Cykel lavet af pap
Er det muligt at lave en cykel af pap? En israelsk opfinder modbeviser det man skulle tro var umuligt. Han har nemlig bygget en cykel af pap. Se video herover.
Pap, der som bekendt er lavet af træ, er noget man normalt kun forbinder med emballage og absolut ikke noget man kan lave en cykel af.
Nu har den israelsk opfinder Izhar Gafni imidlertid modbevist det man skulle tro var umuligt. Han har nemlig lavet en cykel af genbrugspap.
Se videoen herover hvor Izhar Gafni fremviser sin papcykel og fortæller om projektet.
Gjorde det umulige
Det er den israelske cykelentusiast og opfinder Izhar Gafni der har udviklet den fuldt funktionelle cykel af genbrugspap. Før han begyndte projektet fik han at vide at det var umuligt. Men opfinderen var stædig – og så lavede han cyklen alligevel.
Cyklen er holdbar, billig at producere og så kan den tilmed holde til at blive våd. Cyklen kan bære op til 140 kg. Fidusen er at bøje og folde pappet på den rigtige måde.
Klar til masseproduktion
Det har taget opfinderen tre år og seks prototyper at nå frem til den færdige model. Prototypen er nu klar til at komme i masseproduktion. Det er håbet at cyklen pga. den billige pris vil kunne komme til at vende op og ned på hele cykelverdenen. Selv børn i Afrika vil have råd til sådan en cykel.
Prisen for en papcykel forventes at ligge mellem 350 og 550 kroner.