“Det er altid træet, der er hovedpersonen”

…møbelsnedker Laura Bergsøe. Læs mere om Laura Bergsøe og se flere af hendes værker på laurabergsoe.dk

1. Hvorfra stammer din interesse for træ?

Foto: Tammy Bøgestrand

Jeg startede i mesterlære hos Rud. Rasmussen Snedkerier på Nørrebro, med en enorm interesse for møbler. Efter en måneds tid blev jeg sendt ned på trælageret, for at hente en klods palisander.

Det var som at træde ind i en skjult verden af træ, der var vildt betagende. Her var de smukkeste træsorter med fantastiske dufte, og jeg blev på stedet omvendt.

Det var skelsættende minutter, hvor jeg forstod, at jeg fra da af altid måtte udforske træet  – og at møblet som konstruktion kom i anden række.

2. Hvad er dit bedste minde med træ?

Mit bedste minde med træ er at ligge under et blomstrende æbletræ og kikke op i trækronen.

3. Hvorfor kan du godt lide træ?

Det dejligste ved træ er, at ikke to er ens. Træ er et levende materiale, der har en form for personlighed, i duft, farve, struktur og særlige kendetegn. Det er intuitivt at forbinde hånd og ånd, når materialet er levende.

Det er altid overraskende og magisk at åbne et træ eller høvle en beskidt planke og få åbenbaret, hvad det indeholder.

4. Hvad har været den mest spændende eller udfordrende opgave, du har haft?

Det var en meget fin og udfordrende opgave at få frie tøjler til at bygge 11 skulpturelle diske til Georg Jensens “Flagship-stores” rundt om i verden. Selvfølgelig med masser af sølvdetaljer!

5. Hvad er dine tanker om træ og bæredygtighed?

Mine tanker er, at det betyder alt!

Og min måde at håndtere det på er at bygge borde, der appellerer til at gå i arv i flere generationer. Hvert af mine borde bærer en signatur-spike af sølv, der skrues ind i siden af bordet. Her indgraveres, hvilke materialer der er blevet anvendt, og hvor træet er skovet, og så skriver den kommende ejer en lille personlig tekst, de ønsker skal gå i arv – noget et tipoldebarn vil læse og efterfølgende sende vedkommende en kærlig tanke i graven.

Vor tids tankeløse “brug og smid væk”- kultur er et voldsomt problem.

6. Hvad er det sjoveste og det sværeste ved at arbejde med træ på den måde, du gør?

Faktisk er både den sjoveste og sværeste udfordring at vise træet fra dets smukkeste side – at finde en balance i, hvilke “skønhedsfejl” der skal understreges, og hvordan ædelmetaller og ædelstene kan integreres på en måde, der fremhæver træet, så beskueren ikke er tvivl om, at det altid træet, der er hovedpersonen.

Det er uregelmæssighederne, der fortæller os, at vi aldrig igen vil se et stykke træ, der ser præcis sådan ud.