I Jægersborg Dyrehave sprænger Naturstyrelsen årligt træer, for at skabe variation i bevoksningerne. Foto: Naturstyrelsen
Fæld træer med dynamit
Dynamit under bambussen? Ja, det kunne man til tider godt ønske sig, men inden du løber i byen for at købe en stang dynamit bør du nok læse videre her.
Dynamit under bambussen? Ja, det kunne man godt ønske sig, når man har knoklet en hel weekend med spade, økse og reb, uden at rodkagen har rokket sig ret meget. Helt urealistisk er det heller ikke. Sprængstoffer bruges faktisk både til at fjerne træstubbe, fælde træer, kløve stammer og oprense vandløb og søer.
I løbet af efteråret kan man lære om brugen af sprængstoffer på Skov & Landskabs sprængningskursus.
Sprængning til mange formål
Selvom en typisk sprængningsopgave på kurset kan være at oprense et tilgroet vandhul kan metoden bruges til f.eks. at fjerne træstubbe eller store sten, der er svære at håndtere på andre måder. På Bornholm bruger man også sprængning til at fælde træer på stejle skråninger i skoven, siger Michael Lund, der har arbejdet med sprængning i flere årtier.
En af de mere specielle opgaver, han har været med til, er sprængning af ege- og bøgetoppe i Jægersborg Dyrehave. Her sprænger man hvert år toppen af 8-10 træer, for at få det til at se ud som om, træerne er knækket naturligt. Det skal være med til at skabe variation i bevoksningerne.
Fokus på sikkerhed
Den noget alternative metode kan læres på Skov & Landskabs kursus i sprængning. Kurset sætter især fokus på sikkerhed og beregning af den rigtige ladning sprængstof og omfatter både teori og praktiske øvelser.
Kurset henvender sig til skovarbejdere, entreprenører og andre, der arbejder med stormfældet træ, sten, anlæg af kulturer og veje eller pleje af grøfter og vandhuller.
Kurset afsluttes med to skriftlige prøver, som man skal bestå for at få et kursusbevis. Det giver ret til at ansøge det lokale politi om tilladelse til at købe og opbevare op til 20 kg dynamit.
– Derfor skal man også have en ren straffeattest for at deltage i kurset, fortæller Michael Lund.
Fakta
Læs mere:
Kilde:
- Skov og Landskab Nyt nr. 5 2004
9 kommentarer
Hej
Hvor og hvordan finder jeg en måde at tilmelde mig et sprængnings kursus og hvor lang tid + koster det ?
Mvh. Peter
Hej Peter
Vi har forhørt os på Skovskolen i Nødebo (Skov & Landskab), der tidligere udbød omtalte kursus, og de meddeler at kurset desværre ikke afholdes længere. Vi har desværre ikke kendskab til at lignende kurser afholdes andre steder.
Mvh
Træ.dk
Hej Peter
Jo for pokker, der findes da et kursus. Hvis du tager til Bornholm Campus, så kan du få et sprængkursus for 4680 kr. Kurset varer 10 dage og begynder 7. marts. Tilmeldingsfrist 8 februar 2016.
Det ser ud som om kurset har fokus på granit – men mon ikke dynamitten virker på træer også
Se mere her: https://efteruddannelse.dk:443/VEUPortal/kursus?kviknrinfo=400408245058
Se video fra kurset her: http://www.campusbornholm.dk/spraengteknik-efteruddannelse
Jeg kan ikke lade være, at kommentere i forb. med art. Fæld Træer Med Dynamit.
I 1958 var jeg skovfogedelev på Langesø Skovdistrikt.
Der havde vi en meget ivrig Hjemmeværnsmand som skovfoged og læremester.
Det var dengang man endnu byggede fiskekuttere af træ på Bogense Skibsbyggeri.
Der skulle leveres egetræ til stævne m.m. Det var store grene fra toppen af store gl. ege.(Diam 25-40 cm)
Hvis vi fældede disse tæer på normal vis , ville mange af de egnede grene med knæk og buer,
som ejeren af værftet havde udset sig, blive knust ell. flækket.
Til spængningerne brugte vi sikkerheds sprængstoffet Arerolit, der blev anbragt i borede huller ved grenenes basis, heri en tændsats, med el. ledning, som vi bag et nabotræ kunne tænde med et fladt 1,5 v. lommelygte batteri.
En dag vi sprængte grene af, kom vores skovfoged ud til os med en gl. Solgryns pakke.
Det var dog ikke havregryn, der var i pakken , men trotyl i nogle firkanter, ca.af størrelse som et spil kort.
Han mente det ville være mere effektivt. Samt det ville kunne spare os, for at bore huller i trægrenene med de gl store håndbor. Det var nemlig den del af sprængningsarbejdet, der tog længst tid.
Nogle stykker af Trotyl blev så fastgjort på en gren med snor og ler.
Resultatet var volsomt, heldigt vi slap godt fra det. Grenen og det nærmeste af den store egs stamme
blev med et øredøvende brag splittet i stumper og stykker, der fløj os om ørerne og langt væk.
Der var ikke noget tilbage som man kunne bruge til skibsbygning.
Trotyl prøvede vi kun denne ene gang.
Senere sprængte vi iøvrigt stendiger på godsets marker. (Stenene blev kørt til Assens og vist udskibet til
brug ved havnebygning i Kiel)
Når man tænker tilbage, så var sikkerhedsregler, kurser o.s.v. da ikke noget man havde.
Først da jeg var ved militæret et par år senere, lærte jeg noget om brug af sprængstoffer.
Iøvrigt skal det da også nævnes, at vi havde heller ikke noget klatreudstyr ud over et reb, og en 6 m. rørstige!!
Men vi var jo ikke forvænte med remedier dengang.
m.v. h.
B. Vibo Jensen.
Hej Bjarne
Tusind tak for din morsomme historie om dine oplevelser med træsprængning. Det lyder i den grad som et farligt arbejde du og dine kolleger udførte og godt at ingen kom galt afsted med sprængstofferne. Det kunne være endt helt galt.
Godt at der nu om dage findes kurser, undervisning og sikkerhedsregler, så det farlige arbejde ikke fører til ulykker.
Mvh Træ.dk
Legetøj for store drenge ??
Jeg kan forstå logikken i at simulere en stormskadet trækrone.
Hvad arbejdsbesparende er der ved sprængning i højden med tilhørende faremomenter i forhold til en erfaren topkapper arbejdende med rebsikring og kontrolleret nedfiring?
Udvalgte tvejer kan siden sælges til bådebygning.
Ved Odsherred skovdistrikt opstammede jeg med 5-600kr stangsav, op til 6m højde, det samme som to mand med en dyr, klodset og vedligeholdelseskrævende hydraulisk kædesav.
Et sundt og alsidigt arbejde i fred og ro istedet for dyrt, støjende og risikofyldt udstyr.
… Statens penge ka hurtigt omsættes på avancerede, men ineffektive løsninger!
Noget af forklaringen gives i en anden artikel her på Træ.dk: Se lynet slå ned i gammelt bøgetræ.
Her står der at farlige træer i meget besøgte skove oftest bliver fældet, men at man i få tilfælde fjerner træerne ved at sprænge noget af trækronen bort med dynamit, for at efterlade en mere “naturligt” udseende stamme eller stub, der ser ud som om træet er blevet ramt af lynet.
Tror ikke der er tvivl om at det gøres hurtigst og mest effektivt af en dygtig topkapper, men det er trods alt kun i relativt ganske få tilfælde, at der benyttes sprængning med dynamit og så synes jeg godt det kan forsvares.
https://www.trae.dk/artikel/se-lynet-slaa-ned-i-gammelt-boegetrae/
Hej Træ.dk.
Jeg kommenterer lige på denne spændende artikel på trods af, at den er af ældre dato.
Jeg er nysgerrig på emnet omkring oprensning af vandløb og søer med sprængstof, som nævnes kort i artiklen. Har I andre artikler eller viden på området, som I kan dele om dette emne?
Mvh. Morten Larsen
Hej. Jeg er uddannet sprængnings ekspert fra hæren og har en del rødder jeg vil fjerne.
Kan i henvise mig til hvor jeg kan købe dynamitten ?