Ædelgran (Almindelig ædelgran)

Navne

• Dansk: Almindelig ædelgran
• Latin: Abies alba Miller
• Engelsk: Silver fir, (Whitewood)
• Tysk: Tanne, Edeltanne, Weisstanne
• Fransk: Sapin Pectiné

Plantedirektoratet anbefaler navnet Almindelig ædelgran. Almindelig ædelgran hører til granfamilien (Pinaceae) og til slægten abies, der også kaldes ædelgraner.

Geografisk udbredelse

Ædelgrans naturlige udbredelsesområde er Mellem- og Sydeuropas bjergegne. Den er indført til Danmark i 1760’erne af den tyske forstmand J.G. von Langen. Læs mere i artiklen ‘Skovenes historie‘.

Ædelgran indgår i Danmarks Skovstatistik 2021 under driftsklassen: Andre ædelgranarter, som dækker over alle ædelgraner undtagen nobilis og nordmannsgran. Andre ædelgranarter udgør 2 % af skovarealet i Danmark.

Naturlig udbredelse. Kilde: Vore skovtræarter og deres dyrkning, 1965.

Træets udseende

Nåle

Nålene er flade og 1,7-3 cm lange. De er mørkegrønne på oversiden og på oversiden findes to blåhvide striber med spalteåbninger (kan ses med lup). I spidsen af nålen er der et lille hak. Nålene sidder enkeltvis og skruestillet på grene og basis af nålen ligner en lille sugekop.

Bark

Den unge bark er glat med nogle få harpiksblærer på størrelse med en ært. På ældre træer bliver barken grå med kantede skæl.

Frugt

Frøene er trekantede og sidder inde i kogler der er 10-14 cm lange og 3-4 cm tykke. Først er koglen grøn, men ved modning bliver den brun.

Træets vækst og størrelse

Ædelgran vokser nogenlunde på samme måde som rødgran. Ædelgran og rødgran afsætter samlede grenkranse i etager. Når grenene falder af, vokser træet omkring grenstumperne, og det efterlader mørke, hårde, “døde” og cylinderformede løse knaster.

Indenfor naturnær skovdrift er Almindelig ædelgran værdsat, fordi den yder godt og stabilt og fordi den nemt kan indgå i blandingsbevoksninger. Det er en skyggetræart der kan forynge sig selv uden det kræver at man fælder hele bevoksninger (renafdrift).

Ædelgran i renbestand. 40 år gammel ædelgranbevoksning. (Foto: Søren Fodgaard)

I von Langens plantage i Nørreskoven ved Furesøen har ædelgran opnået en højde på knap 50 meter og en stammediameter på 150 cm ved en alder på ca. 190 år.

Veddets udseende og struktur

Almindelig ædelgran danner ligesom rødgran ikke kerneved, men hjerteved. Dvs. der ikke er forskel på farven i det inaktive ved i træets indre og det aktive ved i træets ydre – splinten. Veddet er derfor hvidgulligt i både hjerteved og splint. På nyfældede stammer er splintveddet mørkere end hjerteveddet pga. højere vandindhold.

Ædelgran er gennemgående mere bredringet end rødgran og har ved samme årringsbredde større rumvægt end rødgran.

I modsætning til de fleste nåletræarter, som rødgran, skovfyr, lærk og douglas, har ædelgraner ikke harpikskanaler i veddet.

Ædelgran (Kilde: Træsamlingen Teknologisk Institut)

Naturlig holdbarhed

Ædelgranens naturlige holdbarhed over jord er ringere end rødgrans. Det skyldes ædelgrans manglende harpikskanaler og det dobbelte antal marvstråler, som gør veddet mere åbent for vandindtrængning.

Hvis kerneved fra almindelig ædelgran sættes op i overdækket udemiljø uden kontakt med jord og vand, kan man regne med en holdbarhed på indtil 50 år, dvs. lidt ringere end rødgran og skovfyr. Splintveddet er ikke holdbart.

Kernetræ af almindelig ædelgran har ringe naturlig holdbarhed mod trænedbrydende svampe og hører til varighedsklasse 4, dvs. mindre holdbar, i standarden for holdbarhed af træ og træbaserede produkter (DS/EN 350-2:1995). Klasserne går fra 1-5 hvor 1 er bedst og 5 er dårligst.

Bearbejdelighed

Ved bearbejdning og i handel skelnes ikke mellem ædelgran og rødgran.

Høvlings- og sømningsegenskaberne anses for at være lidt ringere end for rødgran. Især løst ved med afrevne fibre og udfaldende hårde knaster kan forringe resultatet af bearbejdningen. Ædelgran har dog kun ringe tendens til revner ved sømning og skruning.

Overfladebehandling

Overfladeegenskaberne giver normalt ikke anledning til problemer, de er – alt andet lige – bedre end for rødgran.

Som alt andet træ vejrgrånes ædelgran i løbet af få år på grund af solens fotokemiske nedbrydning af træoverfladen. Se tillige overfladebehandling af træ.

Limning

Limning af ædelgran giver normalt ikke anledning til problemer.

Imprægnerbarhed

Ædelgran kan kun imprægneres i splintdelen ved den såkaldte saftfortrængningsmetode, hvor en saltopløsning trækker ind i veddet gennem endetræ og marvstråler, mens den friske træsaft i splintveddet suges ud med vakuum.

Kerrneved fra ædelgran er i DS/EN 350-2 klassificeret i imprægneringsklasse: 2-3 (moderat til vanskelig imprægnerbart) og splintved: 2v (moderat imprægnerbart med stor variation).

Anvendelse

Ædelgran opskæres og anvendes sammen med rødgran til bl.a. bygningstømmer (konstruktionstræ). Det indeholder kun få harpikskanaler og er derfor næsten lugtfri. Det gør almindelig ædelgran velegnet til emballage. Fordi det fås i store dimensioner bruges ædelgran til pilotering.

Særligt fine, smalringede gamle stammer anvendes til resonanstræ i musikinstrumenter. Læs også ‘Kolde vinde gav gode violiner‘.

Som et kuriosum kan nævnes, at der i 1976 af én almindelig ædelgran på ca. 35 m højde, som indeholdt ca. 23 m3, blev opført et hus af massive planker ved Jels savværk. Huset er stillet til rådighed for “vandringsmanden” (Kilde: Jels Savværk 1997).

Fysiske og mekaniske egenskaber

Nedenfor er angivet gennemsnitsværdier for ædelgrans fysiske og mekaniske egenskaber fundet i litteraturen. Hvis man tog en kubikmeter massivt vedstof ville det veje 1.500 kg/m3. Men træet indeholder luft og bistoffer og derfor vejer alle træarter mindre end 1.500 kg/m3. Ædelgran er med et gennemsnit på 430 kg/m3 i den lette ende af de danske træarter.

I naturen varierer væksten meget og dermed også veddet. Derfor er spredningen på de angivne tal meget stor.