Mary og Frederik får træer fra Australien
Minsandten; der er træer på gavelisten til det opmærksomhedsplagede brudepar. Australierne har valgt at give brudeparret 9 oprindelige australske træer efter eget valg.
Den australske regering har fået en genial idé til regeringens officielle bryllupsgave: ni oprindelige australske træer fra den skovrige ø hvor den kommende kronprinsesse er født.
Tasmanerne er begavet med over 3.3 mio hektar skov (I Danmark har vi ca. 0,5 mio ha skov). Dvs næsten halvdelen af øen er dækket af skov, så der er god grund til at give det naturelskende brudepar et par håndfulde af dem.
Kronprins Frederik og Mary Donaldson har selv været med til at udvælge de ni træer, som består af tre gange tre forskellige oprindelige australske træarter:
- et tasmansk fyrretræ også kaldet Huon fyr (Lagarostrobos franklinii) som trae.dk tidligere har skrevet om
- to forskellige slags eukalyptus (Eucalyptus pauciflora, Eucalyptus gunnii)
eller på engelsk Huon Pine, Snow Gum and Cider Gum som alle hører til den oprindelige flora på Tasmanien.
Huon fyr bruges bl.a. til bådbygning, møbler, drejning snedkerarbejde og billedskæring. Den vokser langs med floder og i fugtige bjergområder (fx. Mt. Read) i 150 til 600 m.
Gavetræerne kommer fra Australian Nationale Botaniske Have og har været i kærlige danske hænder hos gartnerne på Fredensborg Slot siden de ankom i sidste måned.
Det nok lidt sent at ændre folkegaven, men hvorfor egentlig ikke give de to naturelskere en god dansk skov …!
Kilder: Berlingske.dk 5. maj 2004 kl. 05:37