Spis dig sund med brød af bark
Barkbrød er blevet det nye hit på hinsidan. Nu viser forskning at bark af den rigtige slags træ tilmed kan mindske fedme, sukkersyge og højt kolesterol.
Barkbrød mindsker fedme og diabetes
Hinsidan er barkbrød er blevet det nye hit. Fattigmandskosten med kværnet bark i brødet, som tidligere var almindelig brugt i trange tider, er nu blevet trendy blandt hippe brødspisere i Sverige.
Og nu kommer der tilmed ny forskning, der viser, at bark af den rigtige slags træ også har store sundhedsmæssige fordele.
En substans som der findes rigeligt af i barken på et af de almindeligste træer i Sverige, og for så vidt også i Danmark, nemlig birketræet, kan både mindske fedme og højt kolesterol. Og det er bare nogle af de problemer som birkebark kan afhjælpe viser et nyt studie.
Betulin
Det drejer sig om stoffet betulin som der er rigeligt af i barken fra birk og rødel. Betulin anvendes allerede i dag i visse lægemidler, men nu har forskere også studeret hvilken effekt stoffet har på kroppens metabolisme. Og resultaterne af forsøg på mus vækker opsigt.
Øget kalorieforbrænding
Musene blev fodret med en typisk vesterlandsk diæt indeholdende meget fedt og sukker. Samtidig blev en gruppe mus medicineret med betulin fra birkebark, imens en anden gruppe fik statiner, et andet almindeligt lægemiddel mod højt kolesterol. En tredje gruppe var ubehandlet som kontrol.
Da resultaterne siden blev sammenlignet, viste det sig, at musene der havde fået statiner og betulin, ikke gik lige så meget op i vægt som de ubehandlede mus, men af helt forskellige grunde. Musene som havde fået betulin forbrændte flere kalorier, mens musene behandlet med statiner i stedet mindskede optaget af fedt under diæten.
Mindsket risiko for diabetes
En fortsat undersøgelse af musene viste også at betulin mindskede musenes fedtindhold i blod, lever og væv. Betulinet gjorde tilmed, at musenes insulinfølsomhed blev øget, hvilket mindsker risikoen for diabetes. Visse mus fik desuden nedsat risikoen for åreforkalkning.
Forskerne bag studiet, som er publiceret i tidsskriftet Cell Metabolism, mener at birkebarkens stof kan være lige så godt og måske endda bedre, end de lægemidler som i dag findes på markedet mod højt blodtryk og højt kolesteroltal.
Indianermedicin
Betulin har en lang historie. Allerede i begyndelsen af 1800-tallet var man i stand til at isolere stoffet og man ved at indianere har anvendt betulin for at behandle forskellige hududslet og insektbid. Det findes også nyere studier som viser at stoffet har en antiinflamatorisk virkning.
På trods at de lovende resultater er det dog ikke tilrådeligt selv at gå ud og gnave på birketræernes bark, eller male det til mel for at bage brød af det. Betulin kan nemlig også være giftigt og derfor kræves der yderligere studier der kan belyse hvordan substansen kan forædles yderligere.
Forskerne mener at birkebark på sigt kan det blive et vigtigt lægemiddel imod nogle af vor tids største helbredsproblemer, nemlig overvægt, højt blodtryk og for meget kolesterol.
Fakta om barkbrød
I norden har bark i dårlige tider og hungersnød ofte være brugt til at bage brød. Blandingen bestod ofte af en blanding af barkmel af fyr, birk, elm, lind mfl., samt rug og/eller hvede mel. I visse områder blev der blandet bark i melet selv under helt normale forhold.
Energi og vitaminer
For blandt andet mange samer, som lever i det nordligste Skandinavien, har bark længe været en kilde til energi og C-vitamin. I Sverige har man fundet barkskrælninger som er 3.000 år gamle, men man tror at anvendelsen kan være betydelig ældre. Der er finder lignende barkskrælninger i det nordlige Sibirien, i USA og Canada.
Endnu i begyndelsen af 1900-tallet forekom der barkbrød i Finland og det nordlige Sverige. I dag kan barkmel købes i visse helsekostbutikker.
Tilberedning
Det er ikke den ydre bark som anvendes, men det tynde lag (phloem), som findes mellem veddet og yderbarken. Smagen er kraftig besk. Barken høstes om foråret når saften stiger og barken let slipper træet. Derefter tørres barken og siden ristes den til bliver mør så den kan hakkes og sigtes til mel.
Energiindhold
Energiindholdet i mel af fyrrebark er 82 Kcal/100g. Til sammenligning er tallet ca. 370 Kcal/100g for almindeligt hvedemel.
Læs mere:
-
Birkesød mod mellemørebetændelse
Tyggegummi sødet med birkesød, også kaldet xylitol, reducerer mellemørebetændelse hos børn.
-
Skoven i Skolens hjemmeside:
Læs mere om barkbrød og se en opskrift på barkbrød.
Kilde:
-
Sveriges Television AB:
Barkbröd minskar fetma och diabetes.
Modtag gratis nyt om træ:
-
Modtag Træ.dks nyhedsbrev
Få nyheder om træ og andet interessant trænyt direkte i din indbakke.
-
Følg Træ.dk på Facebook
Vi deler nyheder og viden om træ, træprodukter og meget andet trænyt.
2 kommentarer
Kan barkmelet købes? – Vi er mange, der ikke har et træ selv….. og der er jo strenge regler for, hvad menigmand må gøre ved træer i skoven.
Kan man KØBE barkmel – f.eks i Sverige?