Plantefibre som råstof

Råstoffet plantefibre

Mennesket lærte tidligt at anvende planter som råstof, fx til brænde, husly, husgeråd, beklædning, våben, transportmidler, redskaber, papir, mv. Indtil omkring 1920 var hele verden stærkt afhængig af træ og plantefibre. Men med fremkomsten af plast, særlige metallegeringer, nye keramiske materialer og andre teknologisk avancerede materialer tabte træ og andet plantestof store markedsandele især i den vestlige verden.

Men omlægningen fra brug af fornybare til ikke-fornybare råstoffer har givet problemer for jordens økosystem – og noget må gøres: Med den mangedobling af verdensproduktionen, som vil følge af jordens voksende befolkning og af de fattige landes voksende levestandard, er det nødvendigt at finde nye produktionsmetoder. Anvendelse af verdens rigeligste fornybare ressource er derfor oplagt.

Fordele:

Der er mange fordele ved at anvende plantefibre. De:

  • findes næsten overalt på landjorden.
  • er lette at udvinde (det vil sige høste).
  • er lette at bearbejde.
  • er stærke i forhold til vægten.
  • har mange anvendelsesmuligheder.
  • giver smukke produkter.
  • er bionedbrydelige og fornybare.
  • er CO2 neutrale.
  • er lyd- og varmeisolerende.

Kompositter af plantefibre

En komposit er et materiale sammensat af plantefibre og bindemiddel – plus eventuelt en vis mængde plastfibre. En komposit består i reglen af ca. 70-90% plantefibre, ca. 10% bindemiddel og 0-15% plastfibre. I materialer fremstillet af træplast (se senere) er der dog ofte op til 50% plast.

En komposit fremstilles ligesom papir, pap og fiberplader ved, at fibermassen sprøjtes direkte ud på et trådnet eller i en form. Herefter varmepresses fibermassen ved 170o – 190oC. På denne måde kan man også lave 3-dimensionale emner. Et eksempel på et sådant produkt er vist i figur 2.

 

Groupe Isoroy

Gennemskåret komponent til bilindustrien (Groupe Isoroy).

 

Kompositternes egenskaber

De rumligt formede kompositters egenskaber afhænger af flere forhold. De vigtigste er plantefiberens længde (jo længere fibre jo stærkere produkt), tykkelse og vægtfylde af produktet, samt mængde og type af bindemiddel. Man kan altså fremstille både lette og svage kompositter såvel som tunge og stærke.

Typiske kompositter har en vægtfylde på 800-900 kg/m3 og en styrke svarende til MDF- og masonitplader.Til sammenligning med plast er kompositterne stærkere for samme vægt. Desuden lyd- og varmeisolerer de bedre end plast.

Fugt

En ulempe fælles for alle plantefibre er, at de er hygroskopiske, dvs. at de optager og afgiver fugt i takt med den relative luftfugtigheds svingninger. Dette resulterer i svind og bulning, som i visse sammenhænge er en ulempe.

Brandbarhed

Plantefibre har en anden ulempe: Det kan brænde. Dette kan dog afhjælpes, idet plantefibre kan behandles med brandhæmmende midler lige som tekstiler og plast.

Genbrug

Mange fiberprodukter kan genanvendes, som vi kender det fra papir.

Plantefibres anvendelse i industriprodukter

Papir og pap, og plader, som eksempelvis MDF, spånplader og krydsfinér er velkendte produkter af plantefibre. Her stammer fibrene fra træ, og den årlige verdensproduktion er enorm.

Desuden kan fiberkompositter bruges som erstatning for plastprodukter i f.eks.:

  • Emballage
    – Kompositter er velegnet til mange former for emballage og markedet er voksende.
  • Møbler
    – Møbler kan fremstilles af fiberkompositter. Desuden kan kabinetter til fjernsyn og PC’ere, ligkister, højtalere, køkkenelementer etc. fremstillet af plantefibre.
  • Byggeri
    Isoleringsmåtter af plantefibre kan erstatte mineraluldsmåtter. Plader anvendes i vid udstrækning.
  • Biler, busser, toge, skibe og fly
    – Inden for transportsektoren anvendes fiberkompositter som erstatning for den plastbaserede indmad i biler, busser, tog, skibe og fly. Fordele i denne forbindelse er bl.a., at plantefibre ikke har skarpe kanter ved brud (f.eks. ved ulykker) og er lyddæmpende.

Andre produkter med plantefibre

Af plantefiberbaserede produkter findes der bla.:

  • Træplast
  • Plantefibermåtten til
    – filtre
    – isolering
    – geotekstiler

Træplast

Plantefibre kan også bruges til fremstilling af træplast. Plantefibre kan blandes med plastfibre i alle tænkelige forhold. Materialerne komplementerer hinanden og der kan opnås produkter med stor styrke.

 

Eksempel på træplast-produkter

Eksempel på træplast-produkter fra firmaet POLIMA (www.polima.se).

De vigtigste fordele ved træplast er:

  • Lavere vægt i forhold til styrken
  • Stor stivhed
  • Stor styrke
  • Let at genbruge
  • Fibrene er bionedbrydelige
  • Mange fibertyper er til rådighed
  • Lille energiforbrug
  • Lavere udgifter (billige fibre)

Plantefibermåtten til – filtre, isolering og geotekstiler

Filtre

Plantefibre har et stort potentiale som filtre til rensning af forurenet luft, drikkevand, spildevand etc. Efter en kemisk modificering kan træfibre f.eks. absorbere olie svarende til 35 gange deres egen vægt.

Isolering

Plantefibre kan bruges som isoleringsmateriale i huse. En ulempe i denne sammenhæng er plantefibrenes brændbarhed. Dette problem kan imidlertid løses ved brandhæmmende behandling af plantefibrene.

Geotekstiler

Geotekstiler (måtter til dækning af jord) baseret på plantefibre til forebyggelse af jorderosion og til dæmpning af ukrudt er allerede en handelsvare.

4 kommentarer

  1. Bernado siger:

    Det er helt utroligt hvad naturen kan give os..

    Mit spørgsmål lyder vi modtager flere kilo reklamer om måneden. ville man kunne lave en form for briket som brændsel. som på en måde er øko fordi det er aviser også fjerne blæk og lack fra blade og aviser kemisk så man tilsidst har avis fiber tilbage i vand som er kompakt presset til blokke som vi kan bruge det til at varme os.. eller ville det ikke kunne fungere pga fiberne i aviserne ikke har de nødvendige engenskaber som træ måske har så det kan brænde godt?

    1. Træ.dk siger:

      Det kan ikke anbefales at anvende reklameaviser til brændsel i alm. brændeovn, da afbrænding af urent papir fører til partikeludledning. Der er i øvrigt også er ulovligt at brænde reklameaviser i brændeovn, da det ikke er tilladt at fyre med affald.
      Reklameaviser og andet papir genanvendes i vid udstrækning til genbrugspapir, hvor fibrene vaskes før de laves til nyt papir. Tryksværten kan i et vist omfang også genanvendes. Papiret kan også brændes på forbrændingsanlæg med røggasrensning, hvor energien udnyttes til varme og elektricitet uden unødig forurening.

  2. Martin Smidt Vinther siger:

    Hej og tusind tak for fantastisk info. Er meget ny indenfor fibre og anvendelse heraf. Så mit spørgsmål lyder: Kan man få lavet plantefibre om til et fast materiale? Altså hvor man kommer med plantefibrene og design og evt. Går derfra med ens eget produkt. Har mange gode idéer til nyttige produkter indenfor bl.a. hampefibre, men ved ikke rigtig hvordan man får et fast og brugbar materiale ud af det. Håber i forstår mit spørgsmål:-).
    Mvh
    Martin Smidt Vinther

    1. Træ.dk siger:

      Plantefibre bruges i stor stil til at danne “fast materiale” i form af fx spånplader og andre kompositmaterialer hvor der anvendes bindemiddel som lim, plast og lignende. Denne fremstilling foregår typisk i en industriel proces. Om og hvordan det evt. kan gøres på hobbybasis har vi desværre ikke kendskab til.

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×