“Det magiske ved træ er, at hvert eneste stykke har sit eget udtryk, historie og vilje”

0

Seks skarpe om træ til...

Af -

…Laura Kjær, nyuddannet og prisvindende møbeldesigner. Igennem sit arbejde stræber hun efter at bringe farve, dekoration og nysgerrighed ind i de objekter, hun skaber. Med en bachelor i møbeldesign fra Oslo National Kunstakademi og en Master i produktdesign fra Konstfack i Stockholm producerer hun unika objekter i sit studio i Aarhus.

 

1. Hvordan var det at modtage et stipendium for din loungestol?

Det er altid dejligt med et skulderklap og en anerkendelse af, at det, jeg skaber som designer, værdsættes af andre.

Jeg var enormt stolt over, at jeg kunne bidrage med en farverig, dekoreret og modig lænestol og derved udvide, hvad vi forstår ved skandinavisk og bæredygtigt møbeldesign; ofte forbinder vi disse overskrifter med et minimalistisk og et nedtonet visuelt udtryk, men hvad og hvem bliver skåret fra, når vi forsøger at skære ind til benet?

For det meste er det dekoration og farve, som ryger først, når vi arbejder med seriøse emner som klimakrisen, og det er et udtryk, som historisk set er blevet forbundet med femininitet og følelser.

At designe for en bæredygtig fremtid handler i min optik ikke blot om at spare på materialer, men også om gøre plads til så mange forskellige visuelle stemmer som muligt.

2. Hvad håber du på at kunne bruge stipendiet til?

Udover muligheden for at deltage i en række udstillinger fordelt ud over Sverige i forbindelse med UNG SVENSK FORM modtog jeg også et stipendium fra KVADRAT, som består af muligheden for en udstilling i deres showroom i Stockholm, og det er selvfølgelig en kæmpe ære at få lov til at blive associeret med sådan et prestigefyldt og vigtigt navn.

Udstillingens tema bliver udvidelse af lænestolen og min kunstneriske research, som sker i mødet imellem den ældgamle dekorative teknik intarsia og den moderne laser-cutter. Jeg modtog også svensk trä’s rejse stipendiat, som indebærer en kundskabsrejse i de svenske skove. Det bliver vildt spændende at få et større indblik i industrien.

3. Hvordan er din designproces fra idé til færdigt produkt?

Jeg tror, at i dette tilfælde med denne lænestol, startede processen lidt anderledes end normalt.

Det hele startede med en iboende frustration; hvorfor bliver intuition, krop, dekoration og farve ofte opfattet som modpol til det intellektuelle og det seriøse? Hvorfor bliver det anset som mindre fint at arbejde med møblets overfalde i forhold til dets form?

Herfra besluttede jeg mig for at undersøge, hvad der sker, når jeg tør bruge farver og ornamenter til udvide og mærke efter fremfor at minimere. Jeg ville kompromisløst bruge min intuition som drivkraft og aktivt modarbejde og stille spørgsmålstegn ved gamle, indlærte design-dogmer.

4. Hvilket udtryk giver det dine produkter, at de er udformet i træ?

Det magiske ved træ for mig er, at hvert eneste stykke har sit eget udtryk, historie og vilje. Jeg valgte at arbejde med farvede linolier for at fremhæve træet åre og dets historie.

Teknikken intarsia og det at kombinere farve med træet allerede iboende ornamenterede udtryk, synes jeg, skaber en spændende og kraftfuld overflade på møblet.

 

5. Hvad kan træ, som andre materialer ikke kan?

For mig kan valget om at arbejde med træ koges ned til det, at det er et materiale, som kun bliver smukkere med tiden, det holder længe og kan relativt nemt istandsættes for at forlænge levetiden. Og så dufter det også dejligt.

6. Har du nogle overvejelser om bæredygtigheden af det træ, du bruger?

Som designer er bæredygtighed helt essentielt for mig og derfor enormt vigtigt for mig at arbejde med så lokalt træ som muligt, og helst certificeret. Men jeg må indrømme, jeg synes, det er en svær industri at gennemskue. Jeg ville ønske, der var mere transparens og flere bæredygtige løsninger.

 

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×