Tre byggerier af træ kæmper om pris
Vinderen af Årets Lavemissions Træbyggeri skal findes blandt tre træbyggerier, der er fælles om et højt ambitionsniveau, et lavt CO2-aftryk og et spændende design.
Foreningen Træ i Byggeriet har afsløret de tre finalister, der kæmper om at blive vinder af prisen Årets Lavemissions Træbyggeri (tidligere Årets Bæredygtige Træbyggeri).
Prisen har til formål at hylde visionære træbyggerier i Danmark med særligt fokus på bæredygtige tiltag, lavt klimaaftryk og spændende design, skriver Træ i Byggeriet i en pressemeddelelse.
De tre finalebyggerier er:
- Tversted House, Tversted, Hjørring
- MiniCO2 Etagehus TRÆ, Fredericia
- Kontorbyggeriet TRÆ, Aarhus
“Dette års finalefelt består både af et etplanshus og fleretagersbyggerier, men fælles for dem alle er det særlige fokus på bæredygtige tiltag og lavt CO2-aftryk gennem blandt andet deklarerede LCA-beregninger i lavemissionsklassen og miljøcertificeringer, for ikke at glemme enestående design”, lyder det fra bestyrelsesformand for Træ i Byggeriet Martin L. Petersen, der særligt fremhæver fordelene ved at bygge i træ:
“Bevidstheden om klima og miljø er allestedsnærværende i vores samfund i dag, og det gælder ikke mindst i byggebranchen. Den udvikling gør det svært at komme uden om træ, da det har et lavt klimaaftryk og faktisk lagrer CO2. Herudover er træ en fornybar ressource, da der løbende kan plantes nye træer og på den måde opretholdes en uendelig cyklus”.
Vinderen af prisen afsløres på Build in Wood-konferencen den 22.-23. maj 2024 i København.
Kilde: Træ i Byggeriet
MiniCO2 Etagehus TRÆ, Fredericia
Boligbyggeri: Etagehus i 5 etager
Samlet klimapåvirkning: 7,7 kg CO2-ækv./m2/år
Bæredygtighedscertificering: DGNB Guld
Areal: 600 m2
Bygherre: Realdania By & Byg
Entreprenør: Egil Rasmussen
Arkitekt: JAJA Architects, ONV
Ingeniør: Artelia
TRÆ, Aarhus Sydhavn
Kontorbyggeri: 20 etages træhus
Samlet klimapåvirkning: 8,8 kg CO2-ækv./m2/år (foreløbig)
Areal: 14.850 m2
Bygherre: PFA Ejendomme Lav A/S
Entreprenør: Kaj Ove Madsen A/S Aarhus
Arkitekt: Lendager Arkitekter
Ingeniør: Artelia
Tversted House, Tversted, Hjørring Kommune
Boligbyggeri/erhverv: Enfamiliehus kombineret med et keramisk værksted
Samlet klimapåvirkning: 6,0 kg CO2-ækv./m2/år
Areal: 204 m2
Bygherre: Dorthe Hansen
Entreprenør: KeKa Byg v/Keld Karlsson
Arkitekt: nikolova/aarsø ApS
Ingeniør: Structured Environment ApS
Læs mere:
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.