CLT – Cross laminated timber
CLT har egenskaber som beton og gør det muligt at bygge stort og højt med træ. Et CLT massivtræselement er stift og stærkt og ideelt til lange spænd som ved f.eks. etage adskillelser, gulve og lofter.
CLT gør det muligt at bygge stort og højt med træ.
CLT (Cross laminated timber), kan oversættes til krydslamineret tømmer, som undertiden også omtales som massivtræ.
CLT er et massivtræselement der består af typisk 3, 5, 7, evt. flere, på hinanden vinkelrette lag. Lagene er limet sammen til massivtræselementer, der har en stor stivhed og styrke og er meget dimensionsstabilt.
Opbygning af et CLT massivtræselement som består af lag af brædder der er limet sammen i vinkelrette lag. Figur: Cross Laminater Timber Handbook
Et CLT massivtræselement består af minimum 3 lag. Fiberretningen kan skifte i hvert eller hver andet lag. Figur: Cross Laminater Timber (CLT) Handbook
CLT er et innovativt træprodukt, men har mange år på bagen
Der er ikke mange, der ved det, men CLT har overraskende mange år på bagen. Allerede i 1923 tog de to amerikanere Frank J. Wars and Robert Watts fra Tacoma, Piece i staten Washington patent på deres nye opfindelse.
CLT blev introduceret i Østrig og Tyskland i begyndelsen af 1990’erne. Efterfølgende er elementet blevet populært til både beboelses- og erhvervsejendomme.
Anvendelsen har især taget fart i Europa efter år 2000, hvor der er opført mange bygninger af CLT. I de seneste år er anvendelsen også blomstret op i Nordamerika og Australien.
Hurtigt og effektivt
CLT er velegnet til præfabrikation, som giver en meget hurtig og effektiv byggeproces, ligesom nedtagning er enkel når bygningens levetid er forbi. Det er yderligere en fordel at CLT er lavet af træ, et fornybart materiale, der i forhold til alternative materialer, som f.eks. stål og beton, giver produktet et fordelagtig CO2-regnskab.
Erfaringerne viser, at CLT byggeri kan være konkurrencedygtig i pris, især i fleretagersbygninger med 5-10 etager, hvor en høj grad af præfabrikation bidrager til hurtig projektgennemførelse. Dertil kommer at massivtræselementer vejer mindre end beton, så man kan nøjes med et mindre og billigere fundament, ligesom elementer og paneler kan håndteres af mindre kraner på byggepladsen. Træets gode isolerende egenskaber, både vedrørende lyd som varme, og forudsigelig opførsel under eventuel brand, tæller alle med i fordelene ved at bygge med massive CLT-elementer.
Fordele ved CLT
- Dimensionsstabilt materiale
- Konkurrencedygtig pris
- Kort byggetid
- Nem montering
- Isolerende for varme og lyd
- Lavt materialespild
- Behageligt og sundt indeklima
- Effektiv energiudnyttelse
- Bæredygtigt byggeri
- Fordelagtig CO2-regnskab
- Modstandsdygtigt overfor brand
Fremstilling
CLT er en slags limtræ hvor elementet laves af flere lag brædder (minimum 3 lag) der samles med en typisk 90 graders vinkel mellem lagene. CLT adskiller sig på den måde fra almindelig limtræ, hvor brædderne kun er samlet i én retning.
Fremstillingen foregår af nøje udvalgte og grupperede brædder, der høvles, limes, og presses sammen indtil limen han holde. Det anvendte træ er tørret til typisk 12% +/- 3%.
Bræddernes limes sammen på den brede led, nogle gange dog også på den smalle. Ud over lim, kan panelerne også samles med søm eller i nogle tilfælde endda med trædyvler.
Dimensionerne på et massivtræselement varierer i forhold til anvendelse og fabrikant. Bredde er typisk 0,5 – 3 meter, mens længden kan være op til 18 meter. Elementets tykkelse kan være op til 500 mm.
Fremstillingen af et element tager typisk fra 15 til 60 minutter afhængigt af udstyr og limtype.
CLT har stor stivhed og styrke og derfor ideelt til byggeri med træ i flere etager.
Træets svagheder udjævnes
Den vinkelrette orientering af lagene gør, at fiberretningen skifter i hvert lag. Derved overføres energien fra belastninger i mere end én retning hvilket er medvirkende til CLT-elementets store stivhed og styrke. Betydningen af eventuelle svagheder i de enkelte brædder, som f.eks. knaster eller lignende, mindskes desuden betragteligt, idet belastningen fordeles til de omkringliggende brædder. Se mere om træets opbygning i Opbygning af træet.
Da CLT kan fremstilles af selv små stykker træ, er der spildet minimalt. CLT kan desuden fremstilles af små træer, fra f.eks. tyndinger, som kan medvirke til at mindske råvareomkostningerne.
Danske eksempler
Tegnestuen Vandkunsten har anvendt CLT i flere projekter
CLT elementer forhandles bl.a. hos Lilleheden og Profile:
Sikkerhed
CLT massivtræselementer yder god brandsikkerhed, som kan sammenlignes med ikke-brandbare byggematerialer. CLT er et materiale i kraftige dimensioner som ikke brænder, men forkuller langsomt og med en forudsigelig hastighed, så de bærende egenskaber opretholdes i lang tid.
I forbindelse med jordskælv har erfaringer vist, at bygninger lavet af CLT har en god evne til at modstå seismiske påvirkninger. Se evt. mere i Træhuse bedst til at modstå jordskælv
Træarter
CLT kan laves én træart eller som et mix af flere træarter, hvor sammensætningen afhænger af den tilgængelige råvare hos producenten. I Centraleuropa, fx i Østrig, laves CLT hovedsageligt af rødgran, lærk, pinjefyr og ædelgran, mens CLT i Skandinavien og Baltikum laves af rødgran og skovfyr. I Nordamerika fremstilles CLT af lokale arter som douglasgran, gran og fyr.
Library at the Dock i Melbourne er et flot eksempel på anvendelsen af CLT.
Cross Laminated Timber (CLT) Handbook
Kilde til denne artikel er håndbogen “Cross Laminater Timber (CLT) Handbook”. Håndbogen giver en grundig gennemgang af materialet CLT og behandler, med sine knap 600 sider, alle relevante aspekter af materialet, herunder bl.a. fremstilling, anvendelse, holdbarhed, brandsikkerhed, lydisolering og miljøegenskaber.
Bogen kan anbefales til enhver der arbejder med massive træelementer eller påtænker at gøre det.
Bogen kan frit downloades fra Rethink Wood:
Flere eksempler på CLT i bygninger
Foto: Stora Enso.
Læs mere:
Litteratur:
-
Cross Laminated Timber (CLT) Handbook
Rethink Wood står bag udgivelsen af håndbogen der er en grundig gennemgang af materialet CLT.
15 kommentarer
Hej.
Hvilke ulemper er der ved at benytte CLT?
Jeg tænker f.eks. at der vil være nogle udfordringer ift. føring af el og eldåser.
Mvh Anders Christensen
Svar til spørgsmål om ulemper ved CLT:
El kan føres inde i CLT-elementerne med udtag, hvor det ønskes. Ulempen ved dette kan være, at det ikke er helt ligetil at flytte el-føringer og udtag på et senere tidspunkt.
Desuden skal man være opmærksom på akustikken mellem rum adskilt af CLT, idet den lave densitet betyder, at lyden ikke bremses på samme måde som i betonvægge. Dette kan f.eks. løses med dobbelte vægkonstruktioner og lydisolering.
Ved brug af CLT som gulvdæk skal man være opmærksom på vibrationer, igen pga. det lette materiale. Dette kan klares med kompositløsninger, hvor der f.eks. udstøbes et lag beton ovenpå CLT-elementet for at give tyngde. Dette er igen med til at forbedre lyddæmpningen mellem etager.
Sammenlignet med beton vil de øgede træoverflader ved brand, udvikle store mængder eksplosive røggasser. Hvorledes kompenseres herfor?
Funger CLT som dampspærre? Hvis den gør, kommer man så ikke ud for dobblet fugtspærre ved brug af en vådrumsmembran i vådzonen?
Vedr. synlige overflader. Ud over krav om kantlimning, hvad skal man så foreskrive til max fugtidheds-% af lameller anvendt til yderste synlige lag, for at undgå revnedannelser? (kontorbyggeri)
Hvor meget vægt kan en CLT væg tage?
Hvordan er proportionerne mellem tykkelse og bæreevne?
Jeg har svært ved at finde konkrete svar på dette og kunne godt tænke mig, at se om der er nogen her der kan informere mig om det. Jeg har nemlig en CLT væg(3-lags), som skal til at bære et CLT etagedæk, og en kipbjælke.
Jeg mangler bare at vide konkret, hvor meget vægt sådan en CLT væg kan bære pr. kubikmeter.
Hvis man f.eks. har en væg på 90 mm tykkelse (3 lag) og en på 120mm (også 3 lags), hvor meget kan hver type håndtere? (boligbyggeri)
Hej
Hvordan fastgøres dansk el-materiel i en CLT-væg??
Normalt i en let pladevæg er der klør som foldes ud, men i en massiv væg som en CLT-væg er dette jo ikke muligt.
Violet: Der bør laves statiske beregninger på sådanne ting, så man er sikker på at bæreevne m.v. er i orden. Også for at regne CLT væggen ,ed f.eks. R30 brandkrav. Hos de forskellige producenter finder man ofte bæreevne tabeller, der måske kan give et prej om det, men det er typisk for vandrette elementer. Lodrette elementer som vægge er vanskeligere at sige noget generelt om, da de også påvirkes af vindlast, bæreevne er afhængig af væggens højde osv.
Kan ikke få adgang til håndbogen. Der kommer en fejlmeddelelse frem 🙂
Kan man få CLT elementer med murbinder?
Hej.
hvilken dimension krav er der på clt spær hvis jeg skal overholde en isoleringsevne på 300mm og et ventileret tag rum på 70mm ?
Hej
Håndbogen I henviser til kan jeg ikke få adgang til, der er ingen link til download på siden
Gustav: CLT med murbindere: Nej – hvis man vil lave en facade af mursten, ville man bruge skrue murbindere, der skrues ind i CLT væggen, gennem isoleringen. Sådan i grove træk.
Sonni: CLT tag elementer ville være plade elementer, og så bygger man sit isoleringslag, ventileret hulrum osv. op, ovenpå CLT tag elementerne.
Hej, ville hører om det er muligt og bruge genbrugs træ til at bygge CLT?
Hvordan kan man gøre, en clt væg lydisolerende i klasse A, Kræver det en hvis tykkelse af clt? Eller andet?