Trætårn på tegnebrættet i Aarhus

0

TV2 Østjylland viste forleden et indslag om det planlagte trætårn Tower of Wood, der med sine 10 etager vil kunne tilbyde borgerne i Aarhus en fantastisk udsigt over byen, og som samtidig skal tjene som inspiration til hele byggebranchen.

Af -

Aarhus Kommune er sammen med folk fra træbranchen langt fremme med at opføre en prototype på et højhus, der udelukkende er bygget af træ. Projektet hedder Tower of Wood, og det skal åbne byggebranchens øjne for træ som byggemateriale.

“Det er ikke fordi, man vil tale beton ned, men træ er et materiale, der ikke er udnyttet nok endnu. Tårnet skal være et udstillingsvinde for teknologisk materiale i træ, men også et udsigtstårn for borgere, som kan komme op i 10 meters højde og se ind til byen og helt ud til bugten”, forklarer Aarhus Kommunes stadsarkitekt, Stephen Willacy til TV2 Østjylland.

Ingeniører skal være klar

Projektet skal bruges til at inspirere og være et læringsprojekt for hele byggebranchen.

Kasper Lynge, som er udviklingschef på Ingeniørhøjskolen ved Aarhus Universitet, er enig i, at træbyggeri er på vej frem:

“Bæredygtighed vinder mere og mere indpas, og der er større og større interesse for træbyggeri. Derfor kommer vi helt sikkert til at se flere træbyggerier rundt omkring i Danmark, og det skal vores ingeniører være klar til at kunne regne og beregne på”, siger han i udsendelsen.

En anden af ideerne med Tower of Wood er at aflive nogle af myterne, der omgiver træbyggeri.

“Der er selvfølgelig nogle kendte risici omkring brand, fugt og lyd, men det er alt sammen noget, der kan løses i dag. Det er sådan set bare et spørgsmål om design og at have de rigtige forudsætninger for byggeriet”, pointerer Kasper Lynge.

Træ er helt oplagt

Torsten Sack-Nielsen er ekspert i bæredygtigt byggeri på VIA University College og medvirker også i indslaget. Han ser mange fordele ved at bygge med træ frem for fx beton.

“Træ er for det første et fornyeligt råstof. Vi har i dag ret store udfordringer og kan se, at vores ressourcer er knappe. Vi skal finde nogle erstatninger, vi skal finde nogle materialer, som er fornyelige – og der er træ et oplagt materiale. Og træ har også en masse andre fordele, blandt andet at træ optager CO2, mens beton producerer det. Med de klimaforandringer, vi har i dag, er det helt oplagt at se på træ som en mulighed, også til at bygge i højden”, siger han og tilføjer, at det også kan give rigtig god mening at kombinere begge materialer.

Det er endnu ikke besluttet, hvornår byggeriet skal stå færdigt.

Se indslaget i TV2 Østjylland her

Læs om CLT i vores leksikon

 

Fakta

Modtag gratis nyt om træ:

SKRIV EN KOMMENTAR

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Felter markeret med * skal udfyldes.

Retningslinjer for kommentarer

Træ.dk på Facebook

Vi deler historier, foto og videoer af skov, træ og træprodukter.

Nyhedsbrev

Få gratis nyheder om træ og træprodukter direkte i din indbakke.

Tilmeld nyhedsbrev

TRÆ.DK

Egebækvej 98
DK-2850 Nærum

  Tilmeld nyhedsbrev
TILMELD NYHEDSBREV

Modtag nyheder, viden og inspiration om træ fra Træ.dk.
Dine oplysninger vil kun blive brugt i forbindelse med Træ.dk’s nyhedsbrev.

×