Hvad er årsagen til at bordplader bliver krumme når de tørres?

1

Af -

Hej Træ.dk

Jeg skriver fra et firma der importerer egetræsmøbler fra Kina og Vietnam. Træ fugtigheden ligger ofte til den høje side grundet deres klima. Således får vi borde med et fugtindhold på max 12%.

Ofte ser vi at bordpladerne, som er limtræ, bliver krumme hos kunderne pga. udtørring.

Vore bordplader er overfladebehandlet ens på begge sider for at undgå en uens udtørring, men på undersiden er der skåret riller for at undgå at pladen vrider sig.

Jeg mener at riller er unødvendige i plader som disse, idet spændingerne allerede er reduceret kraftigt når lamellerne skæres op. Bordpladerne burde derfor kun svinde svarende til de ca. 5-6 fugt % og ikke krumme ved udtørring?

Jeg har en mistanke om at rillerne er årsagen til vore skæve bordplader, idet der sker en udtørring / opfugtning pga. rillerne.

Kan I evt. hjælpe mig med denne problematik?

Mvh
Svend

 

Svar

Kære Svend

Umiddelbart tror vi at bordpladerne bliver krumme pga. udtørring, idet evt. vrid fra spændinger i træet vil være minimale, når bordpladerne er lavet af lameller. Uens udtørring/opfugtning er efter vores opfattelse en mere sandsynlig årsag til problemet.

Træet ændre dimension når det indstiller sig til den ligevægtsfugtighed der findes på anvendelsstedet. Ved fugtændringer under fibermætningspunktet, dvs. ændring i indholdet af det bundne vand, opstår et svind eller en udvidelse af cellens volumen.

Det er denne ændring af cellevolumenet, der gør at træet ændrer dimension ved ændring af fugtindholdet.

Krumning opstår typisk som følge af at cellerne i et træemne er af uregelmæssig størrelse og type. Hvis cellerne i den ene side af emnet har større tendens til dimensionsændring end i den anden side, opstår krumning hvis ligevægtsfugtigheden ændres. Krumning kan også opstå hvis den ene side af træemnet opfugtes eller udtørres hurtigere end den anden side.

Ligevægten mellem luftfugtighed og træfugtighed vil med tiden indfinde sig uanset overfladebehandling og riller. Imidlertid vil rillerne give en større overflade og der give anledning til større og hurtigere fordampning, end på den intakte overflade.

Hvis rillerne er skåret efter pladerne har fået overfladebehandling, så vil fordampningen fra de rå riller gå endnu hurtigere.

Vil vil derfor bakke op om din egen forklaring, at det er rillerne der er årsag til problemet.

Læs mere om fugtighed og træ.

Med venlig hilsen
Træ.dk

En kommentar

  1. Kurt Frandsen siger:

    Jeg har modtaget limtræplader i bøg som har en fugtighedsporcent på 6 til 7%, men efter jeg har skåret dem i størrelse og behandlet dem, er de blevet krumme. Håber i kan hjælpe mig for jeg har aldrig oplevet at limtræplader som har sådan en fugtighed bliver krumme efter behandling

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×