Rødel

Navne

Plantedirektoratet anbefaler navnet rødel. Man kan også finde navnene: Almindelig el eller sortel.

• Dansk:  Rødel
• Latin: Alnus glutinosa (L.) Gaert.
• Engelsk: Common alder
• Tysk:  Roterle
• Fransk: Aulne glutineux

Rødel tilhører birkefamilien (Betulaceae). Slægtsnavnet glutinosa betyder klæbrig, som hentyder til at de unge blade er klæbrige.

Både bronzealdermanden og vikingen har formentlig sagt el, når de pegede på et elletræ. En del af de almindeligste danske plantenavne – deriblandt el – hører nemlig til de allerældste ord i sproget.

Naturlig udbredelse for rødel. (Kilde: Vore skovtræarter og deres dyrkning 1965)

Geografisk udbredelse

Mere end 30 ellearter (Alnus ssp.) har deres naturlige udbredelse på den nordlige halvkugle og i Peru. Rødel er den mest udbredte elleart i Danmark. Kortet i figur 1 viser den oprindelige udbredelse for el i Europa.

Rødel er meget velegnet til bevoksninger i våde områder. (Foto: Janne Bavnhøj)

Træets udseende

Blade

Er omvendt ægformede og groft dobbelt savtakkede. Oversiden er mørkegrøn og glat. På undersiden kan man se rustbrune hår i vinklerne mellem bladets nerver.

Bark

På unge træer er barken brun med et grønligt skær. Efter 25-30 år bliver den mørkegrå med furer på langs. Barken indeholder mange garvestoffer, op til 16 %.

Frugt

Rødels frugt er en nød, der sidder i det, man kalder ellekogler. De modnes i oktober og frøene falder ud af koglerne gennem hele året, men mest i januar og februar.

Træets vækst og størrelse

Elletræer opnår en højde på 15 – 27 meter, med en længde uden knaster på 6 – 12 meter og en diameter på 0,3 – 1,2 meter. I Danmark bliver rødel sjældent over 20 meter.

Rødel har en meget kraftig ungdomsvækst, som aftager ved 30 års alderen. Den kraftige ungdomsvækst udnyttes i bl.a. Sverige, hvor rødel plantes som energiskov (træ til energifremstilling).

El er et udpræget fugtigbundstræ, og man ser typisk el i sumpede områder af skoven, fordi den er et af de få træer, der kan gro, selvom rødderne konstant er dækket af vand. I skovbruget bliver den i stigende grad brugt som ammetræ, dvs. den plantes for at beskytte frostfølsomme træer som bøg, ask eller nordmannsgran.

Sammen med eg og lind dominerede rødel i de danske skove fra 5000 til 1000 f. Kr. I de sidste ca. 150 år er moser, søer og enge blevet afvandede mange steder. Derfor er mange af rødels voksesteder forsvundet.

Veddets udseende og struktur

Umiddelbart efter træet er fældet, er veddets kulør gult eller rød-hvidt. Lys, luft og tørring ændrer veddets kulør, så veddet siden hen fremstår lyst til mellem-rødbrunt.

Rødel har navn efter veddets farve. Lys, luft og tørring ændrer veddets kulør, så veddet siden hen fremstår lyst til mellem-rødbrunt. (Foto: Søren Fodgaard)

Næsten ingen årringe

Splint- og kerneved adskiller sig ikke fra hinanden. Veddet er spredtporet, dvs. at der ikke er forskel på vår- og høstved. Derfor kan man kun svagt se årringene.

Porerne er lidt mindre end hos birk, og vedstrukturen ligner birks, men adskiller sig bl.a. ved mørkebrune marvpletter, der er meget typiske for elleved. De opstår fordi larven af marvpletflue gnaver i veddet lige under barken. Med tiden vokser veddet over larvegangene og bliver til de let genkendelige brune pletter.

Klods af rødel (Kilde: Træsamlingen. DTI Træteknik)

Kernetræ af el har ringe naturlig holdbarhed mod trænedbrydende svampe og hører til varighedsklasse 5 i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter. Klasserne går fra 1-5 hvor 1 er bedst og 5 er dårligst. Denne holdbarhed svarer til ask, ahorn, bøg, dunbirk og bævreasp.

Bearbejdelighed

Opskæring og bearbejdning med hånd- og maskinværktøj giver ikke anledning til problemer. Brug af søm og skruer i elletræ giver sjældent problemer.

Overfladebehandling

Almindelig overfladebehandling giver ikke anledning til problemer.

Som alt andet træ vejrgrånes rødel i løbet af få år på grund af solens fotokemiske nedbrydning. Se også artiklen om overfladebehandling af træ.

Limning

El har gode limningsegenskaber.

Imprægnerbarhed

Rødel er let at imprægnere, dvs. kerne- og splintved er i imprægneringsklasse 1 i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter.

I dag laver man mest træsko af bøg, men der bruges stadig Rødel.

Hvad bruges el til?

Af elletræ får man de bedste træsko, fordi el har en homogen struktur, lav massefylde og en ringe tilbøjelighed til at optage vand. I dag bruger møbelindustrien el til imitation af palisander og til køkkenskabe, hvor el ved indfarvning kan minde om kirsebær.

Historisk har elletræ været anvendt til fremstilling af skibe, blindtræ til krydsfiner og møbelplader, trækul, skjolde og legetøj. Trædrejere er særlig glade for el fordi det er let at bearbejde. Elletræ anvendes fortsat i rygeovne.

Da rødel er meget holdbar under vand, er det gennem tiden blevet brugt til bropiller og bundgarnspæle, til både – og til fundamenter for store huse, der skulle bygges på fugtige steder. Det siges, at nogle af husene i Venedig er bygget på stammer af rødel.

Udhulede ellestammer blev brugt som vandledninger i 1500 tallet. Barken blev tidligere brugt til garvning.

Fysiske og mekaniske egenskaber

Nedenfor er angivet gennemsnitsværdier for elletræs fysiske og mekaniske egenskaber anført i litteraturen. Den naturlige variation i veddet er årsag til, at variationen på de angivne værdier er meget stor.

Der laves stadig træsko i Danmark. Her sidder træskomager Robert Bordinggaard, der har over 50 års erfaring med at lave sko af træ. Foto: venligt udlånt af www.psi.dk/clox/