Ginkgo – et levende fossil og dinosaurføde

Ginkgo et levende fossil

Naturmedicinens favorittræ Ginkgo er et levende fossil. For nylig har forskere fundet et eksemplar der er mere end hundrede millioner år gammelt, og det er forbløffende lig nutiden Ginkgo.

Tidligere har man fundet fossiler der afslørede at arten har været uforandret i de seneste 51 mio. år. Man har fundet lignede eksempler det var levende for ca. 170 mio. år siden (Juratiden). Men hvad der skete i den mellemliggende periode, vidste man intet om indtil det nye fund.

Det nye fund blev gjort i den 121 mio. år gamle Yixian klippeformation i det nordøstlige Kina, og det bidrager derfor med “the missing link” mellem fortidens Ginkgo og nutidens.

“De perfekt bevarede blade og reproduktionsorganer viser at Ginkgoens morfologi har forandret sig meget lidt de seneste 100 mio. år”, siger Zhiyan Zhou og Shaolin Zeng fra Chinese National Institute of Geology and Palaeontology, Nanjing, der har analyseret fossilerne.

Et Ginkgoblad plukket fra træet i baggrunden en sommerdag i Landbohøjskolens have.
Foto: Janne Bavnhøj

Der er en spidsfindig forskel på den nulevende Ginkgo og  den 170 mio. årrige Jura-Ginkgo. Bladene fra Jura-Ginkgoen er adskilt i flere lapper som vi kender det fra hestekastanie. I den nulevende Ginkgo er bladene sammenvokset i små vifter som vi kender dem i dag.

Dinosaurføde

Også frasætningen har ændret sig. Nutidens Ginkgo sætter få frø på en enkelt stængel og kun et bliver modent. Jura-Ginkgoen havde derimod rigelig med buketter af frøbærende stængler som har været en lækkerbisken for de dinosaurer der levede i Juratiden.

Her er Hestekastaniens sammensatte fingrede blad. Bladet er sammensat at 4-7 småblade.

Forklaringen

Forklaringen på at Ginkgo har overlevet de mange år uden store forandring er sandsynligvis at mennesket har haft interesse at rede træet fra udryddelse.

I Japan og Kina har træet været helligt og har næsten altid været plantet i nærheden af templerne. Her tjente de ikke kun en åndelig interesse. Munkene slap for utidige toiletbesøg i de lange tempelceremonier, når de spiste Ginkgoens modne frugter.

Et enkelt Ginkgotræ står endnu, hvor den første atombombe faldt i Hiroshima den 6. august 1945. Ved eksplosionen brændte det ned som et halmstrå, ligesom alt andet på pladsen. Men året efter skød det, som den eneste plante, friske skud igen.

En anden forklaring kan være at Ginkoen hverken angribes af insekter, virus, svampe eller bakterier.

Om Ginkgo

Navnet Ginkgo er en forenkling af det kinesiske navn “yinkuotsu”, som betyder sølvabrikos. Der er kun en art tilbage i Tempeltræfamilien (Ginkgoaceae) nemlig Ginkgo Biloba.

Ginkgo vokser næppe vildt nogen steder. til gengæld ses den som prydtræ. Her er fx Ginkgotræet i Landbohøjskolens have.

Ildelugtende frugter

Ginkgo hører til det nøgenfrøede planter og den gruppe udmærker sig ved at have en meget primitiv form for formering.

Selvbevægelige hanlige spermatozoider skal blæses med vinden over på hunplanten. Ginkgo er tvebo, dvs. der findes han og huntræer.  Spermatozoiderne kan kun bevæge sig i fugtigt medium, så på hunplanten kan en regndråbe e. lign. være den glidebane, der bringer støvkornene hen til hunnens støvfang.

Frugten er rund og blommelignende. Selvom den lugter af sure sokker (smørsyre) er den spiselig.

Et middel mod alderdom

Kliniske studier viser, at en ekstrakt af Ginkgoens blade udvider blodkarrene i hjernen og dermed stimulerer koncentrationen, hukommelsen og opfattelsesevnen. Desuden aktiveres stofskiftet i blodcellerne, iltoptagelsen forbedres og druesukkeret i blodet udnyttes bedre.

Der er fundet forstenede blade i aflejringer på Grønland og Bornholm.