SKID – jeg er vild med den her kniv….
En kniv hvor ikke bare skæftet er lavet af træ, men også bladet....det er cool!
Når man som trætosse surfer rundt på nettet for at finde fede ting af træ, både for egen fornøjelses skyld, men også for at kunne dele dem med Træ.dks læsere, så bliver man somme tider lidt mere overrasket og imponeret end andre gange. Og det må jeg sige, at jeg blev med denne kniv (som vi faktisk ikke engang selv har fundet, men i dette tilfælde fik tilsendt fra en læser – tak for det:-)).
Kniven er fra den tyske opstartsvirksomhed LIGNUM. Og det er ikke fordi kniven er helt vildt stor, tung eller teknologisk – men bare “wow”, sådan havde jeg alligevel ikke tænkt, at man kunne bruge træ.
Altså en kniv hvor ikke bare skæftet er lavet af træ, men også bladet… eller det meste af bladet i hvert fald. Og det er da cool! Kniven er lavet af 97% træ (enten robinie eller valnød) og 3% kulstofstål.
En skidegod idé
Knives kaldes SKID, og selvom det på dansk giver associationer til noget der langt fra er hygiejnisk, så er det faktisk netop hygiejne, der beskrives som et af knivens fortrin, da træ jo som bekendt er et hygiejnisk materiale.
Holdet bag SKID har brugt de seneste 2,5 år på at udvikle trækniven fra idé til produkt. Efter at være blevet crowdfunded på både Kickstarter og Indiegogo, lader det til, at SKID bliver en realitet i slutningen af denne måned – spændende!
5 kommentarer
Forhåbentlig er den i FSC certificeret træ ! ?
Skriv og hør? 😉
Ifølge producenten så laves kniven af bæredygtigt træ som kan være enten robinie eller valnød. Der står desværre ikke om træet er certificeret efter FSC eller PEFC.
Hvad koster den?
På Kickstarter/Indiegogo koster den 189 € (inkl 30 % rabat)