Formaldehyd i lim, lak og plader

Resumé: Formaldehyd bruges i en række træplader og en række midler man bruger til at behandle træ-overflader. Fordelene ved at bruge formaldehyd er bl.a at forøge produktets levetid og bedre dets brugsegenskaber. Ulemperne er at formaldehyd i høje koncentrationer er sundhedsskadeligt. Derfor er der fastsat regler for afgivelsen af formaldehyd.

Forfatter: Anne Mette R. von Benzon, redigeret af Træ Er Miljø


Overskrifter i artiklen

Generelt

Allergi og gener

Træplader

Laminater af papir

Mere viden om grænseværdier for formaldehyd:


Generelt

Formaldehyd er en kemisk forbindelse, som forekommer naturligt i bl.a. træ, æbler, tomater og gulerødder. Betegnelsen formalin bruges om en vandig opløsning af formaldehyd.

Formaldehyd - historisk

I 70'erne konstaterede man store problemer med indeklimaet i boliger, skoler og institutioner på grund af høje formaldehyd niveauer i indeluften.

Niveauerne lå væsentligt over de senere indførte grænseværdier for indeluften. Det var en indirekte følge af tætning af husene efter energikrisen og samtidigt et øget forbrug af spånplader i byggeriet. På det tidspunkt var der ingen krav til formaldehydindhold eller afgivelse fra spånpladerne.

Løsningen var i nogle tilfælde udskiftning af spånpladerne med andre træplader, eller der blev foretaget en behandling af de eksisterende plader med ammoniak for at reducere formaldehyd afgivelsen til luften.

Disse erfaringer førte til indførelse af formaldehyd regler for træplader, der indeholder formaldehyd-baserede lime. Reglerne blev indført i 1980 og skærpet flere gange senere. Indførelsen af regler om et maksimalt indhold af fri formaldehyd i produkterne, samt et krav i Bygningsreglementet om en maksimal værdi i indeluften (0,15 mg/m3) betød et væsentligt fald i formaldehyd indholdet i spånpladerne.

Formaldehyd i tekstiler og gulvlak

Formaldehyd har desuden tidligere været anvendt i stor udstrækning som konserveringsmiddel i bl.a. malinger og tekstiler. Tekstiler fra Asien kan stadig indeholde formaldehyd. Formaldehyd indgår i limen i spånplader og bindemidlet i mineraluld. Formaldehyd afgives fra syrehærdende lakker, som typisk bruges til lakering af møbler samt trægulve.

Allergi og gener

Formaldehyd har i høje koncentrationer uheldige egenskaber overfor mennesker i form af slimhindeirritationer i øjne, næse og hals. Det kan give allergi hos særligt følsomme personer og stoffet er i "Listen over farlige stoffer" fra Miljøstyrelsen (Kilde: Miljø- og Energiministeriet bekendtgørelse nr. 829 af 6. november 1997)  angivet som mistænkt for at være kræffremkaldende ("Carc 3"). Særligt følsomme personer kan opleve slimhindeirritation ved lave koncentrationer af formaldehyd i luften.

Nye produkter afspalter mest formaldehyd

Særligt følsomme personer og personer, som har udviklet allergi vil reagere på lavere og lavere koncentrationer i luften. Det er derfor vigtigt, at være opmærksom på de enkelte materialer og deres eventuelle afspaltning af formaldehyd. Undgå at anbringe mange nye materialer med formaldehydafgivelse i samme lokale (samtidigt), fx. nyt inventar (køkken og skabe), nye møbler, spånplader og MDF plader i gulve samt lakering af trægulve med syrehærdende lakker. Sørg for rigelig udluftning, især mens inventar og møbler er nye.

Udviklingen går mod lavere niveauer i lim og lak

Udviklingen indenfor lime og lakker går i retning af lavere indhold af formaldehyd og dermed en mindre afgivelse til indeluften. Det er vigtigt at være opmærksom på, at andre laktyper også kan indeholde (andre) organiske opløsningsmidler, der kan afgives til indeluften og dermed eventuelt medføre gener. Man må altså prøve at vælge laktypen ud fra en afvejning mellem anvendelsen og de eventuelle gener. Se mere herom i afsnittet om lak mm. nedenfor (bl.a. tabel 3).

Vent 4 uger fra produktionstidspunktet

En væsentlig parameter i forhold til formaldehyd afgivelse og generel afgivelse af flygtige stoffer er produktionstidspunktet. Det er vigtigt at sikre sig, at der er gået min. 4 uger fra produktionen til indbygning af materialerne.

Træplader

Træplader (træbaserede pladematerialer), der sælges på det danske marked, anvendes bl.a. til fremstilling af inventar og møbler samt til konstruktionsformål i byggeri f.eks. gulve, vægge og lofter. De dansk producerede spånplader og fiberplader fremstilles udelukkende af affalds/udtyndingstræ (Kilde: Anne Mette R. von Benzon, "Reoler").

Træplader, der finder størst anvendelse i Danmark er vist i tabel 2 (Kilde: Annelise Larsen, "Emission af flygtige organiske forbindelser fra træ, træbaserede materialer,  møbler og inventar").

Der er også anført den eventuelt anvendte lim, og om limen afgiver formaldehyd. I alle tilfælde vil træet indeholde og afgive formaldehyd i mindre mængder (træets naturlige indhold af formaldehyd).

Pladetype

Limtype

Indhold af lim

Formaldehyd

Træfiberplade (Masonit)

Ingen lim

 

nej

High density fibreboard (HDF)

UF, MUF

 11%

ja

MDF (medium density fibreboard)

UF

8 - 10%

ja

Spånplader

UF, MUF eller MUPF

 8 - 10%

ja

OSB plader

Fenollim, MUPF eller MDI

4 - 5%

nej

Krydsfiner

Fenol resorcinollim

5 - 7%

nej

Tabel 2. Oversigt over hyppigst anvendte træplader i Danmark, anvendte limtyper og afspaltning af formaldehyd
(Kilder: Annelise Larsen, "Emission af flygtige organiske forbindelser fra træ, træbaserede materialer,  møbler og inventar"; "Træfiberplader". Træ 36; " Valg af træ". Træ 34; " Spånplader i byggeriet". Træ 37. Træbranchens Oplysningsråd; " Sterling OSB. Teknisk data og vejledning for gulv-, tag- og konstruktionsplader. "; "Sylvapan MDF. Tekniske data og vejledning for gulv- og konstruktionsplader."  Træbranchens Oplysningsråd. 

De anvendte lime er:
UF: urea-formaldehydlim
MUF: melamin-urea-formaldehylim
MUPF: melamin-urea-fenol-formaldehydlim
MDI: Isocyanatlim

Plader uden formaldehyd

Der findes importerede plader på markedet som er fremstillet med andre limtyper fx. fenollim og polyurethanlim, (også kaldet isocyanatlim, PUR-lim, PU-lim) som ikke afspalter formaldehyd. Polyurethanlim er til gengæld forbundet med problemer i arbejdsmiljøet (produktionen) på grund af indhold af allergifremkaldende stoffer. Spånplader, MDF, HDF og OSB indeholder desuden ca. 1% voks (Kilde: Annelise Larsen, "Emission af flygtige organiske forbindelser fra træ, træbaserede materialer,  møbler og inventar").

De vigtigste harmløse afgasninger fra ubehandlede træplader (som giver træet duft) er aldehyder, fortrinsvis acetaldehyd, propanal, butanal, pentanal og hexanal, samt ketonen acetone. Formaldehyd udgør den overvejende afgasning, når pladen er limet med urea-formaldehydlim (Kilde: Annelise Larsen, "Emission af flygtige organiske forbindelser fra træ, træbaserede materialer,  møbler og inventar").

Se en nærmere beskrivelse af pladetyperne og deres anvendelse i artiklerne om: MDF, OSB, spånplader og krydsfiner.

Lak og andre overfladebehandlingsprodukter

I langt de fleste tilfælde bliver såvel massivt træ som pladematerialer forsynet med en overfladebehandling og for pladematerialerne ofte en finer først. Overfladebehandlingen kan være folie, maling/lak, olie, voks eller sæbe (Kilde: Annelise Larsen, "Emission af flygtige organiske forbindelser fra træ, træbaserede materialer, møbler og inventar"), se også artiklen miljøforhold ved overfladebehandling af træ.

Overfladebehandlingen udføres for at forøge produktets levetid, forbedre brugsegenskaber, rengørings- og vedligeholdelsesvenlighed samt af æstetiske årsager.

Samtidig med at afgasningen fra det underliggende materiale ofte begrænses vil overfladebehandlingen selv bidrage med afgasninger af formaldehyd eller andre kemiske stoffer (Kilde: Annelise Larsen, "Emission af flygtige organiske forbindelser fra træ, træbaserede materialer, møbler og inventar").

Lakerede træprodukter afgasser forskellige stoffer i en kortere eller længere tid efter produktion. UV hærdende lak er den laktype, der har den laveste afgasning (Kilde: Annelise Larsen, "Emission af flygtige organiske forbindelser fra træ, træbaserede materialer,  møbler og inventar"). De øvrige laktyper vil alle ved en stor andel i lokalet give lugtgener eller irritationer af slimhinder i mere end 28 døgn efter anbringelse i rummet.

Under Dansk Indeklimamærkning er er udarbejdet kriterier for mærkning af køkken og inventar, som er relevant med hensyn til plader, laminater, lime og lakker.

Laminater af papir

Højtrykslaminat

Højtryklaminat består af over 50 procent papir. En papirkerne (kraftpapiret), som består af ubleget papir, og et dekorationspapir, som er farvet og mønsterbelagt svarende til højtrykslaminatets design. Dekorations- og kraftpapiret imprægneres med melamin- og fenolharpiks. Under fremstillingen af laminat tilsættes formaldehyd, som under højt tryk og høj temperatur reagerer med melamin og fenol. Harpiksen hærder, og det færdige laminat bliver et stabilt produkt. Under hærde-, tørre- og presseprocessen fordamper metanol, formaldehyd og fenol fra laminatet. Stofferne er miljø- og sundhedsskadelige, men kan bl.a. renses fra udsugningsluften ved hjælp af en speciel forbrændingsteknik. Additiverne til laminat omfatter bl.a. stabilisatorer, blødgører, pigmenter og flammehæmmere (Kilde: Anne Mette R. von Benzon, "Reoler"). Det færdige produkt vurderes ikke at afgive stoffer af betydning til indeklimaet.

Melaminpapir

Malminpapir er et stykke papir, som er imprægneret med melaminharpiks og reageret med formaldehyd under dannelse af en termohærdende plastfilm. Melaminpapir er en væsentlig mindre slidstræk belægning end højtrykslaminat. Det anvendes primært til belægning på spån- eller fiberplader, når disse bruges til produkter eller emner, hvor der stilles højere krav til de kosmetiske egenskaber end til overfladens slidstyrke f.eks. skabshylder og billigere møbler.

Mere viden om grænseværdier for formaldehyd:

Bygningsreglementet indeholder regler for formaldehydafgivelse fra byggematerialer.

Artiklen er sidst redigeret i september 2008 og opdateringen er finansieret af Produktudviklingsordningen for Skovbruget og Træindustrien, Skov- og Naturstyrelsen

 

Hjælp trae.dk

 

 

 

Hjælp Træ Er Miljø med at blive bedre.
Skriv til
info@trae.dk, hvis du finder fejl eller mangler.
Skriv også gerne hvis du har ris eller ros til hjemmesiden

 

 

 

--------

 

 

Trae.dk - Danmarks  træportal 

   


Læs mere


På Træ Er Miljø

På Internettet


Litteratur

Håndbøger om træ

Rapporter

Standarder, normer, regler, love m.m.