Overfladebehandling af nyt træ: Grundprincipper

Af - , ajourført

Formål

Formålet med overfladebehandling er at opnå og sikre:

  • smukt udseende
  • slidstyrke
  • vejrbestandighed
  • ringe modtagelighed for smuds
  • gode rengøringsmuligheder
  • vandafvisende evne
  • beskyttelse mod skimmel og især blåsplintsvampe
  • enkel og sikker reparationsmulighed

Endvidere giver overfladebehandling mulighed for at give træværket en farve.

Oversigt

Overfladebehandling af nyt nåletræ til brug udendørs består normalt af en systembehandling. Denne omfatter påføring i rigtig rækkefølge af flere maleprodukter med forskellige egenskaber. En typisk overfladebehandling består af flere trin:

  • Klargøring
  • Træbeskyttelse
  • Grunding
  • Porefyldning, forsegling eller mellemstrygning
  • Toplag, slutbehandling eller færdigstrygning

Systembehandlingerne kan deles i 4 typer med forskellige maleprodukter og behandlingsresultater.

  • Træolie
  • Linoliemaling
  • Træbeskyttelsesmidler
  • Maling

Flere af maleprodukterne fås i vandige og i opløsningsmiddelholdige typer.

Ved påføring af produkterne skal temperaturen i træet, malevaren og luften være mindst 5°C for de opløsningsmiddelholdige og mindst 10°C for de vandige produkter.

Behandling bør ikke ske i meget fugtigt vejr eller i stærkt solskinvejr.

Det er meget væsentligt, at nyt træ til udendørs brug behandles hurtigst muligt efter den sidste bearbejdning. Flere undersøgelser har vist, at blot 2 måneders påvirkning af sollys forringer træoverfladens egenskaber. Kuløren bliver mere gullig eller brunlig, hvorefter gråningen sætter ind. Den begyndende nedbrydning reducerer den følgende overfladebehandlings holdbarhed.

Klargøring

Et grundigt forarbejde giver det bedste resultat. Derfor er det væsentligt, at overfladebehandlingen påføres en tør og ren træoverflade.

Træet skal være tørret ned til den forventelige ligevægts-træfugtighed på brugsstedet.

For vinduer er det ca. 12 % mens en udvendig beklædning på et hus kræver ca. 16 %. I alle tilfælde bør fugtprocenten maksimalt være 20 %.

I mangel af en træfugtighedsmåler kan følgende tommelfingerregler vejlede: Træet skal virke tørt og have sin karakteristiske klang, når der bankes på det, og det skal føles lunt ved berøring. Træ, der føles køligt i mere end 5 sekunder, er normalt fugtigt.

Både den høvlede og den ru savskårne flade udgør en ideel bund for en overfladebehandling. Der kan imidlertid være savsmuld eller pudsestøv på træfladen. Det skal fjernes f.eks. med en stiv børste og eventuel afvaskning. Brug af et grundrengøringsmiddel fjerner tillige en eventuel tilsmudsning af fedtstoffer og harpiks. De nyere vandige midler er mere følsomme for overfladesmuds end de gamle terpentinholdige midler.

Et særligt flot resultat af overfladebehandlingen kan på høvlede flader opnås ved også at udvande træets overflade. Almindeligt vand – i begrænset mængde – stryges grundigt på træfladen og aftørres efter få minutter. Derved opnås en let fiberrejsning, hvorunder også kutterslag fra høvlingen forsvinder. Efter tørring fjernes de rejste fibre ved en let slibning med sandpapir.

Til sikring mod udsvedning af harpiks fra knaster kan disse behandles med shellak.

Hvis overfladebehandlingen er blevet forsinket, og træoverfladen er blevet påvirket af vejrliget i længere tid, så kan det blive nødvendigt først at slibe fladen for at opnå et godt resultat.

Træbeskyttelse

Behovet for træbeskyttelse afhænger dels af træarten (større eller ringere naturlig holdbarhed), vedtypen
(splint- eller kerneved), de forventelige påvirkninger af fugt (risiko-klasse) samt ønsket levetid.

Overfladebehandling kan beskytte trædele, som alene udsættes for en overfladisk opfugtning, fordi midlerne normalt kun trænger få mm ind i træet. Trætjære og de borholdige produkter udgør en undtagelse – de trænger længere ind og er ikke systemmidler. Overfladebehandling til beskyttelse af træ benyttes derfor alene til trædele over jord. Et godt resultat forudsætter tillige, at den nødvendige konstruktive udformning og afdækning er rigtigt gennemført.

I artiklen ’Imprægneret træ – hvor bør det anvendes?’ findes en vejledning med hensyn til træart, alternative behandlinger og forventelig levetid.

Midler der er effektive mod trænedbrydende svampe, er klassificeret som bekæmpelsesmidler. De skal være godkendt af Miljøstyrelsen, hvilket i så fald fremgår af etiketten på emballagen. Se artiklen: Miljøforhold ved overfladebehandling af træ.

Grunding

Efter træbeskyttelsen er grunding den første behandling i et system med efterfølgende porefyldning og toplag.

Formålet er at skabe en bund med god vedhæftning for det efterfølgende lag, samt at beskytte mod blåsplintsvampe og helst også mod fugtindtrængning.

Midlerne skal derfor kunne trænge ind i træet og indeholde stoffer, som dels skaber en bund til vedhæftning, dels beskytter mod blåsplintsvampe og helst også har vandafvisende egenskaber.

Grundingsmidler vil normalt ikke være porefyldende.

Grundingsmidler findes i vandige og i opløsningsmiddelholdige typer.

Ved træ, der er imprægneret eller behandlet med et af Miljøstyrelsen godkendt grundingsmiddel, bortfalder behandlingen med et træbeskyttelsesmiddel.

Porefyldning, forsegling eller mellemstrygning

Formålet med denne del af systembehandlingen er at skabe fuld tætning mod vandindtrængen og et fast underlag for toplagsmidlet.

“Porefyldning” betegner lagets funktion nemlig at fylde og tætne træets øverste porer uden samtidig at bidrage til den egentlige overfladefilm, som dannes af toplaget.
Produkter til porefyldning bør indeholde stoffer til beskyttelse af laget mod gennemvoksning af især blåsplintsvampe. Den nødvendige mængde er for lille til at gøre disse produkter til bekæmpelsesmidler og dermed godkendelsespligtige. Ved brug af en maling til toplaget sker porefyldningen hyppigt med samme malingprodukt i en lettere fortynding.

Produkter til porefyldning fås som vandige eller opløsningsmiddelholdige typer.

Toplag, slutbehandling eller færdigstrygning

Toplaget skal danne en film til beskyttelse mod vejrligets og solens nedbrydning og give overfladen det ønskede udseende.

Tabel:. Anvisning til overfladebehandling af nyt træ (Borsholt et.al 1991)

De enkelte lags
funktion i systemet

indtrængende overfladebehandling

Indtrængende

porefyldning

Porefyldning

Filmdannende

Filmdannende

Underlag Tid før behand-
ling
For-behand-
ling
Grunding Pore-
fyldning
Toplag
Ubehandlet nyt træ Max. 4 uge Afbørst støv Godkendt grundingsolie Porefyld. middel 2 gange acryl-, alkyd- eller linoliemaling
Ubehandlet vejrbidt træ Børst eller slib til rent træ evt. 1 x algefjerner Godkendt grundingsolie Pore-fyldnings-
middel
2 gange acryl-, alkyd- eller linoliemaling
Fabriks-grundet træ (vandigt grundings-
middel)
Max. 4-8 uger Afbørst støv Godkendt grundingsolie Pore-fyldnings-
middel
2 gange acryl-, alkyd- eller linoliemaling
Vakuum-imprægneret træ Min. 2. ugerMax. 4 uger Afbørst støv Pore-fyldnings-
middel
2 gange acryl-, alkyd- eller linoliemaling
Tryk-imprægneret træ (grønt) Max. 4 uger Afbørst støv Pore-fyldnings-
middel
2 gange acryl-, alkyd- eller linoliemaling
Træolie 2-3 gange træolie

Produkterne føres i vandige og i opløsningsmiddelholdige typer, der ikke er godkendelsespligtige.

De vandige plastalkyd- og acrylplastmalinger til toplag er som materiale meget holdbare overfor vejrligets påvirkninger, men de er vanskelige at påføre – især ved sprøjtning – uden dannelse af små porer i den tørre malingsfilm. Derfor kan det være afgørende for holdbarheden, at det foregående porefyldningslag virkelig er tæt.

Træolie

Udendørs træolie fås i farveløse og grøntonede typer. Der findes dog mindst et produkt i flere kulører. Disse er udviklet til overfladebehandling af trykimprægneret træ. En behandling med træolie omfatter 2 til flere påføringer med fuldstændig tørring imellem hver påføring. Ved rigelig påføring aftørres den ikke opsugede væske efter ca. ½ time. Rigtigt påført kan beskyttelse med træolie opnås uden filmdannelse på træets overflade. Tørrings- og hærdningstid er hyppigt flere dage.

Behandling med farveløs træolie er formentlig det bedste alternativ til et ønske om en farveløs vandafvisende overfladebehandling.

Klude og tøj vædet med visse træolier kan være selvantændende og bør derfor

  • opbevares i en lukket, lufttæt metaldåse
  • eller kasseres efter gennemvædning med vand og indpakket omhyggeligt i stanniol

 

Linoliemaling

Overfladebehandling med linoliemaling udføres principielt som med de tidligere omtalte malinger.

Linolie er udvundet af hørfrø og kan betragtes som et mere miljøvenligt alternativ i forhold til traditionelle overfladebehandlingsmidler.

Linolie har i sig selv ingen svampedræbende effekt. Tværtimod vil linolien være næring for både blåsplint- og skimmelsvampe. Rå linolie bør derfor ikke anvendes til grunding eller imprægneringsformål af udendørs træværk, medmindre den er tilsat et fungicid.

Linoliemaling med rå linolie som bindemiddel er meget tyndtflydende og kan kun påføres med pensel i meget tynde lag. Linolie har meget lang tørretid og træoverfladen vil i lang tid efter behandlingen være klæbende og modtagelig overfor snavs.

Klude og tøj vædet med linolie kan være selvantændende og bør derfor

  • opbevares i en lukket, lufttæt metaldåse
  • eller kasseres efter gennemvædning med vand og indpakket omhyggeligt i staniol

22 kommentarer

  1. Marie Geist siger:

    Hej
    Vi har netop fået bygget et isoleret skur hvor der er konstateret blåsplint i de brædder der er brugt til undertaget. tømmeren har planlagt følgende behandling:
    fyrtræet i undertag: behandling med Protox Hysan og derefter forebygger med Protox akvagrunder. derefter skal det males.
    Lærketræ på ydervægge: behandles med Protox svamp.
    Jeg har 2 spørgsmål i forbindelse med dette:
    1) Er det en korrekt og fuldstændig behandling, eller bør man skifte træet?
    2) kan vi stadig male skuret med linoliemaling som oprindeligt planlagt?
    på forhånd tak
    mvh
    Marie

  2. Lars siger:

    Danske tømrere har desværre ikke speciel høj faglighed.
    Først monteres defekt materiale, derefter tilbydes kunden arbejde for at kompensere for fejlen.
    Sammen med tidens “livrem og seler” tankegang er der nemme penge at tjene på uvidende kunder.
    Begge behandlinger er overflødige.
    Blåsplint er jo tegn på lagerskade og ikke et problem nu.
    Lærk er netop naturligt modstandsdygtigt, hvorfor så smøre gift på?

    Vælg en håndværker der har styr på sit fag næste gang i bruger penge på jeres ejendom.
    Og læs op på alt fagligt relevant så i løbende bliver klogere …

  3. Mia Scheuer siger:

    Vi står og skal bygge en stor terrasse og med to små børn skal det netop ikke være i den dyre ende af materialer.
    Jeg har undersøgt mht. træsorter. Jeg hælder meget til Lærk. Men hvordan beskytter jeg det bedst muligt? Selvom det er et stort arbejde, overvejer jeg meget stærkt at behandle hvert en længde med olie eller lign. INDEN terrassen skal laves. Således at den ikke kun bliver behandlet på den ene side netop når terrassen er færdig.
    – Men hvilken behandling kommer jeg længst med?
    – Skal det slibes hvert år og igen smørres ind med olie eller andet?

    1. Træ.dk siger:

      Hej Mia. Vi vil foreslå en behandling med træolie eller et linolieprodukt med fungicidindhold. Det kan også være almindelig træbeskyttelse. Det er vigtigt at produktet indeholder fungicid der forhindrer skimmelangreb – derfor frarådes almindelig rå linolie – med mindre der tilsættes fungicid. Det er en udmærket ide at behandle alle overflader inden terrassen lægges – det skader i hvert fald ikke. Overfladen skal være fri for støv og lignende, men behøver ikke at blive slebet forud for oliering, med mindre man ønsker et glattere bræt. Det er en god ide at oliere hvert år i en periode indtil overfladen er mættet. Derefter vil det være tilstrækkeligt med længere mellemrum mellem behandlingerne, fx med 2-4 års mellemrum afhængig af behov.

  4. Helene Harslett siger:

    Hej. Jeg skal til at opføre et kolonihavehus i fyrretræ. Mht. udvendig behandling har jeg fået oplyst af en maler, at det vil være tilstrækkeligt med to lags heldækkende maling – og hermed ikke forudgående grunder el. Lyder det rimeligt? Mvh Helene

    1. Træ.dk siger:

      Hej Helene. Vi ser ingen grund til at betvivle malerens anbefaling. Mvh Træ.dk

  5. Finn Lund Pedersen siger:

    Hej.
    Jeg har fremstillet amerikanske dækstole i Douglas gran og ønsker at beholde den rødlige farve som den har. Hvilke overfladebehandling skal jeg give dem ?
    På forhånd tak. Mvh Finn

  6. Anton siger:

    Hej.
    Jeg har fået mine asketræsstammer savet i 25mm brædder. Nogle af dem vil blive brugt til låger til vores landkøkken og andre til hylder og måske et spisebordplade. Hvad mener i, er den bedste behandling? Jeg er mest til linolie, men ved at det tager en evighed at tørre og vil være ‘klæberig’ i lang tid. Jeg vil gerne ‘begrænse’ revnedannelse og frembringe nuancerne i træet, så jeg tænker, at lak nok ikke er den ønskede behandling.
    På forhånd tak.
    Mvh Anton

    1. Søren siger:

      Hej Anton
      Det er lidt en hjertesag, når man ønsker at anvende Lindolie. Men egentlig er der ikke nogen særlige argumenter for at anvende lindolie, fremfor andre typer træbeskyttelse. Som nævnt herover, er en del uhensigtsmæssige egenskaber ved lindolieholdige produkter, som du skal være opmærksom på. Udover den lange tørre tid, vanskelige påføring og manglende fungicid, skal du også være opmærksom på, at har du først anvendt lindolie på dit træværk, kan du ikke sidenhen skifte til andre former for træbeskyttelsernes relikvier. Så det er en grundlæggende beslutning du skal træffe inden du går i gang.

  7. Anni johansen siger:

    Jeg her fået savet vores eget lærketræ op i planker, som skal være bord-bænke sæt ude. Jeg har slebet og pudset det, men er i tvivl om hvad jeg skal behandle det med, så det holder længst muligt

    1. Træ.dk siger:

      Det kan anbefales at anvende en træolie eller træbeskyttelsesmiddel tilsat fungicid. Der findes et stort udvalg af produkter hos byggemarkeder og farvehandlere hvor du kan få nærmere råd og vejledning.

  8. Thomas siger:

    Hej,
    jeg har et carport som har stået ubehandlet i 4 år.
    Det er et fladt tag med bjælker og dækket med træplader og tagpap.
    Jeg fik anbefalet at sætte Multifin-loftsplade af træbeton på bjælker og lukke det hele.
    Jeg er i tvivl om det er en god ide at lukke det med plader uden træbeskyttelse?
    Hvad synes I om det?

    1. Træ.dk siger:

      Vedrørende råd om konkrete tekniske løsninger, så henviser vi til Træinformation og Teknologisk Institut. Se mere på https://www.trae.dk/vilkaar-for-brug-af-trae-dk/

  9. Liselotte Klyve siger:

    Hey,
    Vi vil beklæde et murstenshus med træ og vores tilbygning vil blive lavet med samme træsort.
    Vi har hele tiden hældt til Sibirisk Lærketræ, fordi det ikke skal behandles, men er blevet frarådet træsorten.
    Er sibirisk lærketræ i bedre kvalitet end europæisk?

    Alternativt ønsker vi et sortmalet.
    hvilken træsort er en god ide at vælge dertil?

    1. Træ.dk siger:

      Ja, der er forskel på sibirisk og europæisk lærk. Det kan du læse mere om i vores artikel om lærk: https://www.trae.dk/leksikon/laerk-europaeisk-og-sibirisk/

      Gran, kernetræ af fyr eller trykimprægneret træ, vil være velfungerende alternativer ved sortmalet facadebeklædning.

  10. Gisli Thordarson siger:

    Vi har bygget en Shelter af Douglas brædder udvendig ( stolperne er 4×4 tommer trykinpræneret) nu har set stået sommeren over og er blevet påvirket af solen og er kedeligt at se på !
    Spørgsmålet er om jeg skal behandle Douglas bfrædderne og med hvad ?
    Vh

  11. Steen Lau siger:

    Hej træ.dk jeg har påført et bjælkehus som samlesæt, en fantastisk oplevelse, mit spørgsmål er kan jeg sprøjte grundnings olien på det høvlede tømmer og der efter med

  12. Sanne Kjep Rasmussen siger:

    Hej
    Jeg har fået lavet den smukkeste havelåge af en snedker i lærketræ og grundideen var egentlig at den skulle males, men synes bare den er så smuk i træ. Mit spørgsmål er så, skal den behandles med noget og i så fald hvad?
    Jeg vil meget gerne beholde træets “ubehandlede” farve eller den der grålige farve som fx teak får med tiden.. kan jeg overhovedet det?

    Mvh Sanne

  13. Johnny Staal siger:

    Jeg har nogle vanger i egetræ til en bro jeg skal have behandlet, så de kan holde så lang tid som muligt i med jordkontakten i begge ender.
    De måler 15*25 cm i enderne.
    Skal/kan jeg forbehandle med både boracol og trætjære. Eller skal jeg indkapsle dem i et bitumen produkt?

  14. Birgitta Holmberg siger:

    Hvad stiller man op med et bjælkehus prikket med blåsplint?

  15. Tyge W. Kjær siger:

    Jeg har beklædt et brændehus med kløvede, afbarkede granrafter.
    Med hvilke produkter bevarer jeg den lyse træfarve bedst muligt? (Rådbeskyttelse er af sekundær betydning).
    Er blevet rådet til lak med uv-filter eller trætjære + kalk. Er dette reelle muligheder? Vh.

  16. maria heilmann siger:

    Vi skal vælge facade beklædning til vores sommerhus. Vi vil gerne have den udbehandlet “grå” farve træet får af vind og vejr. samtidig vil vi gerne have længst mulig holdbarhed og tænker at det er nødvendig at behandle med olie. Kan man olie behandle og undgå den gulige arve olie typisk giver på eks. lærketræ? Findes der evt. en olie med en grålig/hvis tone?

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×