserne spillede en ikke uvæsentlig rolle i landsholdets medaljehøst.

Bygningssnedker Tobias Preilev Hansen løb med en sølvmedalje, det samme gjorde gulvlægger Mads Bruun Sørensen, møbelsnedker Frode Lange Sckerl strøg af sted med en bronzemedalje, mens tømrer Jacob Munkgaard Sørensen fik en femteplads og en Medallion for Excellence.

”Det er overvældende, at landsholdet har gjort det så godt. Årets landshold er en fantastisk dygtig gruppe unge mennesker, der virkelig fortjener denne hyldest. Det er en fremragende optakt til EuroSkills i 2025, hvor vi selv skal være værter. Nu går arbejdet i gang for at få endnu flere medaljer på hjemmebane”, siger næstformand Michael Boas Pedersen.

Samlet set kom Danmark på en flot 7. plads. ud af de i alt 32 lande, der deltog i EuroSkills 2023.

Kilde: SkillsDenmark

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×