Holdbarhed – Gode råd om brug af træ tæt ved jorden
Træ tæt ved jorden er sårbart. Råd og svamp kan dog undgås med en række simple forholdsregler.
Når man anvender træ tæt ved jorden skal man være særlig opmærksom på at undgå opfugtning af træet. Hvis træet får et permanent vandindhold på over 20 % bliver det modtageligt over for angreb af f.eks. nedbrydende svampe og borebiller.
Men med en række enkle forholdsregler kan man give træet en lang levetid – også selvom det er tæt ved jorden. Hvis træet skal anvendes i direkte jordkontakt er der en række yderligere forholdsregler man skal træffe.
Principper for beskyttelse af træ
Grundprincippet til at sikre træ en lang levetid, er at undgå vand og fugt. Metoderne til at modvirke eller hindre angreb af råd, svamp eller insekter i træ tæt ved jorden er:
- Skab afstand mellem jord og træ – så kan der anvendes konstruktiv træbeskyttelse
- Forlæng levetiden af konstruktionen ved at anvende naturligt holdbart træ eller anvend imprægneret træ.
Frihold træet for jord og plantevækst
Man regner træet for friholdt af jorden når det er placeret mindst 200 – 300 mm over jord med eller uden plantevækst. Det gælder også hvis træet er placeret 100 -150 mm over fliser eller lignende fast underlag.
Hvis der vokser planter op omkring træværket, vil der uundgåeligt blive overført fugt til træet. Træet skal holdes fri af plantevækst eller man kan lægge et fast underlag for at begrænse fugtpåvirkningen.
Så bliver det muligt at holde træet så tørt, at det kan bevares vha. principperne for konstruktiv træbeskyttelse.
Søjlesko fjerner træ fra jorden
En træsøjle i en mindre konstruktion kan f.eks. sættes på en søjlesko. Herved løftes stolpen væk fra jorden og fugtindtrængning undgås.
I større konstruktioner kan anvendes tilsvarende udformninger, hvor træsøjlen løftes op over underlaget ved fastgørelse til et stålbeslag indstøbt i et betonfundament.
Søjle til f.eks. carport. Friholdt af jord vha. en søjlesko indstøbt i beton.
Jordoverfladen
Jordoverfladen skal udformes med fald væk fra konstruktionen for at lede vandet væk. Det kan være nødvendigt at udføre dræn, så jorden holdes tør.
Fugtisolering
Det er nødvendigt at fugtisolere, f.eks. med tagpap, hvis træ ligger direkte på en fugttransporterende flade som eksempelvis et betonfundament. Hvor der er risiko for kondens bør vælges imprægneret træ. Der kan eksempelvis være tale om en rem, der er lagt af på et koldt betonfundament. På trae.dk kan du læse mere om imprægneret træ.
Vandtæt asfaltbelægning omkring træ
Med en tæt belægning på jorden kan denne holdes tør. Herved reduceres risikoen for svampeangreb af træet. En asfaltering med en bitumenbelægning, som er en særlig vandtæt asfalttype, er specielt velegnet.
Offerbræt
Hvor en lodret træbeklædning, f.eks. på et stakit, skal føres helt ned til jordoverfladen, er det en god ide at placere et skørtbræt eller et såkaldt offerbræt vandret forneden.
Så er det kun offerbrættet der udsættes for fugt og svampesporer mv. fra jorden, mens den lodrette beklædning er hævet op og holder sig mere tør. Offerbrættet kan udskiftes uden at resten af træbeklædningen skal skiftes.
Offerbrættet kan udføres af træ med god naturlig holdbarhed som f.eks. eg eller thuja (Western Red Cedar).
Det kan også udføres i trykimprægneret træ.
Træets naturlige holdbarhed
Træer er fra naturens hånd mere eller mindre rustet til at modstå biologisk nedbrydning, men de forskellige træarter har meget forskellig naturlig holdbarhed.
Det kan være svært at angive en præcis levetid for træ der anvendes tæt ved jord men uden direkte jordkontakt. Der er mange forhold der spiller ind, blandt andet dimension, andel af kerneved og lokale fugtforhold. Selv indenfor den enkelte træart kan der forekomme betydelige variationer.
I mangel på tilstrækkelig viden om levetid for træ tæt ved jord kan det være nyttigt, at benytte de veldokumenterede tal for levetiden af træ i jordkontakt, og betragte disse tal som nedre grænse for levetid for træ tæt ved jord.
For træ i jordkontakt findes i standarden DS/EN 350-2 en rangordning af træarters holdbarhed. Der angives 5 resistensklasser, hvor laveste tal angiver længste holdbarhed. Træet er ubehandlet kernetræ. Splinttræs holdbarhed i jord er normalt mindre end 2 år. Trykimprægneres splintveddet, opnår det en større holdbarhed end kerneveddet.
I tabellen er angivet resistensklasse for udvalgte træarter. Holdbarheden for kernetræ i jordkontakt for disse træarter varierer fra ca. 5 år for resistensklasse 5 til mere end 20-30 år for resistensklasse 1.
For træ tæt ved jord, men uden direkte jordkontakt, kan generelt regnes med længere holdbarhed og med en rangorden, som ligger tæt på den i tabellen.
| Resistensklasse efter DS/EN 350-2 for udvalgte træarter, kernetræ i jordkontakt | |
| ask, bøg |
5 |
| sitkagran |
4-5 |
| rødgran |
4 |
| douglas, skovfyr, lærk |
3-4 |
| thuja, eg |
2 |
| robinie |
1-2 |
Læs mere om træs naturlige holdbarhed på trae.dk .
Anvendelse af imprægneret træ
Træets levetid kan forlænges ved at anvende trykimprægneret træ.
Trykimprægneret træ er inddelt i klasser, der fortæller hvilken anvendelse imprægneringen er beregnet til.
Til træ tæt på jorden – men uden jordkontakt – skal anvendes trykimprægneret træ, der er mærket til NTR klasse AB. NTR mærket står for Nordisk Træbeskyttelses Råd.
Læs mere om korrekt anvendelse af trykimprægneret træ på www.tryktrae.dk.
18 kommentarer
Jeg har fået bygget et skur, hvor det nederste af træet omkring skuret har kontakt med fliser.
Har dette nogen betydning for ophobning af fugt i træet.
Hvis træet er i kontakt til fliseunderlag, er der risiko for opfugtning. I så fald anbefales det at fugtisolere, f.eks. med tagpap, så fugten ikke kan trænge op i træet. Der vil ligeledes være risiko for at nedbør kan slå op på træværket, med mindre skurets væg er skærmet af udhæng.
Grundprincippet er afstand mellem jord og træ. Træ regnes for fri af jordkontakt hvis træet er placeret 100 -150 mm over fliser eller lignende fast underlag. Hvis underlaget er jord, så skal afstanden være 200 – 300 mm.
Hvis der er anvendt trykimprægneret træ er flisekontakt og opfugtning dog uproblematisk.
Hejsa.
Jeg har lige to spørgsmål til jer.
1 spørgsmål:
Jeg har trykimprægneret vandret beklædning på mit hus. På halvdelen af huset er der en trykimprægneret træ terrasse. Mit spørgsmål her er så. Hvor meget luft skal der minimum være mellem trykimprægneret vandret beklædning og terrassen??
2 spørgsmål:
Jeg har lavet en overdækket terrasse. Der er fliser som terræn. Jeg har ligeledes trykimprægneret vandret beklædning ned mod fliser. Her har jeg 20-25 mm luft.
Hvad er minimums krav til luft her?
På forhånd tak.
Vh Rene Andersen
Vi er ikke bekendte med konkrete anbefalinger vedr. afstand mellem facadebeklædning og terrassedæk af trykimprægneret træ. For spørgsmål af denne tekniske karakter henviser vi derfor til Teknologisk Institut og Træinformation.
Kan man montere et drivhus med ståfundament på vandret liggende imprægnerede stolper eller vil stolperne give sig afhængig af fugt og temeperatur og derved sprænge monteringen? Alternativt: Kan man skære noget af stolpeenderne så der er plads til at give sig?
Kan man montere et drivhus med ståfundament på vandretliggende stolper?
Skal man evt. skære noget af stolpeenderne for at disse kan udvide sig ved fugt og temperatursvingninger.
Må drivhusets stålfundament fastmonteres på stolperne?
Længdesvind i træets aksiale retning, aksialt svind, altså i træets længderetning, er kun ganske lille, typisk omkring 0,3 %, så der vil sandsynligvis ikke være store bevægelser fra træet der kunne påvirke drivhusets konstruktion – med mindre drivhuset ved temperaturudsving bevæger sig markant anderledes. Til sammenligning er træs radiære svind i øvrigt 2-6 % og det tangentiale svind er 4-11 %. Vi har dog ikke kendskab til vekselvirkningen mellem drivhus og vandret liggende trykimprægnerede stolper, så vi anbefaler derfor at du følger vejledningen fra drivhusproducenten.
Hej Træ.dk
Findes der en officiel byggeanvisning vedr.: “FRIHOLD TRÆET FOR JORD OG PLANTEVÆKST
Man regner træet for friholdt af jorden når det er placeret mindst 200 – 300 mm over jord med eller uden plantevækst. Det gælder også hvis træet er placeret 100 -150 mm over fliser eller lignende fast underlag.” Får at vide at der skal være 20 cm fra underkant af lodret træbeklædning til overkant belægningssten, og at stenene skal være minimum 20 cm fra sokkelen?
Bedste hilsner
Per
Anbefalingen er en afstand på mindst 200 – 300 mm over jord med eller uden plantevækst og 100 -150 mm over fliser eller lignende fast underlag. Belægningssten vil antageligt henregnes som “fast underlag”, hvorfor afstanden skal være minimum 100 mm, men det skader selvfølgelig ikke hvis afstanden er større.
hej, jeg har en træterrasse af lærketræ, hvor der ved at gå råd enkelte steder. som helhed virker den dog sund. jeg har fået et tilbud fra en privat handymand, der vil bruge epoxy som reparationsmetode, istedetfor at skifte hele brætter. jeg vil gerne lige høre om det er et forslag, der har sin gang på jord?
Jeg vil bygge en hævet flise terrasse foran mit sommer, dette vil betyde at de nederste 15 cm. af træet på huset(ligger vandret) vil komme til at være under fliserne/stabilgruset, vil det være nok at sætte en gummimembran/Grundmursplade mellem og vil det holde, eller hvad vil i anbefale
Vi skal bruge en hel del Ø 50 eller Ø 75 mm stolper på 2 meters længde til markering ude i terrænet. De skal helst holde i mange år, og må ikke være for dyre.
Er der forskellig kvalitet af trykimprægnering i det, der kan købes i landet? De billigste fra byggemarkedet holder ikke særlig godt.
Kan trykimprægneringen yderligere forbedres ved at smøre et eller andet på ?
Hej,
Jeg skal lukke 2 af siderne på min stålcarport med egetræ facadelister med ca 5mm afstand imellem hver liste.
Jeg har tænkt at støbe stolper med ca 60cm mellemrum hele vejen, så Listerne bliver fæstet godt. Jeg har mulighed for at montere side stolperne i stålkonstruktionen men alle de mellemliggende stolper vil stå fri UDEN montering i toppen da jeg godt vil ha ca 30 cm luft over øverste liste.
Mit spørgsmål er hvilket træ skal mine stolper være af hvis det skal kunne holde bedst muligt!? Kan jeg bare købe almindelige trykinprægnerede stolper i byggemarkedet? Vil ønske af kunne nøjes med 45x45mm men vil det kunne holde? Eller skal jeg op i 75×75 (som ikke vil se så pænt ud).
Jeg har fået så mange forskellige meninger fra folk at jeg håber I kan guide mig på vej:-)
Hej . Jeg har bygget et skur hvor der på den en side er træbundrem helt ned i terrænhøjde. Dvs. bundremme får fugtfra jorden og regnvejr. Der er zink profiler der leder vandet væk når det kommer ned af væggen, men jeg kan se i regnvejr at der er fugtigt på træremmen. Terrænnet er skrånende bagud, så det er svært at fjerne terræn foran. Hvad kan jeg gøre nu for at undgå fugtskade på bundremme på sigt? Kan jeg lave en kunstig rende inde ved soklen hvor jeg får terrænet væk, eller kan jeg eftermontere / male / tjære etc. remmen. Jeg er lidt i vildrede, men kan se jeg skal have gjort noget inden efterår og vinter.
Goddag. Jeg har købt et kolonihavehus der står på gamle DSB træsveller direkte på jorden.
Væggene står direkte oven på disse sveller.
Jeg skal ligge gulv. Insiderne støtter svellerne og i midten er der strøer der ligeledes er af træ.
Hvad vil du anbefale jeg skal gøre her. Putte tagpap på sveller og strøer inden jeg ligger gulv krydsfinerpladerne ?
Hej,
Jeg skal udvide arealet af et lille anneks. Forlængelsen i gulvet laves ved at støbe to punkthjørner i jorden og så bygge et træskelet med isolering imellem, volierenet som skadedyrssikring under, og krydsfiner ovenpå. Under bliver der gravet af jorden og lagt 10cm coatede lecanødder direkte på jorden som dræn. Spørgsmålet er om jeg kan anvende ubehandlet træ til eller det skal være imp træ i gulvet? Eller om der skal ligges noget mellem nødderne og træet hvis jeg anvender ubehandlet træ?
Har skiftet søjler der står i søjlesko og beton. 10cm afstand til flise underlag. Søjlerne bærer hjørne af tagkonstruktion i mit hus/vognly. Søjlerne er leveret ubehandlet. Er nu grundet og malet, men bør man også behandle/male enderne på søjlerne?
Træ.dk gør opmærksom på, at vi ikke yder rådgivning til konkrete projekter. Brugere af hjemmesiden bør altid søge konkret faglig rådgivning og vejledning separat.
For juridisk, teknisk og anden faglig rådgivning vedrørende anvendelsen af træ, henvises til Teknologisk Institut og Træinformation.