Fotokonkurrence: Skove og Innovation
21. marts er International Skovdag, og FAO har i den anledning udskrevet en fotokonkurrence. Emnet er "Skove og Innovation", og du kan deltage indtil den 7. marts 2024.

Siden 2012 har den 21. marts været International Skovdag, og i år er ingen undtagelse.
FAO (FN’s fødevare- og landbrugsorganisation) har i den anledning stablet en fotokonkurrence på benene, hvor de leder efter billeder, der bedst viser forskellige former for innovation knyttet til skoven eller skovens produkter:
- Ny teknologi – for eksempel droner eller andre digitale værktøjer, der hjælper med at overvåge ulovlig skovhugst
- Nye anvendelser af bæredygtigt træ, som for eksempel kreditkort, skyskrabere eller drikkeflasker af træ
- Resultaterne af en banebrydende politik eller projekt eller en ny måde at bruge oprindelige folks viden på
De fem vinderfotos bliver afsløret 21. marts 2024 og vil blive delt på FAO’s sociale medier og indgå i en fotoudstilling hos FAO’s hovedkvarter i Rom. Mesterfotograferne kan – udover æren – se frem til forskelligt FAO-merchandise som præmie.
Sådan deltager du
- Tag et inspirerende billede af noget innovativt inden for skove eller skovbrug. Det kan fx være noget, der har at gøre med biodiversitet, klimaindsatser, brændstof, fibre eller noget helt syvende
- Udfyld tilmeldingsformularen og uddyb, hvad dit innovations-billede forestiller, senest den 7. marts 2024 kl. 12.00
- Del dit billede på sociale medier under hashtagget #ForestDay
Læs mere om konkurrencen hos FAO
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
-
Følg Træ.dk på Instagram
Vi deler billeder og hygger med quizzer. #trædk
-
Følg Træ.dk på LinkedIn
Networking og brancherelevante nyheder.
-
Følg Træ.dk på Twitter
Få nyhederne med det samme.
-
Følg Træ.dk på Pinterest
Lad dig inspirere af vores opslagstavler.