Tags:

Reparer det brækkede ben med træ

1

Af -

Træ er et fantastisk materiale som hele tiden finder nye anvendelsesmuligheder. Et af de seneste er gips.

Den traditionelle gips som man kender hvis man har været uheldig at brække en arm eller et ben, er lavet af kalk. Kalkgipsen har været anvendt i nogle hundrede år og har sine fordele – men også ulemper. Kalkgipsen er nemlig tungt og ubekvemt for den der skal bære gipsen og for sygehuspersonalet er kalkgipsen også upopulær da det er et snavset og støvende materiale at arbejde med.

Woodcast

Woodcast er udvilket i Finland og er baseret på aspetræ og bionedbruydelig plast (Woodcast/Onbone)

Træ og nedbrydelig plast

Finske forskere har nu udviklet en ny type gips som er baseret på træ og biologisk nedbrydelig plast.

De kalder den nye gips for Woodcast og markedsføres af firmaet Onbond.

En fordel ved Woodcast er at det hurtigt størkner. Allerede efter 20 minutter tåler trægipsen belastning. Den traditionelle kalkgips tåler først belastning efter et døgn og der skal gå hele to døgn før gipsen er helt tør.

Man brænder sig ikke på aspetræ

Trægipsen er lavet af små spåner af aspetræ som blandes med plast. Og netop anvendelsen af asp er vigtig, fordi asp føles svalt, selv når det er varmt. Den nye gips skal nemlig varmes op når den lægges på patienten og aspetræet sørger derfor for at varmen ikke bliver ubehagelig.

Der er i øvrigt af samme grund at man ofte anvender asp i de saunaer som finnerne er så glade for. Aspetræets egenskaber gør nemlig at man ikke brænder sig når man sætter sig på bænken i en brandvarm sauna.

Let og kan tilpasses

En anden fordel er at trægipsen ikke vejer ret meget og at det kan fiksere et knoglebrud lige så godt som traditionel kalkgips.

Og skulle trægipsen klemme kan det desuden tilpasses ved blot at varme det op igen. Det kan man ikke med kalkgips.

Woodcast

Allerede efter 20 minutter tåler trægipsen belastning. For kalkgips går der et helt døgn (Foto: Woodcast/Onbone)

Læs mere om Woodcast.

Kilde: Södra Kontakt – Et tidskrift från Södra – Nr 5 november 2014

En kommentar

  1. Jens Søeborg siger:

    Fik lagt en sådan bandage – var en stor lettelse i forhold til den gips, jeg have fået på underarmen i Portugal

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×