Fugtighed og træ

Af - , ajourført

Træs fugtbetingede egenskaber

Træets egenskaber påvirkes i høj grad af vandindholdet og det er vigtigt at have kontrol over fugtigheden når man laver konstruktioner af træ.

Træ ændrer dimension når fugtindholdet ændres. Desuden vil træ med et fugtindhold over 18-20 % kunne nedbrydes af svampe. Derfor er et stabilt, lavt fugtindhold ofte en forudsætning for vellykkede trækonstruktioner.

Det er dog ikke i alle tilfælde at træs dimensionsændringer ses som en ulempe. Ved bødkerarbejde og skibsbygning udnyttes at træet udvider sig ved opfugtning. Derfor vil f.eks. en tønde af træ normalt ikke være tæt når den er tør. Efter opfugtning udvides træet og tønden bliver tæt.

Definition af træfugtighed

Træfugtighed defineres som forholdet mellem vægten af den mængde vand, der kan udtørres af et stykke træ, i forhold til træets vægt i helt tør tilstand. Træfugtigheden angives normalt i % af træets tørvægt.

Træfugtbestemmelse

Træfugtigheden kan bestemmes på forskellig vis. Følgende 3 metoder er oftest anvendt:

  • Elektrisk modstandsmåler
  • Dielektrisk måler
  • “Veje-tørre”-metoden

Elektrisk modstandsmåling

Ved elektrisk modstandsmåling indstikkes to elektroder i træet, således at en elektrisk strøm kan sendes gennem træet fra den ene til den anden elektrode i træets længderetning. Da fugtigt træ leder strømmen bedre end tørt træ, kan måling af den elektriske modstand herefter omsættes til et fugtniveau.

En elektrisk modstandsmåler er nem og hurtig at anvende. Den kan anvendes ved træfugtigheder mellem 6 og 28 %, normalt med en nøjagtighed på ± 2 fugtprocent.

Dielektrisk måler

En dielektrisk måler eller kapacitetsmåler har metallederen udformet som en plade, bøjle eller en kugle, som anbringes på træoverfladen, og derfor ikke efterlader mærker i træet.

Denne følertype er ikke lige så nøjagtig som modstandsmåleren. Den er mere egnet til at måle høje træfugtniveauer, men er mindre velegnet til bestemmelse af absolut træfugtighed. Kapacitetsmåleren bruges til at påvise lokale fugtvariationer og træfugtnivauer i træets overflade.

“Veje-tørre” metoden

For at opnå en helt sikker bestemmelse af et træemnes fugtindhold anvendes den såkaldte veje-tørre-metode. Den gennemføres ved, at en træprøve vejes og derpå tørres ved 103 ºC ± 2 ºC indtil vægten er konstant.

Vægttabet svarer til det borttørrede vand og udregnes i procent af prøvens tørre vægt.

Eksempel:

Træprøvens vægt før tørring: 203 g
Træprøvens vægt efter tørring: 168 g
Vægttab (borttørret vand): 35 g

Træfugtighed: 35/168 x 100 % = 20,8 %.

Prøvemetoden er nærmere beskrevet i standarden: ISO 3130:1975.

Træets ligevægtsfugt

Træ er et såkaldt hygroskopisk materiale. Det vil sige at træet optager og afgiver fugt afhængigt af den omgivende temperatur og relative luftfugtighed.
Træet indstiller sig således over tid, afhængig af træart og dimension, til det aktuelle omgivende klima.

Træfugtigheden siges på dette tidspunkt at have indstillet sig på ligevægtsfugtigheden.

På figuren er ligevægtsfugtigheden ved 20 °C vist ved forskellige relative luftfugtigheder og typiske anvendelser. Ved højere temperaturer ligger kurven en smule højere, og ved lavere temperaturer er det omvendt (se Thomassen 1995).

 

Ligevægtsfugtighed ved 20 °C. (Kilde: Thomassen,1995) Figuren er venligst udlånt af Teknologisk Institut, Træteknik. Figuren må ikke anvendes til andre formål uden forudgående skriftlig tilladelse derfra.

 

Vands binding i træ

Træ er opbygget af små byggesten, såkaldte celler. Hver celle består af en cellevæg og et cellehulrum.
Se også artiklen om Træets opbygning.

I frisk træ findes vand både som frit vand og bundet vand. Det frie vand findes i cellehulrummet, se figuren tv. Det er det frie vand der udtørres hurtigst.

Det bundne vand findes i cellevæggen, hvorfra det afgives og optages noget langsommere end det frie vand, se figuren i midten. På figuren th. ses en celle hvor alt vand er tørret bort.

Skematisk afbildning af vand i træ. (Kilde: Thomassen, 1983) Figuren er venligst udlånt af Teknologisk Institut, Træteknik. Figuren må ikke anvendes til andre formål uden forudgående skriftlig tilladelse derfra

 

Fibermætningspunktet

Når det frie vand i cellehulrummet er borttørret men cellevæggene stadig er fyldt med vand, siges træet at have nået fibermætningspunktet.

Vandindholdet ved fibermætningspunktet er træartsspecifikt og ligger i intervallet fra ca. 25 % til 35 %, men regnes normalt som 28 %.

Svind og udvidelse

Træ skal tørres til samme fugtniveau, som findes der hvor det skal anvendes. Ellers vil træet ændre dimension når det indstiller sig til ligevægtsfugtigheden.

Resultatet af dette kan være ødelæggende for et byggeprojekt. Derfor sælges træ-materialer til tider i lufttæt emballage. Et trægulv bør f.eks. være tørret til et fugtindhold på 8 % +/- 2 % svarende til ligevægtsfugtigheden ”møbeltørt”, se figur 1.

Dimensionsændringer

Ved fugtændringer under fibermætningspunktet, dvs. ændring i indholdet af det bundne vand, opstår et svind eller en udvidelse af cellens volumen.

Det er denne ændring af cellevolumenet, der gør at træet ændrer dimension ved ændring af fugtindholdet. Størrelsen af dimensionsændringen er træartsspecifik.

Volumensvindet er eksempelvis, ved tørring fra frisk træ til absolut tørt træ, for rødgran = 11,9 %, skovfyr = 12,4 % og bøg =17,9 %.

Volumensvindet er det samlede svind, og det er summen af følgende tre svind:

  • Tangentialt (langs årringene): Største dimensionsændring. Ved tørring af frisk bøgetræ til absolut tørt er det tangentiale svind f.eks. 11,8 %.
  • Radialt (langs marvstrålerne, som egerne i et hjul): Mindre dimensionsændring. Ved tørring af frisk bøgetræ til absolut tørt er det radiale svind f.eks.5,8 %.
  • Aksialt (længderetningen): Mindste dimensionsændring. Ved tørring af frisk bøgetræ til absolut tørt er det aksiale svind f.eks. 0,3 %.

En tommelfingerregel siger at det tangentiale svind er dobbelt så stort som det radiale.

Tabel 1.. Dimensionsændring i promille [mm/meter] ved en ændring af træets fugtindhold på 1 % for udvalgte træarter. (Kilde Larsen og Riberholt,  2005)

   I fiber retningen
Langs årringene
(tangentielt)  
På tværs af årringene
(radiært)
Fyr, gran og eg 0,1 2,5 – 3,0 1,3 – 1,5
Bøg og birk 0,1 4,0 2,0

 

Træ forsøger at rette årringene ud under tørring.(Kilde: Thomassen, 1995) Figuren er venligst udlånt af Teknologisk Institut, Træteknik. Figuren må ikke anvendes til andre formål uden forudgående skriftlig tilladelse derfra.

 

I figuren er skitseret betydning af det uensartede svindniveau i tangentiel og radial retning ved forskellige tværsnitsformer. Savværkerne kan fx tage højde for dette forhold ved at udskære planker af det friske træ og derefter tørre disse ned til slutproduktets fugtniveau og efterfølgende udskære det endelige emne.

Klimaets påvirkninger i udemiljøet

I tabel 2 er angivet middeltemperaturen og den gennemsnitlige relative luftfugtighed i Danmark fordelt over et “normalår” sammen med den omtrentlige ligevægtsfugtighed i træet.

Tabel 2. Temperatur og luftfugtighed i et dansk “normalår”. (Kilde: Hansen et. al, 1988)

Måned
Middeltemperatur
Relativ
luftfugtighed
Omtrentlig ligevægts-
fugtighed i træet
[C º] [%] [%]
Januar -0,1 89 23
Februar -0,4 87 23
Marts 1,7 85 21
April 6,2 78 18
Maj 11,1 72 16
Juni 14,5 73 16
Juli 16,6 76 17
August 16,3 79 18
September 13,1 83 19
Oktober 8,7 86 21
November 4,9 89 23
December 2,2 91 23

 

Som det fremgår af tabel 2 vil frilufttørring af træ her i landet normalt kun kunne lade sig gøre ned til en ligevægtsfugt på ca. 16% i maj – juni. Selv om der vil kunne spares energi ved friluftstørring, vil det altså være nødvendigt med supplerende ovntørring til mange anvendelser.

Ved temperatur over 5 °C og træfugtindhold over 20 – 22 % er der risiko for råd- og svampeangreb.

Krumning

Ved krumning forstås, at træemnet er bøjet i dets længde- og/eller tværretning. Krumningen måles som træemnets bøjning i længde- eller tværretning i forhold til dets længde eller bredde. F.eks. kan en krumning på 1 mm på et emne med længden 1 meter angives som 1:1000.

Krumning opstår typisk som følge af at cellerne i et træemne er af uregelmæssig størrelse og type. Hvis cellerne i den ene side af emnet har større tendens til dimensionsændring end i den anden side, opstår krumning hvis ligevægtsfugtigheden ændres.

Vridning

Ved vridning eller vindskævhed forstås, at et firskåret træemne er vredet om sin egen længdeakse, således at et hjørne i en side afviger fra hjørnernes fælles plan. Vridning måles over en bestemt længde og angives ved vinkelafvigelsen mellem to linier, der ligger i samme plan og vinkelret på emnets længdeakse.

Træfugt og styrke

For alle træarter gælder, at styrken aftager liniært med stigende træfugtighed indtil fibermætningsområdet, hvorefter styrken er nogenlunde upåvirket af, om der er mere eller mindre frit vand i træet. I grove træk af- og tiltager styrken 3 % for hver 1% vandindholdet til- og aftager under fibermætningsområdet.

11 kommentarer

  1. Jan Dandanell . Slagelse siger:

    1 1/2 plans hus opført 1979. Havde fået skimmel på et par hanebånd ,og fyldt med fugtperler på ydersiden af plastikundertag .Skimlen var nem at fjerne med lidt Rodalon.Ventilationsriste i gavle var små 9/13 cm gitre,hvoraf det der sad i sv var lukket 80 procent af hvepsemøj,og de sidste 20 procent delvis dækket til af tjærepap på gavl.Den manglende ventilation har åbenbart medført omtalte.Der er nu nye riste ca 20/20 cm,og allerede 2 dage efter var undertaget tørt på ydersiderne,og fugtigheden i spær/hanebånd 15 procent,så tror I ikke problemet er løst ?

    1. Træ.dk siger:

      Det lyder som om du har løst problemet ved at sikre bedre ventilation. Det kan anbefales at tjekke ventilationsriste og evt. fugtophobning løbende så fremtidig skimmeldannelse undgås.

  2. Brian siger:

    Hej

    Udmærket artikel, men jeg synes, det kunne være rart, hvis der blev tilføjet en kolonne i jeres oversigt med ligevægtsfugtighed indendørs, så man kan den store forskel på hvad den relative luftfugtighed er ved forskellige temperaturer.

    1. Træ.dk siger:

      Tak for opfordringen. Vi vil overveje hvordan vi kan forbedre indholdet med indendørs ligevægtsfugtighed.

  3. Havepartner siger:

    Jeg har bygget en træterrasse hvor fækbrædder er i hårdttræ og rest i tryk.
    Terrassen er hævet 130 cm over jord.
    Dimensioner og strøafstand ok.
    En opstillet udestue derpå har problemer med at skydedøre hopper af, da de kører på hjul på en bundskinne.
    Træ udvider sig og svinder sommer og vinter, så mit spørgsmål er om ikke tophængte skydedøre var bedre.
    Bundskinne er opklodset med tagpap, da et lille promillefsld på 3 mm på 3 m på dækket var lavet af hensyn til vand.

    1. Simon Auken Beck siger:

      Det er korrekt at træ bevæger sig som følge af temperatur- og fugtforhold der følger årstiderne. Vi kan desværre ikke rådgive om konkrete tekniske installationer, men det lyder som en rimelig vurdering at tophængt skydedør kan være en bedre løsning, hvis underlaget er udsat for fugt- og temperaturbetingede bevægelser.

      1. Bent Seslef siger:

        Tak for svar,har et tillægsspørgsmål.
        Da udestuen blev sat op i snevejr kom der er del fugt i både udestue konstruktion og ikke mindst terassebrædder,hvor dem under udestuen, hvor der var isoleret med flamingo.
        3,5 m terasse udenfor udestuen, er ikke isoleret. For at afhjælpe fugt i udestuen efter opstilling, blev 2 store fugtsugere opsat og kørte i en måned. Min vurdering er at dette også har trukket vand ud af selve træet
        I udestuen og terrassen. Den udvendige del forblev vådt.
        Vil træ generelt ikke svinde meget under fugtsugers virke.?
        Jeg har prøvet at lade en 150X50 mm tryk ligge udendørs og en ligge til tørre inde.
        Her der 3-4 mm måleligt svind på de 150mm.
        Skulle det have været bedre om indendørs terasse var bygget uafhængig af den udendørs del, idet skydedøre står i det skel imellem tørt og vådt.

  4. Eigil Jensen siger:

    Er det ok at lægge nyskovet / nysavet træåse op 3″x 6″. 4,20 m

    1. Træ.dk siger:

      Vi kan desværre ikke give konkret teknisk vejledning, men generelt er det bedst at anvende træ der har opnået den ligevægtsfugtighed der kendetegner anvendelsesstedet. Derfor anbefales det som regel ikke at indbygge frisk og nysavet træ i en bygning. Fugtbetingede bevægelser når træet tørrer kan føre til løse samlinger og vedhæftningen af søm, skruer og beslag kan forringes. I visse tilfælde disse forhold dog mindre eller ingen betydning, hvorfor nysavet træ godt kan bruges, hvilket kommer an på konkret faglig vurdering i hvert tilfælde.

  5. Lene Rasmussen siger:

    Hej.
    Jeg vil gerne have en planke af suar træ, som bordplade til mit nye badeværelse. Pladen vil blive olieret (farveløs). Have et mål på ca 160 cm-170 i længden og ca 40-50 cm i dybden. Der kommer udsugning og badeværelset har et vindue. Påtænker en stenvask til at stå på pladen el en håndvask til nedfælding.
    Vil suartræ arbejde meget, skal jeg være nervøs for at anvende en træ plade i et badeværelse ? Er der specielle overvejelser med afløb og evt et armatur i bordpladen. Har også overvejet en ege træs planke, men synes suar træ er flot med dens mange åre struktur/farver.
    Kh Lene

  6. Mads siger:

    Hej.
    Jeg har, for 4-5 måneder siden, købt et plankebord i fyrretræ. Nu har plankerne “slået” sig så bordet ikke længere er plant. Desuden har plankerne trukket sig sammen, således at der nu er næsten 1cm mellem hver af dem. Ved levering sad de helt tæt sammen. Jeg mistænker, at træet ikke har været møbeltørt da bordet blev lavet, kan det være årsagen?
    Mvh Mads

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×