Papir, papir, papir!

Papir ødelægger ikke regnskoven!

….så du kan være helt rolig, og glæde dig over de skønne notesbøger, livsstilmagasiner, aviser, kogebøger, tryksager om den lækre nye bilmodel, emballagen til værtindegaven og så videre.

Papir af nye fibre – altså ikke genbrugspapir – produceres hovedsagligt af gran- og løvtræer. I 2/3 dele af verden er skovene enten status quo eller voksende, fx Australien, Canada, Kina, Indien, Japan, New Zealand, Rusland, USA og – ikke mindst EU, hvor skovene dækker 44 procent.

Man kan også tilsætte forskellige andre biologiske produkter for at give papiret en særlig karakter

I zoo i København leger de med papir med elefant-‘efterladenskaber’ i 🙂 Det er sjovt nok endnu ikke et hit ved papirgrossisterne….?

Papir kan også indeholde bambus, græs, hør, hamp, bomuld, for at nævne nogle.

Efterspørgslen på et ‘ganske almindeligt’ stykke hvidt papir er dog så betydelig, at de lidt skæve varianter med fx græs i bliver brugt til tryksager og emballage, der skal sende et særligt signal.

Papiret blev opfundet for næsten 2000 år siden i Kina

Processen fra dengang minder meget om dén, man ser i moderne produktioner. Rå plantefibre blev kogt og omdannet til en grød, derefter bredt ud, så vandet kunne sive fra, og til sidst tørret. Et lidt andet tempo end i dag, men principperne er de samme.

I Gutenbergs tid blev papiret typisk produceret af gamle klude. Efterspørgslen på de nye tryksager gjorde, at den ene papirmølle efter den anden opstod. Det håndlavede papir var passé.

Papirruller

Indtil nu, hvor håndlavet bøttepapir er særligt eksklusivt 🙂

Bøttepapir med lidt rå, ujævne kanter bruges til fine tryksager, som skal udstråle craftmanship og luksus.

En sej råvare

Og papir er en sej lille råvare, der kan genbruges op til syv gange – men mere om det senere.

I denne artikel handler det om papir, der er produceret af nye fibre, også kaldet jomfrufibre. Det udgør størstedelen af det papir, du får mellem hænderne, lige fra tyndt kopipapir til tykke, lækre omslagskvaliteter.

Og bæredygtigheden….?

Der findes flere non-profit, uafhængige certificeringsordninger, der garanterer, at papirproducenten og skovdyrkeren lever op til bæredygtige, miljømæssige og sociale krav. Se på dit træbord på terrassen, eller måske den tryksag, du læste til morgenkaffen. Er der et mærke bag på den, så kunne det være FSC eller PEFC, som er de mest udbredte i verden.

Omfanget af skovene øges

Bruger man råmateriale fra skoven, skal det komme fra en bæredygtigt forvaltet skov. Det betyder, at for hver gang, der fældes et træ, plantes der mindst et nyt. Som regel plantes der flere for hvert træ, der fældes.

For biodiversiteten er det målet, at gamle udyrkede skove skal passe sig selv, og ikke erstattes af dyrkede skove.

Og så er der det der fantastiske, at når træ vokser, sluger det en mængde CO2 fra atmosfæren.

Når en skov plantes, er der i starten en stor mængde træer, for at give læ og beskyttelse til hinanden. Efterhånden som de vokser op, bliver pladsen for trang, og nogle bliver fældet, for at give plads til andre.

Man fælder også gamle træer, der er ved at være færdige med at vokse synderligt, og erstatter dem med nye, unge træer, der har travlt med at komme op i lyset, og dermed sluger CO2 til
morgenmad, som vi andre kaster os over nybagte boller.

Papirmaskine

På vej op mod lyset, kvitterer de samtidigt med at forsyne verden med ilt.

Træer – What’s not to love?

Papir kan som sagt genbruges op til syv gange, fra det første fine hvide kunstkatalog til den varme, læsevenlige skolebog, for til sidst at ende som fx æggebakker.

I EU alene genbruger vi cirka 72 procent af vore tryksager. Det er vi så verdens bedste til.

Bemærk, at ikke alt er produceret til genbrug, som fx køkkenrulle/servietter m.m.

Stadig bekymret?

Papir er skyld i verdens drivhuseffekt?
Nej. Papirproduktion står for mindre end 1 % af den samlede udledning af drivhusgasser.

Papirproduktion bruger en mængde vand?
Ja, der bruges en del vand til produktion af papir, men hovedparten, cirka 95 procent, bliver ledt tilbage til naturen. I en renset udgave.

De fleste papirfabrikker genbruger vandet mellem 4-8 gange, og vandet er oftest renere når det igen returneres til naturen.

I Tyskland findes en papirfabrik, hvor vandet er så rent, efter 8 ganges papirproduktion, at det kan ledes tilbage til de kommunale vandværker, hvor drikkevandet kommer fra.

Noget af det sidste, resterende vand fra produktionen er i dét papir, du sidder med i hånden. Der er nemlig stadig vand tilbage i det færdige papir. Det er derfor ‘papiret er levende’, det krøller når omgivelserne er for tørre, og bølger når omgivelserne er for fugtige.

Miljøpapir er kun genbrugspapir?
Nej. Miljøpapir er en lidt upræcis betegnelse, og mange tror, det så kun er genbrugspapir, der gælder. Men papir af nye fibre, der kommer fra bæredygtigt drevet skov, produceret af fabrikker der efterlever myndighedernes krav omkring forurening og energiforbrug, er bestemt også miljøpapir.

Papir er et fantastisk dialogmedie.

Så pointen er: Brug det!

Lav nogle skønne tryksager, der sender det rigtige signal, og skiller sig ud. Skriv breve, som i gamle dage (de helt unge kan få deres forældre til at at fortælle om dén metode :-))

Virksomheder har lavet undersøgelser over, hvad der får kunder til at betale rettidigt, og er kommet frem til, at der er mere autorisation over et skrevet brev end en mail – og dermed
flere der betaler rettidigt.

Og ja, der er vel også mere glæde i et håndskrevet julekort end en mail?

Forståelse af komplicerede tekster er større på skrevne medier end fra digitale medier, i modsætning til hvad de fleste unge tror.

Har man svært ved at lære at læse, er der også seriøse undersøgelser der peger på, at det går bedre på papir.

Papir indbyder til mange sanser

Vi ‘læser’ både med øjne og fingre, når vi holder en lækker tryksag som fx livsstilsmagasiner om indretning, kunst, biler osv.

Papiret knitrer på en særlig måde, og det kan endda dufte.

Livsstilmagasiner tiltaler mange. Indholdet kan være fængslende, men de flotteste – dem med det lækreste omslag – fanger vores opmærksomhed og ender ofte med at blive en del af indretningen i vores hjem.

Og hvad hvis du vil købe en gave i lufthavnen til dine kære? Den lækreste chokoladeæske vinder, næsten uanset indholdet.

Vibeke Østergaard/ www.dejligtliv.com